Bliv klædt på til at forstå og håndtere håndværket at føre en retssag inden for beskæftigelsesområdet og det sociale område. Over to dage får du indblik i alt fra strategiske overvejelser til sagens afslutning samt konkrete eksempler.
Er du ansat i en offentlig myndighed – og har du brug for at forstå og håndtere processen, når myndigheden er part i en retssag? Formålet med kurset er at forstå, hvordan en retssag føres – og undervejs har vi et særligt fokus på sociale sager og sager inden for beskæftigelsesområdet. Du bliver klædt på til at deltage konstruktivt i alle sagens faser – fra de strategiske overvejelser om, hvorvidt sagens skal føres, til sagens afslutning ved dom og overvejelse om eventuel anke.
Kurset er derfor relevant for dig, der måske selv skal møde som rettergangsfuldmægtig, eller hvis du blot samarbejder med myndighedens advokat om, at sagen bliver oplyst og tilrettelagt med henblik på det bedst mulige resultat.
Du får en gennemgang af:
Sagens opstart og skriftveksling
• Afdækning af fakta – har vi tilstrækkeligt grundlag til at vurdere, om sagen skal føres og hvordan?
• Risikovurdering – hvad ønsker myndigheden at opnå, og er det realistisk?
• Ressourcer og økonomi
• Frister; forældelses- og søgsmålsfrister
• Formulering af påstande og indsigelser til modpartens påstande, herunder spørgsmålene om retlig interesse og rette sagsøgte
• Forberedelse og udarbejdelse af processkrifter
• Overvejelser ved domstolsprøvelse af forvaltningsafgørelser
• Sagsfremstilling og bevisbyrde – forhandlingsmaksimen sammenholdt med officialmaksimen
• Beslutning om bevisførelse – dokumenter, vidner, eventuelle sagkyndige udtalelser
• Udskillelse af spørgsmål til særskilt afgørelse
• Afgørelser på skriftligt grundlag
Hovedforhandlingen og sagens afslutning
• Afhøring af partsrepræsentanter og vidner
• Retsmægling
• De retlige rammer for offentlige myndigheders forligsindgåelse, herunder kommunalfuldmagtsregler
• Dommens indhold – har vi fået (delvis) medhold? Resultat, præmisser, sagsomkostninger
• Anke – overvejelser og frister
Retssager på det sociale område (eksempler inddrages løbende)
• Sager om myndighedssvigt – har kommunen overholdt sine forpligtelser på børne- og ungeområdet?
• Mellemkommunal refusion – hvilken kommune "hænger på regningen" for borgerens tilbud?
Retssager på beskæftigelsesområdet (eksempler inddrages løbende)
• Langsommelig sagsbehandling
• Hvornår er betingelserne for førtidspension/fleksjob opfyldt?
• Hvornår er betingelserne for sygedagpenge opfyldt?
• Sygedagpengeregres
Kommende dato
Del 1: 17. september 2025 fra kl. 12:30 til 16:30
Del 2: 1. oktober 2025 fra kl. 12:30 til 16:30
Målgruppe
Kurset henvender sig til ansatte i offentlige myndigheder, der deltager i processen omkring civile retssager på det sociale område og beskæftigelsesområdet, samt ansatte, der selv skal møde i retten som rettergangsfuldmægtige.
Praktisk information
Forplejning
Der serveres let frokost, kaffe/the, kage og snacks.
Video og billeder
Vi gør opmærksom på, at der kan blive taget situationsbilleder og optaget video under arrangementet, som kan blive brugt i markedsføringsøjemed.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på event@horten.dk.
Dato
Onsdag den 17. september 2025 kl. 10.30 - 14.30
Sted
Horten, Frederiks Plads 36, 8000 Aarhus C