Den 2. juli 2021 faldt der dom i Østre Landsrets sag BS-48509/2020-OLR. Her omstødte landsretten forudbetalinger til en advokat, som havde bistået selskabet med at undersøge mulighederne for at gennemføre en rekonstruktion.
I sagen havde en kreditor indleveret konkursbegæring mod selskabet 6. november 2018, der herefter henvendte sig til en advokat med ønske om bistand til at undersøge selskabets muligheder for rekonstruktion.
Den bistående advokat modtog to forudbetalinger, af hhv. af 30.000 kr. 13. november 2018 og 20.000 kr. 22. november 2018.
Advokaten udstedte 27. november 2018 en faktura til selskabet, hvori det fremgik, at arbejdet bl.a. bestod i deltagelse i et indledende møde 12. november 2018, gennemgang af selskabets regnskabsmateriale, diverse korrespondance samt deltagelse i møder omkring forskellige rekonstruktionsmodeller. Ved betalingen af fakturaen på 39.375 kr. blev denne delvist modregnet i et beløb på 31.250 kr., svarende til advokatens andel af de to forudbetalinger.
Konkursbo krævede tilbagebetaling af forudbetalt advokathonorar
Samme dag blev selskabet taget under konkursbehandling. Selskabet havde ved konkursdekretets afsigelse alene aktiver for ca. 90.000 kr., mens der var anmeldt krav for mere end 2 mio. kr. Konkursboet anlagde efterfølgende sag mod advokaten med påstand om at tilbagebetale de 31.250 kr. i medfør af konkurslovens §§ 72 og 74.
Konkurslovens § 72 omhandler betalinger af gæld og andre dispositioner foretaget efter fristdagen, der i denne sag er datoen for konkursbegæringens indlevering, den 6. november 2018.
Betaling kunne omstødes, da rekonstruktion ikke var mulig
Byretten fandt, at betalingerne var omstødelige, da advokaten ikke havde haft nogen kontakt eller dialog med den kreditor, der havde indgivet konkursbegæringen, og da det burde have stået advokaten klart, at rekonstruktion ikke var en mulighed, og at det udførte arbejde derfor var nytteløst. Advokaten indbragte afgørelsen til Østre Landsret.
Landsretten fandt ikke, at betalingerne udgjorde betaling af allerede udført arbejde (betaling af gæld). Derfor afviste landsretten, at betalingerne kunne omstødes i medfør af konkurslovens § 72, stk. 1.
Derimod mente landsretten, at der var tale om forudbetalinger. Landsretten vurderede herefter, om betalingerne kunne omstødes i medfør af konkurslovens § 72, stk. 2.
Landsretten lagde vægt på oplysningerne af det beskrevne arbejde, sammenholdt med oplysningerne om selskabets begrænsede aktiver og størrelsen af selskabets passiver. Landsretten fandt ikke godtgjort, at forudbetalingerne havde været nødvendige – hverken af hensyn til bevarelsen af selskabet eller af hensyn til rimelige varetagelse af kreditorernes fælles interesser, der er betingelser for at undgå omstødelse i henhold til konkurslovens § 72 stk. 2.
På den baggrund stadfæstede landsretten byrettens dom, og advokaten måtte tilbagebetale det modtagne honorar.
Dom bør ikke afholde nødlidende selskaber fra at søge rådgivning
Efter Hortens vurdering kan afgørelsen næppe fortolkes sådan, at et nødlidende selskab ikke har mulighed for at søge advokatrådgivning til en mulig rekonstruktion, når der er indgivet en konkursbegæring imod selskabet. Det skal også ses i sammenhæng med konkurslovens § 94, stk. 1, nr. 1, hvor rimelige omkostninger ved forsøg på at tilvejebringe en samlet ordning af skyldners økonomiske forhold ved bl.a. rekonstruktion er fortrinsstillet andre kreditorer i konkursordenen.
Landsrettens dom kan derimod ses som udtryk for, at en rådgiver ikke kunne sikre sig betaling for unødigt arbejde til trods for forudbetalinger, i de tilfælde, hvor det det på forhånd eller ved ganske simple undersøgelser fremstår åbenlyst, at forsøg på rekonstruktion er udsigtsløst. Det gælder især også i tilfælde, hvor advokatens arbejde blev påbegyndt alene efter aftale med selskabets ledelse og uden inddragelse af selskabets væsentligste kreditor(er).