I en sag om bl.a. et godtgørelseskrav (såkaldt goodwill) som følge af et ophørt handelsagentsamarbejde fandt byretten, at handelsagenten havde krav på 2/3 af maksimumgodtgørelsen efter handelsagentlovens godtgørelsesregler (§§ 25 og 26).
Fastsættelsen af godtgørelsen skete på baggrund af nogle beløbsopgørelser i et af sagens bilag (bilag K). Beløbene i bilaget var - i modsætning til de øvrige opgørelser fremlagt i sagen - opgjort i danske kroner, men godtgørelsen blev i dommen angivet i norske kroner. Kursen på norske kroner var ca. 70.
Byretten erkendte, at valutaangivelsen i dommen beroede på en fejltagelse, derved at dommeren ikke havde været opmærksom på valutaangivelsen i bilag K. Byretten fandt imidlertid samtidig, at fastsættelsen af godtgørelseskravet - i sidste ende - beroede på en skønsmæssig vurdering, og at det derfor ville gå ud over rammerne for ændringer i en dom efter retsplejelovens § 221, mod sagsøgtes protest at foretage den ønskede ændring.
Landsretten nåede frem til samme resultat; om end med den begrundelse, at:
”Alle beløb i sagen, herunder kravet om godtgørelse for goodwill, er under skriftvekslingen i alt væsentligt angivet i NOK, og i beløbsangivelsen i dommens konklusion indgår udover godtgørelse for goodwill en række andre poster, der også er angivet i NOK.
I hvert fald under disse omstændigheder tiltræder landsretten, at en berigtigelse
af valutaangivelsen for goodwillgodtgørelsen fra NOK til DKK går ud over, hvad der med hjemmel i retsplejelovens § 221, stk. 1, kan finde sted.”
Højesterets afgørelse
Højesteret konstaterede indledningsvist, at der var tilkendt godtgørelse efter handelsagentloven og lagde til grund, at godtgørelsesbeløbet var beregnet ud fra bilag K, men at byretten fejlagtigt havde antaget, at beløbene i bilag K var angivet i norske kroner og ikke – som det faktisk var tilfældet – i danske kroner.
Højesteret henviste herefter til retsplejelovens § 221, stk. 1, 1. pkt., hvorefter retten til enhver tid i embeds medfør kan berigtige skrivefejl, som er indløbet i henseende til ord, navne eller tal, blotte regnefejl samt sådanne fejl og forglemmelser, som alene vedrører udfærdigelsens form.
Højesteret fandt herefter, at fejlen var af en sådan karakter, at den kunne berigtiges i medfør af retsplejelovens § 221, stk. 1, 1. pkt.
Byrettens beslutning og landsrettens kendelse blev derfor ophævet, og sagen hjemvist til byretten med henblik på berigtigelse af byrettens dom efter retsplejelovens § 221, stk. 1, 1. pkt.
Hortens bemærkninger
Horten bemærker, at Højesteret ikke, som landsretten, tillagde det nogen vægt, at beløbene i sagen i alt væsentlighed var angivet i NOK under skriftvekslingen samt at modparten protesterede mod en berigtigelse.
Højesterets afgørelse er antageligt udtryk for, at fejl, der medfører at en dom ikke får det indhold, der (tydeligt) var rettens intention, falder inden for rammerne af – og kan berigtiges efter - retsplejelovens § 221; uanset at der måske strengt taget ikke var tale om en egentlig skrivefejl eller en fejl vedrørende udfærdigelsens form.