Østre Landsret har for nylig afsagt en dom om omstødelse af et fordringspant for gammel gæld og kom frem til, at dette skulle ske efter nettometoden, som i den såkaldte Lasse Vognmand-sag, uanset at fordringspantet var tiltrådt. 

Omstødelse af fordringspant for gammel gæld og nettometoden

Et fordringspant i fordringer, som er stiftet senere end tre måneder før fristdagen, dvs. dagen for konkursbegæringens indlevering, men efter gældens stiftelse, kan omstødes.

Når der er tale om tinglyst fordringspant for et løbende mellemværende, fx
en kassekredit, følger det af Højesterets flertal i den såkaldte Lasse Vognmand-sag (UfR.2014.1790 H), at omstødelsen skal ske efter nettometoden.

Omstødelse efter nettometoden medfører, at fordringspanthaver skal fralægge sig den nettoberigelse, der er opnået ved indfrielse af pantesikrede fordringer i omstødelsesperioden.

Østre Landsrets dom

I en sag ved Østre Landsret var en virksomhed blevet erklæret konkurs på grundlag af en konkursbegæring indleveret 27. oktober 2017.

Hortens klient, en bank, havde 24. august 2017 fået tinglyst et fordringspant til sikkerhed for virksomhedens hidtil usikrede kassekredit, der på tinglysningstidspunktet havde en negativ saldo på cirka 6,7 mio. kr.

I tiden efter tinglysningen øgede virksomheden gælden med yderligere cirka 1,5 mio. kr., så kassekreditten havde en negativ saldo på cirka 8,2 mio. kr., indtil Hortens klient 23. oktober 2017 tiltrådte sit pant og meddelte, at der ikke længere kunne trækkes på kassekreditten.

Fra tiltrædelsestidspunktet, 23. oktober 2017, og indtil fristdagen 27. oktober 2017 blev kassekreditten nedbragt med cirka 2,8 mio. kr., og der var således en negativ saldo på cirka 5,3 mio. kr. på fristdagen.

Da fordringspantet var stillet for gammel gæld senere end tre måneder før fristdagen, kunne dette omstødes.

Spørgsmålet var herefter, om Hortens klient i forbindelse med omstødelsen skulle tilbagebetale enten nedbringelsen fra tiltrædelsestidspunktet på ca. 2,8 mio. kr. eller nettonedbringelsen på ca. 1,5 mio. kr. til konkursboet.

Konkursboet gjorde gældende, at Lasse Vognmand-sagen ikke var udtryk for en begrænsning i et konkursbos adgang til at omstøde indbetalinger på en kassekredit, som nedbringes, efter banken har tiltrådt den. Konkursboet påstod derfor, at nedbringelsen på de cirka. 2,8 mio. kr. kunne omstødes.

I Lasse Vognmand-sagen havde banken ikke tiltrådt kassekreditten, og spørgsmålet om betydningen heraf er behandlet i næste afsnit nedenfor.

Hortens klient gjorde gældende, at retsvirkningen af omstødelse af et fordringspant for gammel gæld er, at nettonedbringelsen af kassekreditten kan omstødes, hvorfor alene 1,5 mio. kr. kunne omstødes. Hvis dette ikke blev lagt til grund, ville Hortens klient skulle fralægge sig, hvad der svarer til forøgelsen af kreditsaldoen fra pantsætningstidspunktet og til tiltrædelsestidspunktet. For dette beløb vil der i så fald være tale om pant for ny gæld, da denne gæld vil være stiftet efter tinglysningstidspunktet. Konkursboet skulle derfor ikke have medhold i at omstøde en kreditudvidelse efter pantsætningstidspunktet.

Østre Landsret kom frem til, at retsvirkningerne af omstødelse af et fordringspant, forudsætter, at der – opgjort efter nettometoden, vurderet over hele omstødelsesperioden – er tale om pant for gammel gæld. Retsvirkningerne kan ikke udstrækkes til, at pantet skal anses for bortfaldet i relation til nedbringelse af en mellemliggende udvidelse af kreditten med den virkning, at nedbringelsen kan omstødes efter fx konkurslovens § 67 om betaling af gæld. Omstødelse af kreditudvidelsen vil være udtryk for omstødelse af ny gæld, hvilket konkurslovens § 70 ikke giver mulighed for.

Hortens klient skulle derfor alene fralægge sig nettonedbringelsen af den pantesikrede gæld, svarende til 1,5 mio. kr. og i overensstemmelse med bankens påstand.



Forskellen mellem Østre Landsrets dom og Lasse Vognmand-sagen og lidt om tiltrædelse af pantet

Østre Landsrets dom bekræftede Højesterets flertal i Lasse Vognmand-sagen og fandt, at omstødelse af et fordringspant indebærer, at panthaver skal fralægge sig den nettoberigelse, som er opnået ved betaling af fordringer omfattet af pantet i omstødelsesperioden.

I Lasse Vognmand-sagen havde panthaver i modsætning til denne sag ikke tiltrådt sin fordringspant. Derfor blev retsvirkningerne ved tiltrædelse af pantet også behandlet i Østre Landsrets dom.

Tiltrædelse af fordringspantet er udtryk for en panthavers retmæssige fyldestgørelse af sit fordringspant. Panthaveren overtager altså kreditorrettighederne, herunder retten til fyldestgørelse af de pantsatte fordringer. Det vil sige, at betaling af pantsatte fordringer efter tiltrædelsestidspunktet udgør fyldestgørelse af pantet, således at den tinglyste panteramme nedskrives løbende med de indbetalte pantsatte fordringer fra tiltrædelsestidspunktet.

I denne sag fandtes tiltrædelsen af fordringspantet i omstødelsesperioden uden betydning, da det er nettonedbringelsen, der kan omstødes, og da nettometoden tager højde for de udsving, der er på kreditten i omstødelsesperioden – uanset om pantet er tiltrådt eller ej.

En bank kan således ikke ved at tiltræde sit pant og lade panterammen nedskrive med indgående betalinger af pantsatte fordringer til fyldestgørelse undgå, at pantet bliver omstødt for den nettonedbringelse, der måtte være sket.

Østre Landsret bekræftede dermed retsstillingen om, at nettometoden finder anvendelse på omstødelse af fordringspant.

Det kan dog yderligere konkluderes, at fordringspanthavers tiltrædelse af pantet ikke har betydning for et konkursbos omstødelsesadgang, der, uanset tiltrædelsen, skal ske efter nettometoden.

Juniorpartner, advokat Bo Christensen, førte sagen for Hortens klient.

kontakt

Bo Christensen

Juniorpartner

Nicolai Dyhr

Partner