Når en arbejdsgiver udbetaler løn under sygdom, følger det af sygedagpengeloven, at arbejdsgiveren har ret til at få udbetalt de sygedagpenge, som medarbejderen ville have haft ret til, hvis medarbejderen ikke havde modtaget løn under sygdom. Der er altså tale om en afledt ret for arbejdsgiver med den konsekvens, at hvis medarbejderen mister retten til sygedagpenge, mister arbejdsgiveren også sin ret til refusion for udbetalt løn. Arbejdsgiver lider dermed et tab svarende til den tabte refusion.
Spørgsmålet er herefter: Kan arbejdsgiver dække sit tab ved modregning i medarbejderens løn? Dette spørgsmål har Østre Landsret netop taget stilling til.
SAGEN KORT
En funktionær havde under en sygemelding ikke udfyldt kommunens oplysningsskema til brug for udbetaling af sygedagpenge. Den manglende medvirken til kommunens opfølgning var ikke undskyldelig, og funktionæren mistede derfor i en periode sin ret til sygedagpenge. Som konsekvens mistede arbejdsgiveren sin ret til refusion i samme periode. Arbejdsgiveren valgte at dække sit tab for mistet sygedagpengerefusion ved modregning i funktionærens løn.
ØSTRE LANDSRETS RESULTAT OG BEGRUNDELSE
Én dommer ud af tre mente, at arbejdsgiveren som følge af almindelige erstatningsretlige principper samt reglerne om modregning havde været berettiget til at modregne sit tab i funktionærens løn.
De to øvrige dommere tog afsæt i funktionærlovens karakter af et ansættelsesretligt værn og udtalte indledningsvist, at det er lovens klare udgangspunkt, at den ansatte har ret til effektiv udbetaling af løn, og at der derfor ikke er en almindelig modregningsadgang.
Landsrettens flertal lagde vægt på, at en eventuel modregning i hvert fald ville være betinget af konneksitet, at sygedagpengerefusion er et afledt krav, og at lovgiver ifølge sygedagpengelovens forarbejder har været bekendt med – og dermed accepteret – risikoen for, at arbejdsgiveren mister refusion for sin lønudbetaling.
Østre Landsret stadfæstede herefter byrettens afgørelse om, at arbejdsgiveren ikke havde haft ret til at modregne sit tab i funktionærens løn, og at en sådan modregningsadgang kræver udtrykkelig hjemmel i loven eller parternes aftale- og overenskomstgrundlag.
HVAD DOMMEN IKKE TAGER STILLING TIL
Dommens formulering af “udtrykkelig hjemmel i loven eller aftale- og overenskomstgrundlag” efterlader spørgsmålet om, i hvilket omfang en arbejdsgiver og funktionær i det hele taget gyldigt vil kunne aftale en modregningsadgang. Funktionærlovens § 21 – og muligvis aftalelovens § 36 – sætter formentlig begrænsninger for at indgå fremadrettede aftaler om modregning ved sygdom.
Dommen forholder sig ikke til, om arbejdsgiveren som følge af den almindelige loyalitetsforpligtelse og dansk rets erstatningsretlige regler faktisk havde et krav mod funktionæren; et krav, som bare ikke kunne søges fyldestgjort ved modregning i funktionærens løn. Ved tab af sygedagpengerefusion kan der altså stadig være grund til at undersøge muligheden for at rette et krav mod medarbejderen. I den forbindelse vil det kunne stille arbejdsgiver bedre, hvis arbejdsgiver i ansættelseskontrakten og/eller i forbindelse med medarbejderens sygemelding har indskærpet, at medarbejderen som følge af sin loyalitetsforpligtelse skal medvirke til kommunens sagsbehandling af medarbejderens ret til sygedagpenge.