Kan et § 60-fællesskab udføre opgaver, der ikke er kompetenceoverdraget til fællesskabet ifølge vedtægterne? Og er der forskel på, om fællesskabet løser opgaver for ejerkommunerne, andre myndigheder eller private aktører? Vi ser nærmere på de retlige rammer i denne artikel.

Et § 60-fællesskab er en “sær­kommune”, der er oprettet af flere kommuner for at udføre nærmere fastsatte opgaver. § 60-fællesskaberne kaldes ofte “kommunale fællesskaber”, men da dette udtryk også jævnligt bruges om mere uformelle samarbejder - og også om aktieselskaber, der er ejet af flere kommuner i fællesskab – bruger vi her udtrykket § 60-fællesskab.

Ifølge en opgørelse udarbejdet af Ankestyrelsen i april 2018 er der pt. ca. 100 § 60-fællesskaber; de fleste har fået kompetenceoverdraget opgaver inden for affald og beredskab; men også færger, lufthavne, tandpleje, mad­produktion mv. er at finde på opgave­listen.

Et særligt kendetegn ved § 60-fælles­skabet er, at ejerkommunerne kompetence­overdrager opgaverne til § 60-fælles­skabet, dvs. selv giver afkald på at kunne udføre de overdragne opgaver. Det reguleres i vedtægterne (interessentskabsaftalen; samarbejds­aftalen), hvilke opgaver der er kompetence­overdraget til § 60-fælles­skabet.

Hjemmelgrundlag

Udtrykket “§ 60”-fællesskab henviser til kommunestyrelseslovens § 60, der giver hjemmel til at kompetence­overdrage opgaver. Bemærk, at etablering, ændring og opløsning af mindre § 60-fællesskaber ikke længere skal godkendes af Ankestyrelsen, jf. den nye § 60 a, der trådte i kraft den 1. juli 2018.

Kommunestyrelseslovens § 60 inde­holder derimod ikke en materiel hjemmel til at udføre opgaver – dette hjemmelsgrundlag skal findes i den skrevne lovgivning, f.eks. beredskabs­loven, eller i de ulovfæstede rets­grund­sætninger om kommunalfuld­magten. Derudover giver lov 548 i visse tilfælde hjemmel til, at et § 60-fællesskab kan udføre opgaver for andre myndig­heder (men ikke for ejerkommunerne).

Kravet om hjemmel gælder også, hvis et § 60-fællesskab udfører opgaver, der ikke er kompetenceoverdraget. Det kan f.eks. være det tilfælde, hvor en af ejer­kommunerne ønsker at tilkøbe flere ydelser, end de opgaver § 60-fælles­skabet udfører i henhold til kompetence­overdragelsen i vedtægterne. For et beredskab kan det eksempelvis være, at en af ejerkommunerne ønsker, at § 60-fællesskabet også driver kommunens hjælpemiddelcentral, men at denne opgave ikke er kompetenceoverdraget. Om beredskabet må udføre denne opgave afhænger i så fald af, om der er hjemmel i den skrevne lovgivning eller i kommunalfuldmagten.

Kan et § 60-fællesskab løse ikke-kompetenceoverdragede opgaver for ejerkommunerne?

Det daværende Social- og Indenrigs­ministerium udgav i april 2016 en vejledning om § 60-fællesskaber. Heri kommer ministeriet bl.a. ind på rammerne for et § 60-fællesskabs udførelse af opgaver for andre, og det anføres, at:

  • et § 60-fællesskab kan udføre opgaver med hjemmel i kommunal­fuld­magten, f.eks. producere varer og tjenesteydelser til eget brug
  • kommunalfuldmagtens hovedregel om, at kommuner ikke må udøve erhvervsaktivitet også gælder for § 60-fællesskaberne; det samme gælder undtagelserne fra denne hovedregel
  • et § 60-fællesskab derfor kan afsætte biprodukter og tilfældigt opstået overkapacitet, bl.a. pga. hensynet til at undgå værdispild.

Det anføres også (side 21 i vej­ledningen), at:

En deltagerkommune kan ikke delegere varetagelse af en opgave til et kommunalt fællesskab. […] Det anførte betyder, at hvis et kommunalt fællesskab skal løse opgaver på deltagerkommunernes vegne, så kan det kun ske ved en overførelse af kompetencen hertil i vedtægterne efter reglerne i den kommunale styrelseslovs § 60.”

Samlet set må vejledningen forstås sådan, at det ikke muligt at indgå en kontrakt mellem en ejerkommune og et § 60-fællesskab om, at § 60-fælles­skabet skal løse opgaver for ejer­kommunen. Dette kan kun ske, hvis opgaven har karakter af biproduktion eller tilfældigt overstået overkapacitet, der ikke kan afskaffes. Ønsker en ejer­kommune, at § 60-fællesskabet skal udføre en given opgave – f.eks. drive en genbrugsplads – skal opgaven derfor kompetence­overdrages til § 60-fælles­skabet.

Baggrunden for at ministeriet ikke finder, at grundsætningen om produktion til eget brug kan udgøre et hjemmels­grundlag i forholdet mellem en ejer­kommune og et § 60-fællesskab, frem­går ikke af vejledningen. Det samme gælder baggrunden for, at det ikke er muligt for en ejerkommune og et § 60-fællesskab at indgå en kontrakt om, at sidstnævnte løser en opgave for førstnævnte.

Kan et § 60-fællesskab udføre opgaver for andre (ikke-ejer) kommuner og myndigheder?

Et § 60-fællesskabs muligheder for at udføre opgaver for kommuner, der ikke er medejere af fællesskabet, er – lidt ulogisk – videre, end hvad der er til­fældet for ejerkommunerne.

Her er der ud over de ulovfæstede retsgrundsætninger i kommunalfuld­magten også muligheden for, at § 60-fællesskabet kan udføre opgaver med hjemmel i kapitel 2 i lov 548.

Disse regler giver § 60-fællesskabet mulighed for at udføre visse opgaver for andre kommuner end ejer­kommunerne og for andre offentlige myndigheder. Betingelserne herfor er de samme, som når en kommune udfører opgaver for andre myndig­heder, herunder i forhold til pris­beregning.

Kan et § 60-fællesskab udføre opgaver for private?

Her finder kapitel 2 i lov 548 ikke anvendelse, så med mindre der er hjemmel i anden skreven lovgivning, kan et § 60-fællesskab alene udføre opgaver for private aktører, hvis der er tale om salg af biprodukter (f.eks. viden på beredskabsområdet) eller over­kapacitet (f.eks. ledig kapacitet til at udføre tjenesteydelser pga. tvungen overkapacitet på en brandstation, når der ikke er udrykning).

Forfattere

Rikke Søgaard Berth

Partner

Malene Graff

Specialistadvokat

Mia Ceric

Advokat