Ifølge Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi, er 70%-målet for 2030 realistisk, men det vil stille krav til implementering af yderligere energiinfrastruktur. Danmark har i dag flere grønne styrkepositioner, men det er nødvendigt at opgradere vores energisystem, så vi kan udnytte den grønne energi. Derudover er der en række områder, hvor der er brug for investeringer, for at vi kan nå i mål.
Fleksibelt elforbrug bliver væsentligt for at nå 2030-målet
Der er stort fokus på at elektrificere danskernes energiforbrug baseret på grønne energikilder. Elproduktion fra vind og sol svarede i 2022 til 59,3 procent af det samlede danske elforbrug, hvilket var ny rekord. "Danmark har en ambition om at blive nettoeksportør af el, og vi kommer sandsynligvis til at firedoble vores strømproduktion frem mod 2030, men vi skal bruge den el vi producerer på en smartere måde. Dette vil kræve et mere fleksibelt elforbrug og klare prisincitamenter, der understøtter et smartere forbrug." siger Troels Ranis.
Carbon Capture & Storage (CCS) er en del af løsningen
Danmark mangler imidlertid 5.000.000 tons CO2-reduktioner for at nå 2030-målet, hvor transportsektoren og landbruget står for en stor del. Vi er derfor nødt til også at arbejde med fangst og lagring af CO2. Ifølge Søren Hornbæk Svendsen, partner i Hortens energiteam, har der i lang tid været størst fokus på at reducere vores CO2-udslip, mens fokus nu er kommet på, at CO2-reduktion ikke er nok til at nå klimamålene. Søren Hornbæk Svendsen og Troels Ranis forudser begge, at CCS vil få en nøglerolle i at nå CO2-målene – og dermed i den grønne omstilling.
"Vi kan ikke komme i mål med vores klimamål, hvis vi ikke får et gennembrud på CO2-fangst", konstaterer Troels Ranis.
Brint er et nyt muligt eksporteventyr
Det er ikke alle industrier, som kan elektrificeres, og her kommer brint til at spille en vigtig rolle. Brint betegnes som den næste generation af grønne gasser og kan bruges til meget, blandt andet som drivstof til den tunge del af transportsektoren. Produktion af brint kan blive en af de næste danske grønne styrkepositioner og potentielt et stort eksporteventyr for Danmark. Men det er helt afgørende, at vi får den underliggende infrastruktur på plads.
"Set med min øjne står vi i et skelsættende øjeblik, der handler om, hvorvidt vi vil den her erhvervsmulighed, og om vi er klar til at vove dette skridt for den grønne omstilling, som gør, at vi kan levere på ambitionerne om at reducere CO2-udledningen i Danmark", siger Troels Ranis.
Danmark skal udnytte, at vi er europamester i biogas
Biogasproduktionen spiller ligeledes en vigtig rolle i den grønne omstilling, da den kan erstatte naturgas og nedsætte udledningen af CO2 fra afbrænding af fossil energi. Søren Hornbæk Svendsen konstaterer, at Danmark er blandt de lande, der er længst fremme på produktion af biogas og biogasanlæg, og at vi allerede ser konturen af et nyt dansk eksporteventyr.
"Danmark er europamester på biogas", siger Troels Ranis bekræftende.
Vækst i grøn energi kræver investeringer i elnettet og etablering af et brintnet i Danmark
En af de helt store udfordringer er at sikre tilstrækkelige investeringer til at udvikle vores klima- og energiinfrastruktur, både i Danmark og Europa. Der er blandt andet behov for at skabe et mere fleksibelt elsystem, der kan omdanne overskudsel fra vind og sol til drivstof eller lagre strømmen til senere brug.
Power-to-X-teknologien gør det fx muligt at omdanne grøn strøm til drivstof, og det er en vigtig del af løsningen for at nå klimamålene, særligt inden for den tunge del af transportsektoren.
