Regeringen og arbejdsmarkedets parter har indgået en aftale om at forlænge lønkompensationsordningen fra den 9. juli 2020 til den 29. august 2020. Desuden er der blevet etableret en whistleblowerordning, der skal forebygge svindel med kompensationsmidler, og arbejdsgiverne skal være opmærksomme på Udenrigsministeriets nye rejsevejledninger.

Coronavirussen har stille og roligt sluppet sit tag i befolkningen, hvilket har givet anledning til en gradvis genåbning af samfundet. Der bliver dog fortsat indgået aftaler og vedtaget ny coronarelateret lovgivning. Desuden ser vi ind i en sommer, hvor medarbejdere ifølge Udenrigsministeriets opfordring skal blive hjemme i 14 dage, hvis de har rejst i andre lande end Tyskland, Island og Norge.

Forlængelse og udfasning

Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik den 5. juni 2020 en trepartsaftale om forlængelse af lønkompensationsperioden. Med aftalen forlænges lønkompensationsordningen fra den 9. juli 2020 til og med den 29. august 2020, hvor ordningen ophører endeligt. Ordningen vil dog fortsætte for virksomheder, der ved bekendtgørelse har forbud mod at holde åbent.

Det følger desuden af aftalen, at virksomheder, der vil gøre brug af forlængelsesperioden, skal have en allerede godkendt lønkompensationsansøgning. Det betyder i praksis, at man som virksomhed skal have gjort brug af lønkompensationsordningen for en periode, der ligger forud for den 9. juni 2020, førend forlængelsesperioden kan benyttes.

Virksomheder kan ikke søge om forlængelse, hvis de ikke har en allerede godkendt ordning at forlænge. Det er dog muligt at ansøge én samlet gang for perioden den 9. marts til den 8. juli 2020, hvorefter ordningen vil kunne forlænges til den 29. august 2020.

Forlængelsen af lønkompensationsordningen betyder, at ordningen strækker sig over industriferien, hvor en del virksomheder holder lukket. Aftalen indeholder på den baggrund et krav om, at medarbejdere omfattet af ordningen skal afholde tre ugers ferie, hvor der ikke kan opnås lønkompensation. Dette gælder alene, hvis medarbejderne har optjent feriedagene efter ferieloven. For virksomheden gælder det dog, at der under alle omstændigheder ikke kan modtages lønkompensation for tre uger pr. medarbejder i perioden.

De øvrige rammer for lønkompensationsordningen er uændrede.

Ny whistleblowerordning skal dæmme op for snyd med kompensationsmidler

Folketinget vedtog den 4. juni 2020 et lovforslag, der skal forebygge og afdække svindel med kompensationsmidler fra de fem kompensationsordninger, der er oprettet som følge af coronakrisen. Ordningen giver i praksis medarbejdere og andre mulighed for anonymt at indberette mistanke om svindel med kompensationsmidler.

Indberetningerne skal ske ved brug af NemID, hvorfor indberetningerne ikke er anonyme over for Erhvervsstyrelsen. Loven pålægger derfor ansatte i Erhvervsstyrelsen en eksplicit tavshedspligt, for så vidt angår henvendelser, der modtages i forbindelse med whistleblowerordningen.

Loven indeholder desuden et forbud mod sanktionering af medarbejdere, der har foretaget indberetning til Erhvervsstyrelsen. Overtrædelse medfører godtgørelse, der fastsættes under hensyntagen til den pågældendes ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.

Rejser i strid med Udenrigsministeriets anbefalinger

Den 29. maj 2020 præsenterede regeringen nye rejseanbefalinger gældende til og med den 31. august 2020. De væsentligste ændringer er, at man nu frit kan rejse til Tyskland, Island og Norge uden efterfølgende at gå i karantæne. Dette gælder dog kun så længe rejsen ikke går til en by med mere end 750.000 indbyggere.

Rejser til øvrige lande frarådes fortsat, og opfordringen til at gå i 14 dages hjemmekarantæne efter hjemkomst opretholdes. De nye retningslinjer, der formentlig vil gælde hele sommeren, åbner op for spørgsmålet om, hvordan man som arbejdsgiver skal forholde sig til sine medarbejderes rejseplaner over sommeren.

Udgangspunktet er, at man som arbejdsgiver ikke må blande sig i, hvor medarbejdere rejser hen i deres ferie. Arbejdsgivere har dog pligt til at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø, hvorfor medarbejdere, der har rejst i strid med Udenrigsministeriets rejsevejledning, kan pålægges at gå i 14 dages hjemmekarantæne uden løn.

Hvis medarbejdere alligevel rejser til ikke-godkendte områder, kan der efter omstændighederne være tale om grov misligholdelse af ansættelsesforholdet, der i nogle tilfælde vil kunne berettige en bortvisning.

Det forudsætter dog, at arbejdsgiveren har meldt klart ud, at rejser til ikke-godkendte områder vil blive betragtet som misligholdelse. Man bør derfor som arbejdsgiver hurtigst muligt informere sine medarbejdere om, hvordan virksomheden forholder sig til rejser i strid med Udenrigsministeriets anbefalinger.


kontakt

Finn Schwarz

Managing Partner

Jonas Enkegaard

Partner

Signe Rydahl Werming

Senioradvokat