Nedenfor følger en oversigt over nogle af de væsentligste ændringer i danskuddannelsesloven af 13. oktober 2017. En række af ændringerne trådte i kraft med tilbagevirkende effekt i juli 2017, mens andre ændringer først træder i kraft senere.
1. Mere erhvervsrettet fokus:
Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning afskaffes som selvstændigt uddannelsestilbud. Den ordinære danskundervisning gøres i stedet mere erhvervsrettet. Fremover findes der derfor kun de tre ordinære danskuddannelser – Danskuddannelse 1, 2 og 3.
2. Statsligt tilsyn:
Der etableres statsligt tilsyn med indplacering af udlændinge på danskuddannelserne. Kommunen har fortsat ansvaret for at tilbyde danskuddannelse til voksne udlændinge med bopæl i kommunen. For kommunerne betyder dette øget fokus på håndhævelse af kommunernes overholdelse af deres forpligtelser.
3. Udbudspligt:
Hvis kommunerne ikke selv kan håndtere opgaven internt, er de forpligtede til at udbyde danskuddannelsesopgaven til private aktører ved en driftsaftale. Den driftsansvarlige kommune har dog fortsat tilsynsansvaret. For kommunerne betyder dette, at kommunerne skal være opmærksomme på at overholde udbudsreglerne ved udbud af danskuddannelsesopgaven.
4. Regionale rammeaftaler:
Kommunerne er forpligtede til at indgå regionale rammeaftaler om danskuddannelsesopgaven for at sikre, at kommunerne koordinerer og samarbejder om danskuddannelsestilbuddene. Kommunerne i de enkelte regioner skal senest 1. juli 2021 sende indgåede regionale rammeaftaler til Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
5. Krav om mellemkommunal aftale:
Der stilles fremover krav om mellemkommunal aftale ved midlertidig indkvartering af flygtninge i en anden kommune. Kommunerne bør udarbejde skabeloner for disse aftaler.
6. Offentliggørelse af statistik:
Der skal offentliggøres statistik for afregningspriser og benchmarking. Udlændinge- og Integrationsministeriet har udarbejdet et standardformat til brug for indberetning af afregningspriser, som skal udfyldes af danskuddannelsesudbyderne. Kommunerne skal sikre, at udbyderne i kontrakten forpligtes til at indberette afregningspriser.
Som kommune er det vigtigt at orientere sig om de nye regler, inden der iværksættes udbud af en driftsaftale om danskuddannelse, samt at have fokus på overgangsbestemmelserne, som blandt andet regulerer igangværende kursisters overgang til de nye regler. Dette er særligt vigtigt, fordi udbud af danskuddannelsesopgaven er et område, hvor vi har set en del klagesager. Her kan vi blandt andet henvise til Klagenævnet for Udbuds kendelse af 28. juli 2016 “UCplus A/S mod Esbjerg Kommune, Vejen Kommune og Varde Kommune v/Esbjerg Kommune”, som Horten bistod Esbjerg Kommune med.
Kommunens forpligtelser
En kommune kan vælge selv at drive et sprogcenter og derigennem tilbyde danskuddannelse til udlændinge. Det er dog de færreste kommuner, der har ressourcer og kapacitet til at håndtere opgaven, endsige ønske om at løfte opgaven selv. Kommunerne kan derfor vælge at få en privat aktør til at drive sprogcentret. I det tilfælde skal opgaven i udbud. Et nærmere overblik over reglerne for udbud af danskuddannelse følger i næste afsnit.
Det følger af danskuddannelsesloven, at kommunerne er forpligtede til at tilbyde danskundervisning til alle, som er omfattet af tilbuddet, og som bor i den pågældende kommune. Selvforsørgende udlændinge har dog frit valg af udbyder. Derfor er kommunen også forpligtet til at optage selvforsørgende udlændinge, som har bopæl i en anden kommune, som kursister.
