Act.Global går konkurs. Horten har bistået investorgruppen, der overtager de væsentligste aktiver.
Horten har bistået CleanCoat A/S med købet af nanoselskabet Act.Global A/S’ aktiviteter ved en virksomhedsoverdragelse fra selskabet, mens det var i anmeldt rekonstruktion. Act.Global A/S blev i umiddelbar forlængelse heraf erklæret konkurs.
CleanCoat har i forbindelse med købet indestået for, at omkostninger til rekonstruktion og krav fra medarbejdere vil blive dækket.
En del af ejerkredsen i CleanCoat A/S har været medejere i Act.Global A/S.
ACT.Global A/S er en dansk virksomhed, som fremstiller bæredygtig desinfektion. De har udviklet en teknologi Premium Purity™, der benyttes til ”coating” de steder, hvor lavmikrobielle miljøer er vigtige, fx inden for sundhedssektoren, hotel- og servicebranchen samt fødevare- og drikkevareindustrien.
Horten har bistået de nye investorer i hele processen i forbindelse med købet af aktiverne fra Act.Global.