Hydro Rein erhverver sammen med Commerz Real rettigheder til solenergi-porteføljen fra danske GreenGo Energy. Horten har bistået Hydro Rein med alle danske juridiske forhold i processen.

Hydro, en af Norges førende operatører af energiproduktion, har indgået en joint venture-aftale med Commerz Real om erhvervelsen og udviklingen af to solcelleprojekter på i alt 362 MW. Ambitionen er at øge porteføljen til 1 GW. Investeringen giver parterne rettigheder til porteføljen fra den danske udvikler, GreenGo Energy.

De to solcelleprojekter har en estimeret kapacitet på henholdsvis 170 MW og 192 MW. Parterne har erhvervet rettigheder til en portefølje på op til 1 GW af GreenGo, der forestår udviklingen heraf.

Investeringen er Hydro Reins første investering i Danmark – samt deres første solenergiprojekt i Norden.

Horten har rådgivet Hydro Rein, og transaktionen markerer Hortens fortsatte fokus på og involvering i vedvarende energi som én af de førende rådgivere på området.

Hortens specialister inden for Energi, Forsyning & Infrastruktur har rådgivet i processen. Ansvarlig partner i Hortens team var Christian Tullberg. Derudover har særligt Jacob Kornerup, Andreas Schønbeck og Mads Herdichek Langfeldt bistået med transaktionsprocessen.

Kontakt

Christian Tullberg

Partner (L)

Jacob Kornerup

Partner (L)

Andreas Schønbeck

Partner

Mads Herdichek Langfeldt

Advokatfuldmægtig