Østre Landsret afviste sag med den begrundelse, at der allerede var anlagt sag om en del af det samme erstatningskrav, og at der ikke var grundlag for at fravige udgangspunktet om, at anlæggelse af en retssag har litispendensvirkning. Derfor kunne der ikke anlægges en tilsvarende sag om det samme krav.
OW Bunker-konkursboerne havde anlagt to sager vedrørende det
samme erstatningskrav på 1 mia. kr. Konkursboerne havde identificeret kravet og
gjort det gældende, men kunne selv kun finansiere en retssag om en mindre del
af det samlede krav og havde derfor anlagt retssag med påstand om betaling af
200 mio. kr.
Efter anlæggelsen af denne første sag opnåede konkursboerne
imidlertid procesfinansiering fra en ekstern finansieringsvirksomhed til at rejse
krav ved for yderligere 800 mio. kr. Konkursboerne valgte at anlægge en separat
retssag herom. Der verserede derfor to parallelle retssager imellem de samme
parter om det samme erstatningskrav. De sagsøgte påstod den anden sag på 800
mio. kr. afvist.
Dommes retskraft og
litispendensvirkning
Efter dansk ret har domme retskraft mellem parterne. Der
gælder som udgangspunkt et forbud imod udstykning af et krav i flere sager, da
flere sager om samme krav indebærer en risiko for, at sager om det samme krav
afgøres forskelligt. Derfor kan ikke anlægges sag om et krav, der er gjort
gældende i en allerede verserende retssag mellem de samme parter.
En sagsøger skal derfor som udgangspunkt medtage samtlige
forfaldne erstatningskrav i en og samme sag, i stedet for at udstykke kravet i
flere sager.
Ikke særligt grundlag for at fravige udgangspunktet
Østre Landsret henviste til de ovenfor omtalte principper og
udtalte, at der ikke forelå særlige økonomiske eller øvrige omstændigheder, der
kunne medføre, at dette udgangspunkt skulle fraviges.
Det kunne ikke føre til et andet resultat, at konkursboerne
først havde opnået det økonomiske grundlag for at føre sagen for det samlede
krav gennem en ekstern investor efter anlægget af den første sag, ligesom det
ikke kunne føre til en fravigelse af udgangspunktet, at de to sager efter
landsrettens bestemmelse skulle behandles samlet.
Østre Landsret afviste derfor den anlagte sag om det
resterende erstatningskrav.
Afgørelsens betydning
Med landsrettens afgørelse gør det klart, at vanskeligheder med at få en retssag finansieret ikke er tilstrækkelig tungtvejende grund til at fravige reglen, om at krav ikke må udstykkes på flere sager.