En SoMe-politik vil principielt kunne gælde for medarbejderne både i og uden for arbejdstid, men det er dog vigtigt, at den ikke gør indgreb i medarbejdernes privatsfære eller deres almindelige ytringsfrihed.
Vi giver her syv gode grunde, til hvorfor virksomheder, der ikke allerede har det, bør overveje at indføre en SoMe-politik.
1. Præcisering af loyalitetspligten
I ethvert ansættelsesforhold har medarbejdere en loyalitetspligt overfor deres arbejdsgiver. Begrebet er bredt og diffust, og det kan være svært at forstå, hvad der ligger i det. Derfor kan der også nemt opstå forskellige opfattelser af, hvad henholdsvis virksomheden og medarbejderne anser for illoyal opførsel. Her kan en SoMe-politik hjælpe med at fastslå præcis, hvad virksomheden anser for illoyal opførsel på sociale medier. Det kan fx være misrekommanderende opslag, der taler dårligt om arbejdsgiveren, kunder, leverandører eller andre samarbejdspartnere. Disse regler kan være relevante både for opslag, der laves i og uden for arbejdstiden, og uanset at det sker fra en privat profil.
2. Reducering af risikoen for ansvar for medarbejdernes handlinger på sociale medier
Efter omstændighederne kan en virksomhed gøres ansvarlig for sine medarbejderes ageren på de sociale medier. Det gælder fx i forhold til markedsføringslovens regler om skjult reklame, uanmodet markedsføring og misrekommandering. Risikoen kan dog reduceres ved hjælp af en SoMe-politik I den forbindelse kan det desuden være hensigtsmæssigt at have regler for, om eller hvordan medarbejderne må kommunikere med kunder, leverandører eller andre samarbejdspartnere via sociale medier.
3. Afstemning af forventningerne til medarbejdernes promovering af virksomheden på sociale medier
Medarbejdere oplever ofte, at det i og uden for arbejdstid vælter ind med forskellige anmodninger fra arbejdsgiver og kollegaer om at dele eller synes godt om opslag på de sociale medier. Det kan være svært for medarbejderne af finde ud, hvilke forventninger ens arbejdsgiver har til medarbejdernes efterlevelse af sådanne anmodninger, herunder hvordan arbejdsgiver ser på medarbejdere, der ikke deler eller synes godt om opslag. En SoMe-politik kan afstemme disse forventninger.
4. Reducering af risikoen for offentliggørelse af forretningshemmeligheder
Det kan være særdeles skadeligt for en virksomhed, hvis forretningshemmeligheder slipper ud. Samtidig kan det dog være vanskeligt for medarbejderne at vide, hvilke oplysninger virksomheden anser for forretningshemmeligheder, og hvilken skade offentliggørelse af konkrete oplysninger vil kunne medføre. Virksomheder vil ofte have en særskilt politik for forretningshemmeligheder, men det kan være relevant også at behandle spørgsmålet i SoMe-politikken, eventuelt blot ved en henvisning til politikken for forretningshemmeligheder.
5. Forebyggelse af chikane og mobning mellem medarbejderne
Det ses ikke sjældent, at sociale medier bruges til at udøve mobning, chikane og seksuelle krænkelser mellem kollegaer. En SoMe-politik kan tydeliggøre virksomhedens holdning til den slags opførsel, samt understrege hvilke konsekvenser, herunder ansættelsesretlige, det kan have at overtræde reglerne.
6. Regulering af medarbejdernes brug af sociale medier i arbejdstiden
Tidligere blev SoMe-politikker også ofte anvendt til forhindre, at sociale medier blev en for stor tidsrøver for medarbejderne i arbejdstiden. Virksomheder er i stigende grad gået væk fra at regulere dette. Ønsker en virksomhed at blokere eller forbyde brugen af alle eller konkrete sociale medier eller at begrænse medarbejdernes tidsforbrug på sociale medier i arbejdstiden, er det dog en mulighed at anvende en SoMe-politik til at regulere det.
7. Hjælp til medarbejdernes professionelle ageren på sociale medier
Endelig kan en SoMe-politik bruges proaktivt som en vejledning med gode råd til medarbejderne, om hvordan de kan bruge sociale medier positivt til at skabe kontakter, udvide deres netværk og promovere sig selv og dermed hjælpe deres karriere.