I udlandet er det ikke usædvanligt, at offentlige myndigheder registrerer og anvender varemærker. I Texas har en transportmyndighed fx varemærkeregistreret “Don’t mess with Texas”. Sloganet blev i sin tid skabt til brug for en kampagne mod at smide skrald på vejene, men i dag anvendes det bl.a. også på merchandise.
Varemærker kan således skabe grobund for positiv omtale såvel som øgede indtægter, men hvad er et varemærke egentlig, og hvordan får man et?
Hvad er et varemærke?
Varemærkeretten er karakteriseret ved, at den yder beskyttelse af et “kendetegn”. Et sådant kendetegn kan fx være et ord, logo eller slogan.
Mange kommuner har således et slogan, der bruges til at få kommunen til at skille sig ud fra de øvrige kommuner og tiltrække turister, tilflyttere og erhvervsdrivende. Et godt eksempel herpå er “Randerledes”.
Der findes desuden nogle særlige regler for tegn, som har “offentlig interesse”, herunder offentlige segl. Sådanne tegn kan undertiden bl.a. nyde beskyttelse på et andet grundlag end varemærkeretten.
Hvad kan man bruge et varemærke til?
Når man har et varemærke, så er man som udgangspunkt beskyttet mod, at andre gør uretmæssig brug af ens varemærke i en erhvervsmæssig sammenhæng. Man kan således ofte forhindre (og forbyde!), at andre gør brug af ens varemærke – eller noget der minder om det – og derved “snylter” på ens markedsføringsindsats eller skaber tvivl om, hvem der faktisk står bag en vare eller tjenesteydelse.
Særligt sidstnævnte kan være af stor betydning for den offentlige sektor, da borgerne skal kunne have tillid til, at det er en offentlig myndighed, der står bag udbuddet af en bestemt vare eller tjenesteydelse. Man taler i denne forbindelse ofte om, at varemærket har en “garantifunktion”.
En varemærkeret kan derudover skabe direkte indtægter, da indehaveren kan indgå aftaler om, at andre (også) må bruge varemærket på visse betingelser (fx mod betaling). Sådanne aftaler kaldes licensaftaler, og de kan alt efter omstændighederne være særdeles komplekse.
Hvordan får man et varemærke?
Et varemærke kan stiftes enten ved registrering, eller ved at det tages i brug. Det er dog ofte en rigtig god idé at få sit varemærke registreret, da man ved registrering bl.a. opnår sikkerhed for, at man faktisk også har opnået en varemærkeret. Det er nemlig ikke altid nemt at afgøre, hvis varemærket ikke er registreret. For at opnå en varemærkeret til et bestemt kendetegn kræves det nemlig grundlæggende, at kendetegnet skal have såkaldt “særpræg”, hvilket betyder, at det ikke må være beskrivende, og at det skal “skille sig ud”.
Man kan imidlertid ofte ikke varemærkeregistrere tegn af “offentlig interesse”. Kommunevåben og -segl kan (og bør) dog alligevel registreres hos Patent- og Varemærkestyrelsen for at sikre, at de ikke må bruges af andre end kommunen.
Hvem har rettighederne til et varemærke?
Retten til et varemærke tilhører den, der enten har registreret varemærket eller taget det i brug. I samarbejdsforhold er det derfor vigtigt at være skarp på, hvem der ejer og bruger eventuelle immaterielle rettigheder, herunder også varemærker.