Voldgiftsaftaler binder som hovedregel konkursboer, men det gælder ikke for "tvister om konkursretlige spørgsmål". Få et overblik over reglerne.

Der vil være et stigende antal konkurser i den kommende tid. Det er forventningen hos de fleste økonomer. Konkurser giver ofte anledning til betalings- og erstatningskrav, og vi vil derfor sandsynligvis også se et stigende antal tvister med et konkursbo som part i sagen. Her ser vi nærmere på, om et konkursbo er bundet af en voldgiftsaftale.

Hovedreglen: Konkursbo skal respektere aftaler indgået før konkursen

Udgangspunktet er, at et konkursbo skal respektere de aftaler, som det konkursramte selskab har indgået forud for konkursen. Dette gælder, uanset om konkursboet indtræder i og viderefører aftalen, eller konkursboet giver meddelelse om, at boet ikke ønsker at videreføre aftalen.

Hvis konkursboet indtræder i og viderefører aftalen, følger det ganske naturligt, at konkursboet i udgangspunktet bliver bundet af aftalens bestemmelser. Dette omfatter også en eventuel voldgiftsklausul, som måtte findes i den videreførte aftale.

Hvis konkursboet derimod undlader at indtræde i og videreføre aftalen, kan det forekomme mindre oplagt, at konkursboet alligevel er bundet af aftalens bestemmelser, herunder en eventuel voldgiftsklausul som er i aftalen. Forholdet er imidlertid det, at konkursboets manglende indtræden blot udgør misligholdelse af aftalen.

Virkningen af konkursboets misligholdelse af aftalen er, at modparten kan hæve aftalen og gøre misligholdelsesbeføjelser gældende over for konkursboet.

Konkursboets undladelse af at indtræde medfører derimod ikke, at aftalen betragtes som ikke-eksisterende for konkursboet. Aftalen binder fortsat konkursboet som i udgangspunktet må respektere aftalens bestemmelser i forbindelse med misligholdelsen, herunder bestemmelser om vederlag, opsigelsesvarsel, tabsopgørelse samt en eventuel voldgiftsklausul.

Voldgiftsaftaler er således ikke anderledes end andre aftaler indgået af det konkursramte selskab før konkursen. De binder i udgangspunktet konkursboet.

Ingen regel uden undtagelse: tvister om konkursretlige spørgsmål

Der gælder den modifikation til udgangspunktet om, at voldgiftsaftaler binder konkursboer, at dette ikke gælder for "tvister om konkursretlige spørgsmål". Er der tale om en tvist vedrørende et konkursretligt spørgsmål, binder en aftale om voldgift, der er indgået før konkursen, ikke konkursboet.

Konkursretlige spørgsmål er for det første spørgsmål om:

  • konkursens indtræden (afsigelsen af konkursdekret),
  • konkursboets behandling (kurators dispositioner)
  • krav, som rettes mod konkursboet (krav anmeldt i konkursboet).

For tvister på disse områder har skifteretten en eksklusiv kompetence, og en voldgiftsaftale binder ikke konkursboet eller skifteretten.

Desuden omfatter konkursretlige spørgsmål:

  • omstødelseskrav, som rejses af konkursboet
  • krav mod konkursboet vedrørende tingslige rettigheder (gyldigheden af pant og ejendomsforbehold mv.)
  • betingelserne for modregning i konkurs.

Fælles for spørgsmålene er, at de udspringer af konkursen og ikke kan afgøres uafhængigt deraf. Det er med andre ord tvister, som kun kan opstå med et konkursbo som modpart. For sådanne tvister vil en voldgiftsklausul, der er aftalt før konkursen, ikke være gældende.

I praksis vil voldgiftsaftalen sjældent lyde på, at tvister vedrørende fx omstødelseskrav skal afgøres ved voldgift, men derimod på, at enhver tvist mellem parterne i forbindelse med en aftale skal afgøres ved voldgift. Hvis en sådan generel voldgiftsaftale påberåbes i forbindelse med en tvist om for eksempel omstødelse, vil situationen imidlertid være den samme.

Det er i denne sammenhæng også værd at bemærke, at det forhold, at konkursboet og tredjemand er uenige om, hvordan det indbyrdes forhold skal opgøres, og der rejses krav begge veje, ikke nødvendigvis umuliggør voldgift. Køberetlige mangels-/erstatningskrav betragtes som en del af opgørelsen af det skyldige beløb og ikke som et løsrevet erstatningskrav til modregning. En voldgiftsaftale, der er indgået før konkursen, binder derfor konkursboet ved køberetlige tvister i forbindelse med boets opkrævning af udestående fakturakrav.

Sammenfattende er situationen altså den, at voldgiftsaftaler indgået før konkursen ikke er bindende i tvister vedrørende fordringsprøvelse, omstødelse, tingslige rettigheder, som gøres gældende mod konkursboet, samt modregning i henhold til konkurslovens regler.

Er tvisten derimod uafhængig af konkursen og har et indhold, der ville være det samme, uanset om den ene part er undergivet konkursbehandling eller ikke, vil en voldgift, der er aftalt før konkursen, være bindende for konkursboet.

Forfattere

Birgitte Frølund

Partner

Jakob Tingskov

Partner