Horten har bistået Circular Builders-projektet, som er et samarbejde mellem ni kommunale bygherrer i Sverige og Danmark, med at beskrive de retlige rammer og mulige løsninger på nogle af udfordringerne med det cirkulære byggeri. Vejledningen behandler en lang række perspektiver på samspillet mellem praktik og lovgivning – læs hovedpointerne herunder:
Retten til nedrivningsmaterialer
Et af flere centrale spørgsmål er, om nedrivningsmaterialer skal kategoriseres som affald. Hvis nedrivningsmaterialet ikke kategoriseres som affald, kan det håndteres af alle og sælges frit. Hvis det omvendt kategoriseres som affald efter EU’s affaldsdirektiv, skal det indsamles, anvises, håndteres og bortskaffes i overensstemmelse med affaldsreglerne.
Nedrivningsmateriale kan i første omgang udgøre affald, men efter en nyttiggørelsesoperation kan det overgå til genbrugsmateriale eller genanvendelsesmateriale. Eftersom vurderingen skal foretages på nedrivningsstedet, er det ofte nedriveren, som er nærmest til at foretage vurderingen, men kommunen skal konsulteres som affaldsmyndighed.
Som udgangspunkt er det bygherren, der ejer bygningen og dermed nedrivningsmaterialerne, og derfor anses som affaldsproducent. I kommunale byggeprojekter, hvor kommunen er bygningsejer, er det derfor kommunen, der ejer nedrivningsmaterialerne og dermed er affaldsproducent. Det er derfor også kommunen, der bærer ansvaret for en korrekt håndtering af nedrivningsmaterialerne. Ejendomsretten til nedrivningsmaterialer og rollen som affaldsproducent kan dog overdrages ved aftale, hvilket er relevant at overveje, når der udarbejdes udbuds- og kontraktmateriale.
Cirkulært byggeri i planprocessen
Danske kommuner er planmyndigheder, hvilket indebærer, at de kan udarbejde lokalplaner. Lokalplaner er bindende for ejerne af de berørte ejendomme og har retsvirkninger for fremadrettet anvendelse og disposition over de berørte ejendomme. Ejendommene reguleres af planloven og kan derfor kun varetage de hensyn, som skal og kan varetages efter planloven.
Efter planloven kan kommunerne ikke lovligt begrunde deres lokalplaner med hensynet til affaldsforebyggelse, genbrug eller cirkulært byggeri. Det betyder, at der i lokalplaner ikke kan fastsættes krav om brug af genbrugsmaterialer eller byggematerialers miljøpåvirkning, medmindre kravene er begrundet i andre hensyn, som fx arkitektoniske hensyn.
Kommunerne kan dog stille krav til, hvilke byggematerialer, der anvendes, hvis kravet har en planlægningsmæssig begrundelse fx arkitektoniske/æstetiske hensyn. Hvis der foreligger en planlægningsmæssig begrundelse, kan kommunen fx overveje at øge byggeprocenten i lokalplanen under forudsætning af, at der bygges cirkulært.
Kommunerne har derudover mulighed for politisk at påvirke dialogprocessen på en måde, hvor cirkulære principper fremmes gennem frivillige initiativer hos fx developere og bygherrer.
Ansvar ved anvendelse af genbrugs eller genanvendte materialer
Ved offentlige byggeprojekter indgår den offentlige part typisk i et aftaleforhold med en eller flere private entreprenør(er). I den type aftaler er der en udpræget grad af aftalefrihed, hvilket generelt præger det entrepriseretlige område, hvor den centrale regulering udgøres af standarddokumenter som AB18, samt entrepriseretlige grundsætninger. Efter disse regler er udgangspunktet, at entreprenøren skal levere materialer af sædvanlig god kvalitet, hvilket jo i udgangspunktet er hensigtsmæssigt.
Reguleringen har dog den konsekvens, at entreprenører kan være tilbageholdende med at anvende genbrugsmaterialer, idet der kan være tvivl om, hvorvidt disse materialer kan betragtes som ”sædvanlig god kvalitet”. For at kunne gennemføre et cirkulært byggeri kræver det derfor ofte, at bygherren (fx kommunen) er villig til – evt. delvist - at påtage sig ansvaret for de genbrugte eller genanvendte byggematerialer. Dette kan fx ske gennem brug af bygherreleverancer, øgede krav til undervisning og kontrol, i innovationspartnerskaber eller ved brug af totalentrepriser.
Konkurrenceudsættelse af genbrugs eller genanvendte materialer
Offentlige bygherrer skal sikre den bedst mulige udnyttelse af offentlige midler. Dette udgangspunkt udelukker ikke, at også offentlige bygherrer tænker genbrug og genanvendelse ind i de konkurrencemæssige rammer ved offentlige indkøb og udbudsprocesser. Det kan gøres igennem krav i arbejdsbeskrivelserne eller ved i konkurrenceparametrene fx at lægge vægt på i hvilket omfang, der indgår genanvendte ressourcer i produktionen af de anvendte byggematerialer, om den tilbudte løsning indebærer design for disassembly og/eller sikrer en høj grad af genbrug.
Målene for ressourcegenbrug, genanvendelse og CO2-aftryk kan være svære at opgøre på en ensartet og sammenlignelig måde, hvilket kan vanskeliggøre brug af konkurrencekriterier som motivation. I de situationer kan det være en fordel at formulere ufravigelige krav, som implementerer den ønskede cirkularitet, og i stedet lade konkurrencen udspille sig om andre forhold som fx økonomi, risiko eller andre vigtige kontraktvilkår.
Horten har ydet miljø- og udbudsretlige bidrag til vejledningen Genanvendelse af beton en vejledning til bygherrer.