Konkret indebærer aftalen blandt andet en omlægning af værdiafgiften på 33 % af virksomhedens indtægter fra overskudsvarme. Denne omlægges til en fast afgift på 25 kr. pr. GJ. Derved bliver usikkerheden om afgiftsstørrelsen fjernet. For varme, der foræres væk, eller som overdrages for et lavt vederlag, indebærer ændringen imidlertid en betydelig afgiftsstigning.
Desuden vil forligskredsen indføre en ny certificeringsordning, som indebærer, at virksomheder, der opfylder krav til denne ordning, får en lavere afgiftssats på 10 kr. pr. GJ. for både ekstern og intern overskudsvarme. Certificeringsordningen er et energiledelsessystem efter ISO 50001 standarden. Ordningen skal sikre, at energiprocesserne i virksomheden løbende optimeres, så der ikke bliver tale om “falsk” overskudsvarme; det vil sige varme, som det ikke ville være nødvendigt at producere.
Anlæg fra før 1995, som har fået afgiftsfritagelse efter dagældende regler, kan fortsætte efter disse regler i yderligere 15 år. Under visse betingelser kan afgiftsfritagelsen også overføres til nye anlæg. Det er nyt og positivt, at man kan overføre afgiftsfritagelsen til nye anlæg, så man ikke som hidtil behøver at holde liv i udtjente anlæg for at bevare den afgiftsmæssige stilling.
Anlæg fra 1995 og senere, som allerede leverer ekstern overskudsvarme, kan få fastlåst deres overskudsvarmeafgift i 15 år frem. Der skal være tale om eksisterende leverancer, som der er indgået bindende aftale om før vedtagelsen af det kommende lovforslag.
Aftalen fastslår endvidere, at lovgivningen skal præciseres, så overskudsvarmeafgiften ikke kan anvendes på egentlig varmeproduktion, som fx kraftvarme. Muligheden for at udnytte overskudsvarme i centrale områder skal ligeledes fremgå af den kommende lovgivning.
Aftalen giver mulighed for, at aftageren kan stå for afgiftsafregningen, hvis overskudsvarmen foræres bort. Hermed kan varmeforsyningen betale afgiften direkte i stedet for, at afregning af afgiften bliver en belastning for virksomheden, som ikke har økonomisk interesse i varmeleveringen. Endvidere skal afgifterne på el til varme og el til køling for maskiner, der både køler og varmer, som følge af aftalen fordeles mere hensigtsmæssigt.
Prisregulering
Der skal til efteråret fastlægges en (ny) varmeprisregulering for overskudsvarme for at beskytte varmeforbrugerne. Der kan efter den nugældende regulering indregnes et overskud i prisen for overskudsvarme, men Forsyningstilsynet kan gribe ind, hvis prisen bliver vurderet urimelig. Prisreguleringen skal give forbrugerne billigst mulig varme og skal samtidig opretholde et rimeligt økonomisk incitament for virksomheden til at udnytte overskudsvarmen og fungere som et værn mod “falsk” overskudsvarme.
Der skal til efteråret ses på COP-værdien (Coefficient of Performance). COP-værdien angiver forholdet mellem mængden af varme, som produceres, og den mængde strøm, som bruges. COP-værdien, der hidtil er forudsat at være 3, forventes at kunne sættes til mellem 3,5 og 4. Det vil øge den del af varmemængden, der kan anses for at være overskudsvarme.
Aftalepartierne har bedt Skatteministeriet og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet om at gå i dialog med brancheorganisationerne på området om prisregulering.
Det er ifølge Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet forventningen, at den nøjagtige fremtidige model for prisregulering bliver fastlagt i efteråret 2019, hvorefter lovforslaget kan vedtages. Reglerne forventes at træde i kraft i 2020, hvis statsstøttegodkendelsen er på plads.