Hvad betyder offentlige myndigheders brug af kunstig intelligens for borgernes retssikkerhed? Det diskuterer Marya Akhtar, juridisk chef hos Institut for Menneskerettigheder, og advokat Emilie Loiborg i denne udgave af webinarserien "Digital forvaltning og dataetik".

I rapporten "Når algoritmer sagsbehandler – Rettigheder og retssikkerhed i offentlige myndigheders brug af profileringsmodeller" kortlægger Institut for Menneskerettigheder, hvordan borgernes rettigheder og retssikkerhed påvirkes, når offentlige myndigheder benytter sig af kunstig intelligens.

Marya Akhtar, juridisk chef hos Institut for Menneskerettigheder og medforfatter til rapporten, er i webinarstudiet sammen med advokat Emilie Loiborg for at diskutere menneskerettighedernes betydning for, hvordan man kan bruge AI i den offentlige sektor.

Marya og Emilie kommer bl.a. ind på:

  • de relevante regler i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og især reglerne om privatliv og diskrimination
  • rammerne for valg af træningsdata
  • rammerne for at bruge outputtet fra algoritmerne

Webinaret rundes af med de to juridiske eksperters råd til, hvordan man overholder menneskerettighederne, når det handler om kunstig intelligens og det offentlige.

Kommende webinarer

Dette webinar er en del af Hortens serie "Digital forvaltning og dataetik", hvor du kan blive klogere på digitale juridiske og dataetiske problemstillinger inden for offentlig forvaltning. Webinarerne afholdes den sidste tirsdag i måneden kl. 9.00-9.30.

Kalender

31. oktober 2023
28. november 2023
19. december 2023

Har du forslag til et emne til webinarserien, er du velkommen til at sende det til os på digitalforvaltning@horten.dk.

Målgruppe

IT-projektledere, jurister og andre sagsbehandlere, særligt i kommuner, men også i andre myndigheder – fx statslige myndigheder – samt i det private.

Praktisk information

  • Vi afholder webinaret via GoToWebinar. Vi sender en e-mail med et link til webinaret, når du tilmelder dig.
  • Du behøver kun at tilmelde dig én gang. Herefter får du automatisk en reminder-mail med link og tidspunkt, hver gang vi har et nyt webinar i serien. Bemærk, at du via tilmeldingslinket tilmelder dig hele webinarserien.
  • Du kan til enhver tid framelde dig ved at trykke på afmeldingslinket i mails fra GoToWebinar.
  • Webinaret bliver afholdt live, og du har derfor mulighed for at stille spørgsmål undervejs. Du kan også se webinaret efterfølgende via det link til optagelsen, som vi sender til de tilmeldte.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på event@horten.dk.

Oplægsholdere

Emilie Loiborg

Advokat

Marya Akhtar

Juridisk chef, Institut for Menneskerettigheder

Digital forvaltning og dataetik - tidligere webinarer

Du kan se alle episoder af Digital forvaltning og dataetik på Hortens Vimeo-kanal - klik her for at komme til oversigtssiden for webinarserien Digital forvaltning og dataetik.