Den 2. oktober 2019 gik den nye europæiske referencerente €STR (Euro Short Term Rate) i luften, hvilket markerer begyndelsen på enden for de hidtidige referencerenter EURIBOR og EONIA. Vi ser nærmere på de konsekvenser, som långivere, låntagere og fonde står over for ved ændringer i referencerenten. 

EURIBOR og EONIA er ikke de eneste af de traditionelle referencerenter, som bliver erstattet af nye referencerenter. Udviklingen med IBOR-renterne, som bliver erstattet af lokale referencerenter ses overalt i verden, fx med LIBOR (GBP), som bliver erstattet af SONIA og LIBOR (USD), der bliver erstattet af SOFR.

Overgangen til nye referencerenter sker på baggrund af anbefalingerne fra Financial Stability Board i 2014, som blev lavet på baggrund af den omfattende svindel med LIBOR-renten, som blev afsløret i 2012. Der er endnu ikke taget stilling til hvilke(n) ny(e) referencerente(r), som skal erstatte de hidtidige danske CIBOR og CITA, men Finans Danmark, har foreslået en referencerente som baserer sig på O/N indlån i Bankerne.

Lånedokumenter og LIBOR

De fleste lånedokumenter i form af kreditfaciliteter er knyttet op på LIBOR-renten, hvor det oftest aftales, at låntager skal betale x % over referencerenten (LIBOR) i rente. I lånedokumenter, som baseres på LMA- eller ISDA-standarderne vil der dog oftest også være en fallback-klausul, som finder anvendelse når den anvendte referencerente ikke længere er tilgængelig. Fallback-klausulen medfører, at den anvendte rente fremadrettet vil basere sig på de historiske data for den anvendte referencerente, hvilket kan betyde, at renten ikke længere afspejler den faktiske makroøkonomiske situation for faciliteter, som rækker væsentligt ud over den planlagte slutdato for LIBOR (2021).

Investordokumenter og LIBOR

For visse investeringsfonde, er det påkrævet at udarbejde et prospekt og/eller et Key Investor Information Document ("KIID") til potentielle investorer. Sådanne dokumenter vil oftest inkludere den historiske og fremtidige performance, som fonden har haft henholdsvis forventer at få (fx de forskellige resultatscenarier i et KIID). Disse nøgletal vil oftest skulle udregnes, blandt andet med hjælp af en referencerente.

Andre af investeringsfondens dokumenter vil også basere sig på en IBOR-rente, fx beregningen af fondens performance i markedet, hvor man benytter et benchmark, fx i form af en IBOR-rente, til at måle, hvor godt fonden klarer sig. En ændring i referencerenten vil da medføre, at fondens historiske performance, som baserer sig på en IBOR-rente, ikke vil være retvisende i forhold til den fremtidige performance, som baserer sig på en ny referencerente.

Benchmarkforordningens rolle

Mange virksomheder vil, i mangel af ændring af deres låne- og andre finansielle dokumenter, som baserer sig på IBOR-renter, opleve, at det ikke vil være muligt for den kompetente myndighed, som styrer den relevante IBOR-rente, at fortsætte udgivelsen af den relevante IBOR-rente, grundet Benchmarkforordningens krav om, at renten på kritiske benchmarks (pr. 29/11-2019 er det: EURIBOR, EONIA, LIBOR, STIBOR og WIBOR) skal være repræsentativ. Når tilstrækkeligt mange panelbanker ikke længere tager del i den relevante IBOR, medfører det derfor, at IBOR'en ikke længere er repræsentativ.

Tilsynsbelagte enheder, som defineret i Benchmarkforordningen (Kreditinstitutter, investeringsselskaber i henhold til MiFID, forsikringsselskaber og FAIF'er mfl.), er pålagt at have en plan for de foranstaltninger, der skal træffes, hvis et benchmark ikke længere leveres og hvilken alternativ referencerente, der så skal anvendes. Sådanne enheder bør derfor, hvis de ikke allerede har gjort det, tage stilling til, hvilke af de nye referencerenter de mener passer til deres virksomhed, når IBOR-renterne ikke længere er tilgængelige.

Konsekvenser for virksomheder

Konsekvenserne for den individuelle virksomhed varierer alt efter aktiviteterne i virksomheden. Fælles for alle virksomheder er dog, at det vil påvirke dem i en eller anden grad og udgøre en potentiel risiko for den pågældende forretningsmodel. De mest åbenlyse er dog det potentielle rentespænd mellem den hidtidige IBOR-rente og den nye referencerente, hvilket kan medføre betydelige forskelle mellem finansielle kontrakter underlagt hhv. IBOR-renter og de nye referencerenter (som dog er delvist mitigeret ved ændringen i beregning af EONIA til at være €STR + et fixed spread) samt værdiansættelsen af særligt finansielle aktiver, som en virksomhed besidder, hvor rentespændet mellem den nye og den gamle kan medføre et (teknisk) kapitaltab, når man skifter beregningsrenten.

For fonde, som er benchmarked over for en IBOR-rente, vil en sådan ændring i aktivværdien kunne have konsekvenser for både fonden selv og investorerne, da beregningsgrundlaget for fondens performance nu ændrer sig. Det kan medføre en bedre/værre performance, afhængig af satsen på den nye referencerente i forhold til den hidtidige. Derudover bør alle fonde, og andre enheder som har udstedt prospekter, KIID og andre dokumenter, som kan indeholde en reference til en IBOR-rente, være opmærksom på, om de beregninger de har foretaget, baserer sig på den gamle referencerente, idet en ændring af referencerente kan medføre, at virksomheden også skal ændre denne dokumentation, eller at dokumenterne ikke længere er udførlige.

Hvad kan min virksomhed gøre?

Under alle omstændigheder er det en god idé at få ændret eksisterende kontrakter, som baserer sig på en IBOR-rente, så de baserer sig på en af de nye referencerenter, således at virksomheden er stillet klart, når overgangen kommer. Desuden bør man som virksomhed sikre sig, at de kontrakter, man indgår over de næste par år, som baserer sig på en IBOR-rente, indeholder tilstrækkelige klare klausuler for overgangen til en ny referencerente i tilfælde af, at IBOR-renten ikke længere er tilgængelig eller repræsentativ.

Vil du vide mere?

kontakt

Claus Bennetsen

Partner

Lars Lüneborg

Partner