Når kommuner deltager i individuel varmeforsynings-virksomhed

Det er ikke usædvanligt, at varme­forsynings­virksomheder og kommuner overvejer mulighederne for at etablere en kollektiv ordning for individuel varmeforsyning. Det er fx relevant i tyndt befolkede områder, hvor der ikke er det fornødne grundlag for at etablere kollektiv varmeforsyning med ledningsnet. Kommunernes stigende interesse i at bidrage til disse løsninger rejser spørgsmålet, om kommunerne har hjemmel til at deltage i kollektive ordninger for individuel varme­forsyning.

Er der hjemmel til individuel varmeforsyningsvirksomhed i varmeforsyningsloven?

Kommuner og kommunalt ejede varme­­selskaber må efter varme­forsynings­loven drive kollektiv varme­forsynings­virksomhed.

Det følger af forarbejderne til varme­forsyningslovens kapitel 1a om kommuners adgang til varetagelse af varmeforsyningsvirksomhed, at drift af individuelle varmepumper, som ikke er forbundet af et fælles varme­forsynings­net, og som er installeret hos den enkelte forbruger, ikke er kollektiv varmeforsyningsvirksomhed omfattet af varmeforsyningsloven. Dette følger ligeledes af praksis fra Energistyrelsen.

Kommuner og kommunale selskaber har derfor som udgangspunkt ikke hjemmel i varmeforsyningsloven til at etablere og drive individuel varme­forsyningsvirksomhed.

Tilknyttet virksomhed

I varmeforsyningsloven reguleres muligheden for, at kommunen kan udøve tilknyttet virksomhed i forbindelse med dennes varme­forsynings­virksomhed.

Det er et krav efter varmeforsynings­lovens forarbejder, at der ved den tilknyttede aktivitet er tale om en aktivitet, som udspringer af den kollektive varmeforsyningsvirksomhed – og altså ikke om en selvstændig aktivitet. Dette krav opfylder etablering og drift af individuel varme­forsynings­virksomhed som udgangspunkt ikke. Dette bekræftes af Energistyrelsens praksis, hvoraf følger, at individuel varmeforsyningsvirksomhed ikke vil høre under lovlig tilknyttet virksomhed.

Dispensation på midlertidig basis

Energistyrelsen kan i medfør af varme­forsyningslovens § 2g, stk. 2, dispensere fra varmeforsyningslovens betingelser for kommuners varetagelse af varme­forsyningsvirksomhed, herunder for kommuners mulighed for at varetage individuel varmeforsyningsvirksomhed.

Det fremgår dog af forarbejderne til dispensationsbestemmelsen samt af praksis fra Energistyrelsen, at der kun kan gives dispensation til, at kommunen kan deltage i et udviklings- og demonstrationsprojekt med individuel varmeforsyning i en testperiode.

Således kan bestemmelsen ikke anvendes til at give en kommune adgang til at tilbyde forbrugere individuel varmeforsyning på fast basis. Hvis kommunen deltager i projektet i udviklings- og demonstrationsfasen, skal kommunen sælge virksomheden efter en periode på højst 10 år.

Ifølge vores oplysninger har Energi­styrelsen truffet tre konkrete dispensations­afgørelser om kommuners mulighed for at etablere individuel varmeforsynings­virksomhed.

Kommunalfuldmagtens regler

Det antages i almindelighed, at varme­forsyningslovens regler om kommuners muligheder for at drive kollektiv varmeforsyning er udtømmende og derfor ikke giver mulighed for en supplerende hjemmel efter kommunal­fuldmagtens regler. Det er måske ikke endeligt afklaret, om kommunal­fuldmagtens regler alligevel måtte kunne have betydning for aktiviteter, der ikke er kollektiv varme­forsyning.