Kommunen skal indplacere den enkelte kursist på én af de tre danskuddannelser. Indplaceringen sker på baggrund af en faglig og pædagogisk vurdering af den enkelte kursists forudsætninger og mål med uddannelsen; danskuddannelse 1 er målrettet udlændinge med ingen eller ringe skolebaggrund, danskuddannelse 2 er målrettet udlændinge med kort skolegang og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet, og danskuddannelse 3 er målrettet udlændinge med en mellemlang eller lang uddannelse fra hjemlandet.
Hvis kommunen ikke selv driver sprogcentret, skal kommunen sikre sig, at leverandøren af danskuddannelse overholder kommunens forpligtelser i henhold til danskuddannelsesloven, herunder korrekt indplacering af kursisterne. Kommunerne skal derfor i forbindelse med udbud af danskuddannelse sikre, at leverandøren – både ved tilbudsafgivelse og efter kontraktindgåelse – overholder disse forpligtelser.
Udbud af danskuddannelse efter light-regimet
Med udbudslovens ikrafttræden 1. januar 2016 blev kommuner ved udbud af en driftsaftale om danskundervisning til voksne udlændinge forpligtet til at gå frem efter reglerne i udbudslovens afsnit III (det såkaldte “light-regime”). Med den nye danskuddannelseslov tydeliggøres også, at udbud om danskuddannelse skal behandles efter reglerne i udbudsloven, jf. danskuddannelseslovens § 10, stk. 5. Før udbudsloven var en sådan driftsaftale omfattet af de såkaldte Bilag IIB-ydelser, der fra 2013-2015 ikke var hverken udbuds- eller annonceringspligtige.
Når ydelsen har været udbudspligtig efter light-regimet siden januar 2016, kan man spørge sig selv, hvorfor der nu kommer fokus på udbudspligten – og det på en sådan måde, at lovgiver ganske atypisk har valgt at indskrive udbudspligten i selve danskuddannelsesloven, selvom den i forvejen fulgte af udbudsloven. Det skyldes formentlig, at en række kommuner har afventet den nye danskuddannelseslov og derfor først nu skal i gang med at udbyde de kommende driftsaftaler.
Formålet med light-regimet er at underlægge visse ydelser en mindre byrdefuld udbudsordning. Når en ydelse kan udbydes efter light-regimet, er der derfor langt færre krav til, hvordan ordregiver strukturerer processen for udbuddet.
For ydelser omfattet af light-regimet er tærskelværdien på 5.592.375 kr. ekskl. moms, og ordregiver skal selv fastlægge en procedure for, hvordan udbuddet skal gennemføres. Udbudsproceduren er tænkt som en «lettere» procedure, hvor ordregiver frit kan vælge, hvordan processen skal struktureres, så længe interesserede virksomheder har mulighed for at tilkendegive deres interesse, og principperne om ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet overholdes.
Godt udbytte og placering som konkurrenceparameter
Danskuddannelsesområdet er i en vis grad præget af, at det alene er et krav, at kommunerne tilbyder danskuddannelse til voksne udlændinge. Der stilles derimod ikke specifikke krav til, hvordan det sikres, at flest muligt gennemfører uddannelsen, og at uddannelsen gennemføres med gode resultater. Kommunerne kan derfor med fordel lade tilbudsgiverne konkurrere på initiativer, der sikrer kursisterne et godt udbytte, som et af konkurrenceparametrene. Ligeledes kan kommunerne lade tilbudsgiverne konkurrere på placeringen af sprogcentret, herunder hvor tilgængeligt sprogcentret er med offentlig transport.
Som ordregiver kan det anbefales ikke at opstille for skrappe krav til udbudsproceduren, som gør denne unødigt tung og kompliceret. Ordregiver kan eventuelt tage udgangspunkt i principperne for en af udbudsprocedurerne i udbudslovens afsnit II og forenkle den valgte procedure.
Danskuddannelse til voksne udlændinge er et tæt reguleret område og et område, hvor lovgivningen ændres med jævne mellemrum. Hvis du arbejder med området, kan du med fordel holde dig opdateret via Hortens nyhedsbrev.