Vores nuværende elsystem kan ikke håndtere de store udsving i produktionen af den grønne strøm, og der er behov for at elnettet fremtidssikres.
"Vi må styrke investeringerne i transmissionsnettet og de lokale elnet, men det går ikke så godt lige nu", konstaterer Troels Ranis. "Vi skal også have et brintnet i Danmark", fortsætter han.
Der er allerede brintprikker på Danmarkskortet, som indikerer fremtidige projekter i gigawatt-klassen, men det er helt afgørende, at vi får den underliggende infrastruktur på plads, hvis vi ønsker storskala-brintproduktion i Danmark. Danmarks første Power-to-X-udbud blev afgjort i efteråret med 6 vindende projekter fordelt på fire virksomheder, som nu skal i gang med at producere grøn brint.
Behov for ændring af regulering med hensyn til investeringer, incitamenter, CO2-afgifter, udbudsvilkår og lokal involvering
"Regulering betyder uendelig meget for den grønne omstilling", understreger Troels Ranis. "Der sker for tiden en del på Power-to-X, CCS- og biogas-området, hvor der bliver brugt midler fra staten, men der er andre områder, hvor der ikke sker særligt meget. Elnettet er fx et område, som virkelig trænger til en reguleringsændring, så man kan skabe incitamenter for de investeringer, der skal til for at fremtidssikre elnettet".
Troels Ranis og Søren Hornbæk Svendsen er begge enige i, at CO2-afgiften på biogas bør fjernes.
"Vi har et produkt, som er pæregrønt, og så lægger vi CO2-afgift på. Det giver ingen jordisk mening", siger Troels Ranis.
Hvis vi fjerner CO2-afgiften, så vil det give incitamenter til at anvende biogassen og gøre den til et mere konkurrencedygtigt produkt. Derudover bør udbudsvilkårene for havvindmøllerne ændres, så de fungerer bedre. Lige nu har vi ingen statslige udbud af havvindprojekter, og der er stor usikkerhed knyttet til opsætning af havvindmøller, både i forhold til fremtidige elpriser og godkendelsesprocesser.
"Vi har brug for en dialog om, hvordan vi tænker naturen ind i de her projekter, ellers vil vi ikke få udviklet nye projekter", konstaterer både Søren Hornbæk Svendsen og Troels Ranis, og henviser til vindmølleprojektet Aflandshage, der for nylig blev stoppet på grund af manglende rettidige undersøgelser af påvirkningen af flagermus.
Sidst men ikke mindst er det vigtigt, at vi får lokalsamfundene med, hvilket der også er lagt op til i regeringens grønne udspil.
"Hvis ikke vi får en dialog, vil vi møde modstand. Vi skal derfor have sat samarbejder og partnerskaber op, så vi kan løse den store opgave, vi står over for i fællesskab", konkluderer Troels Ranis.
Faktaboks
Biogas: I september 2023 nåede andelen af biogas i gasnettet op på 39,6 procent. Dette er en markant stigning fra 2021, hvor andelen endte på 21,8 pct. (kilde: Energinet og Dansk Industri).
PtX: I 2023 blev der afsat 1,25 milliarder kroner til et markedsbaseret PtX-udbud, som skal kickstarte dansk produktion af grøn brint (kilde: Energistyrelsen).
Havvind: Danmarks havvindmølleparker havde i 2022 en kapacitet på 2,3 GW. Danmark har ambitioner om at muliggøre udbygning med yderligere mindst 4 GW havvind inden udgangen af 2030. (kilde: KEFM).
Carbon Capture & Storage (CCS): Siden 2020 er der indgået en række politiske aftaler for at sikre en markedsbaseret udrulning af CCS i Danmark. Der er afsat ca. 38 mia. kr. til CCS, der skønnes at medføre reduktioner på i alt 3,2 mio. tons CO2 i 2030. I marts 2023 blev den første CO2 lagret i Nordsøen (kilde: KEFM).
|