Horten lancerer i samarbejde med Bruun & Hjejle, Accura og Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmith en ny uddannelse for erhvervsjurister, der er ansat i advokatbranchen.

Horten har i mange år ansat erhvervsjuridiske rådgivere med en cand.merc.jur.-baggrund, da uddannelsens kombinationen af jura og økonomi er højst relevant, når vi skal rådgive vores kunder.

Uddannelsen har fokus på grundlæggende advokatfærdigheder og har bl.a. Hortens partner Andreas Christensen som underviser i God Advokatskik – et modul, der handler om de advokatetiske regler, og hvordan man fx undgår interessekonflikter.

Ud over den konkrete undervisning er uddannelsen bygget op omkring business cases og skal være med til at skabe et netværk blandt erhvervsjurister på tværs af advokatbranchen.