Den ældste søn i familien står ikke længere automatisk til at arve slægtsgården eller familievirksomheden, for mere moderne generationsskifter af virksomheder til flere arvinger vinder frem.
Det vurderer Christian Gregersen, der er partner i Horten.
”Der er flere, der efterspørger modeller for, at flere børn kan eje eller drive en virksomhed videre sammen, når forældrene er borte,” siger han.
"Vi slæber rundt på nogle tankesæt, som stammer helt tilbage fra feudaltiden og landbosamfundet", siger han.
Det skaber bedre vilkår for at undgå jalousi og misundelse blandt arvinger til virksomheder.
”I dag drejer det sig om alt muligt andet end at holde værdierne fast på slægtsgården, for at den kan overleve. Der er mange modeller for generationsskifte af virksomheder, hvor man ikke behøver at drive en kile ned mellem medlemmerne af familien,” siger advokaten.
Verden er mindre
Morten Bennedsen er professor i økonomi ved Københavns Universitet og forsker i familieejede virksomheder, herunder generationsskifter. Han understreger, at der endnu ikke er forskningsmæssigt bevis for ændring i mønsteret for generationsskifter, men at tendensen er kendt i forskningskredse.
Internationalt går udviklingen nemlig 30-40 år tilbage.
”Det, der påvirker generationsskifterne, er blandt andet ændrede familiemønstre, flere skilsmisser og færre børn i familierne. Børnene bor ikke i samme landsby, som deres ophav, og verden er generelt blevet mindre. Alle de ting påvirker naturligvis måden, vi generationsskifter på,” siger Morten Bennedsen.
Nye hensyn
Derudover har de nuværende ledere selv oplevet, hvad det vil sige automatisk at arve ansvaret, og måske netop derfor tager de flere bløde hensyn.
“Der sidder nogle ældste sønner derude, som måske hellere ville have været jagerpiloter, men som måtte overtage familievirksomheden i stedet,” siger han.
Virksomhedslederne vil således ikke belemre arvinger mod deres vilje, og de ønsker heller ikke at se virksomheden gå til grunde hos arvinger, der ikke har lyst til at drive den videre.
Undgå familiefejder
Centralt i det moderne generationsskifte står hensynet til både familiens og virksomhedens trivsel. Den helt store elefant i tronsalen er, når familiemedlemmer i et dårligt eller uheldigt generationsskifte ikke kan arbejde sammen.
"Som forælder tænker man - ret forsimplet – at vi elsker alle børn lige højt, og vi er bekymrede for, om vi fordeler kærlighed forskelligt", siger Morten Bennedsen.
Ifølge både Christian Gregersen og Morten Bennedsen er det farligste i en virksomhed, når alle søskende arver, men ikke udviser samme engagement eller forståelse for det at lede, hvis de går ind i driften af en virksomhed.
”Når uenige arvinger vælger at strides ved hjælp af deres bestyrelsesposter, standser al udvikling i virksomheden og det er den mest effektive destruktion af værdi”, siger Morten Bennedsen.
Adskil drift og ejerskab
Ifølge Christian Gregersen handler det populært sagt om at finde en løsningsmodel, der både tager højde for en ligebehandling af børnene, som vi normalt ville tænke i dansk kontekst, men som samtidig tager højde for samme børns interesser og forudsætninger for at overtage ejerskab og/eller driften af virksomheden.
”Formue er lige som en portefølje, der kan ejes ligeligt af flere, og hvor man bruger governance-modeller for at sikre en god ledelse. Det sikrer at man kan tale sammen i familien, selvom måske ikke alle er lige engagerede eller lige kompetente i virksomhedens drift.”
Governance er et andet ord for ledelse og bruges som regel i forbindelse med den overordnede ledelse af en virksomhed, f.eks. i forbindelse med samspillet mellem direktion, bestyrelse og aktionærer.
Grundlæggende handler det om at kompensere for, hvis virksomheden truer med at tromle familiens sociale liv eller den anden vej rundt, når man generationsskifter, siger Morten Bennedsen.
”Som forælder tænker man - ret forsimplet – at vi elsker alle børn lige højt, og vi er bekymrede for, om vi fordeler kærlighed forskelligt. Det andet er virksomheden: Vi vil gerne sikre en løsning, der sikrer kvalitet i livet og væksten og succesen for denne virksomhed i næste generation. Og der kan godt være et trade-off.”
Er de unge på?
Morten Bennedsen påpeger, at der er kommet et større spektrum af governance-modeller for generationsskifter. Men i forhold til driften af virksomheden og indtrædelse i ledelsen for
”Der opstår nye former for ejerskab og den vigtigste overvejelse er jo, om man overhovedet skal overdrage til børnene, for er de overhovedet interesseret?”
Men hvorfor tænkes der til stadighed i at holde alle virksomhedens aktiviteter samlet hos en primær arving? Det har Christian Gregersen et bud på.
”Vi slæber rundt på nogle tankesæt, som stammer helt tilbage fra feudaltiden og landbosamfundet, nemlig at det er vigtigt at holde bedriften samlet på en persons hænder,” siger rådgiveren.
Han kommer med et eksempel.
”En virksomhedsejer af en stor logistikvirksomhed ville arrangere generationsskiftet i god tid, men afviste de tre første juridiske rådgivere. Alle tre opfordrede – uafhængigt af hinanden – ham og hans kone til at vælge én af de to børn til at overtage hele virksomheden,” fortæller han.
Han anerkender, at der er gode argumenter for, at virksomheder bedst overlever generationsskifter ved at blive overleveret som én samlet, juridisk enhed, ”men derfor kan man godt lave effektive ejerkonstruktioner, hvor man tilgodeser både virksomheden, der overdrages, og de respektive arvinger og deres kompetencer og interesser. Og dermed får man samtidig sikret en passende stor talentpool af familiemedlemmer, hvis disse skal spille en aktiv rolle i forhold til virksomheden.”
udsætter det også, at arvingerne vælger det liv til. Eventuelt sammen med søskende.