Pres på drikkevandsressourcen og større mængder regn har medført en øget interesse fra vandselskaber i at kunne forsyne visse forbrugere med regnvand som alternativ til drikkevand. Anvendelsen af regnvand og andre former for sekundavand er dog kun reguleret i begrænset omfang. Det efterlader usikkerhed om rammerne for levering af sekundavand.

Sekundavand er ikke defineret i den danske lovgivning, men anvendes som en samlet betegnelse for andre former for vand end drikkevand fra grundvand, der kan erstatte drikkevand, eller kan anvendes til formål, som ikke kræver vand af drikkevandskvalitet.

Regulering af sekundavand

Det følger af drikkevands­bekendt­gørelsen, at vand, der leveres til hus­holdninger, fødevareindustrien, læge­middelvirksomheder og anden kommerciel eller offentlig aktivitet, som udgangspunkt skal være grundvand eller undtagelsesvist overfladevand, dog ikke vand i drænledninger. Ved “anden kommerciel eller offentlig aktivitet” forstås institutioner, restauranter, hospitaler, hoteller, forlystelses­etablisse­menter mv.

Sekundavand til husholdninger, institutioner og bygninger med offentlig adgang

Drikkevandsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, giver alene mulighed for, at hus­holdninger kan anvende opsamlet regnvand fra tage som alternativ til vand af drikkevandskvalitet til brug for toilet­skyl og tøjvask i maskine. I institutioner og bygninger med offentlig adgang må brug af regnvand opsamlet fra tage til brug for WC-skyl kun ske med kommunal­bestyrelsens tilladelse efter drøftelse med Styrelsen for Patientsikkerhed. Derimod er det ikke tilladt at anvende regnvand til tøjvask i institutioner og bygninger med offentlig adgang.

Det er ikke muligt for vandselskaber at levere andre former for sekundavand eller at levere sekundavand til andre formål end dem, der er tilladt i henhold til drikkevandsbekendtgørelsen til hus­holdninger og de nævnte virksomheder, medmindre miljø- og fødevare­ministeren konkret meddeler dispensation fra bekendtgørelsen. I praksis har miljø- og fødevareministeren i få tilfælde meddelt dispensation fra drikkevands­bekendt­gørelsen til vand­selskaber, som ønsker at drive aktiviteter med levering af andre former for sekundavand til fx husholdninger.

Sekundavand til vask, procesformål og i andre kommercielle erhverv

Der er derimod ikke et krav om, at det sekundavand, der skal anvendes til fx vask, procesformål og i andre kommercielle erhverv end dem, der er opregnet oven­­for, skal være af drikke­vandskvalitet, idet disse former for erhverv ikke er omfattet af drikke­vands­­bekendt­gørelsens krav. Indvinding og anvendelse af sekunda­vand til de nævnte formål kræver som udgangs­punkt alene en vandind­vindings­­tilladelse fra kommunen i hen­hold til vand­­forsynings­lovens §§ 20 og 21. Der kan dog i medfør af sær­lovgivning eller branchespecifikke certificerings­normer eller lignende være stillet særlige krav til kvaliteten af det vand, der skal anvendes til det pågældende formål.

Vandselskabers levering af sekundavand

Ud over, at sekundavandet lovligt skal kunne anvendes til det påtænkte formål, kan kommunalt ejede vand- eller spilde­vandsselskaber kun levere sekundavand, hvis aktiviteten kan karakteriseres som vand- eller spildevandsforsynings­virksomhed eller som en lovlig tilknyttet aktivitet i henhold til vandsektorloven og bekendtgørelsen om tilknyttet virksomhed (”TA-bekendtgørelsen”). Hvis vandselskaber anvender midler til andre aktiviteter, vil dette blive anset som uddelinger efter den såkaldte stoplov og medfører modregning i ejerkommunens/-ernes bloktilskud.

Vandforsyningsaktivitet er i vand­sektor­lovens § 2, stk. 8, nr. 3, defineret som ”indvinding, behandling, transport eller levering af drikkevand mod betaling”. Spildevandsforsyningsaktivitet er i vand­sektorlovens § 2, stk. 8, nr. 4, defineret som ”transport, behandling eller afledning af spildevand mod betaling”.

Drift og ejerskab af et vandforsynings­anlæg, henholdsvis et spildevands­anlæg der indgår i den kollektive vandforsyning, anses for at være omfattet af vand­selskabers hovedvirksomhed.

TA-bekendtgørelsen supplerer afgrænsningen af henholdsvis vand- og spildevandsforsyningsaktivitet. Derud­over fastsætter bekendtgørelsen positivt, hvad der kan anses som lovlig tilknyttet aktivitet for et vandselskab.

Vandselskabets rest-, overskuds- eller biprodukter

Det følger af TA-bekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 1, at “salg af vandselskabets rest-, overskuds- eller biprodukter” kan udøves som et led i vandselskabets hovedvirksomhed. Af vejledningen til bekendtgørelsen fremgår, at det ved salg af vandselskabets rest-, overskuds- eller biprodukter er en forudsætning, at overskuds- eller biproduktet opstår som led i udøvelse af hovedaktiviteten.

Vandselskabet må foretage en vis bearbejdning af rest-, overskuds- eller biproduktet, hvis det er hensigts­mæssigt for vandselskabet for bedre at kunne komme af med produkterne. Bearbejdning kan dog alene ske i begrænset omfang. Fx kan bearbejdning, herunder rensning, af regnvand næppe ske i et sådant omfang, at salg af det rensede regnvand (sekundavand) er forbundet med flere omkostninger for spildevandsselskabet end omkostningerne ved at bortskaffe regnvandet på sædvanlig vis, fx ved bortledning til recipient eller til renseanlæg.

Hvorvidt aktiviteten med levering af sekundavand kan karakteriseres som vandforsynings- eller spildevands­for­syningsaktivitet afhænger af, hvad der er formålet med den pågældende aktivitet.

Uanset om der er tale om en vand­forsynings- eller spildevandsaktivitet, skal den pågældende aftale om levering af sekundavand indgås på markedsvilkår, jf. vandsektorlovens § 19, stk.

Forfattere

Line Markert

Partner (L)

Ann-Sophie Birch

Advokat