Horten har været juridisk rådgiver for ejerne af MBL Group i forbindelse med salget til INVL.

Den største private equity investeringsfond i den baltiske region, INVL Baltic Sea Growth Fund, har gennemført overtagelsen af en aktiepost i MBL Group - en førende europæisk producent af mobilitetshjælpemidler med hovedkontor i Danmark. En refinansiering af MBL Group har fundet sted samtidig.

Fonden har i denne forbindelse indirekte erhvervet 48 % af MBL Group, mens de resterende 52 % fortsat er ejet af stifterfamilien Lauritsen.

MBL Group havde i 2019 en omsætning på EUR 66 mio. og er specialiseret i produktion af kørestole, rollatorer, specialsenge til ældre og andet hjælpemiddeludstyr. Hovedkontoret er i Danmark med produktionsanlæg i Polen og Kina.

Horten har rådgivet om alle juridiske forhold i forbindelse med processen. Ansvarlig partner i teamet var Lars Lüneborg, som blev bistået af Mikkel Primdal Kæregaard, Frans Rossen, Frederik Vest-Maagensen, Jonas Eigil Nielsen og Hans Glent Abildgaard.

Læs mere om transaktionen her.

kontakt

Lars Lüneborg

Partner

Mikkel Primdal Kæregaard

Partner, Bestyrelsesformand

Frans Rossen

Partner

Frederik Vest-Maagensen

Senioradvokat

Jonas Eigil Nielsen

Advokat

Hans Glent Abildgaard

Advokatfuldmægtig