Mange projekter kuldsejler, fordi statsstøttereglerne er blevet overset i projektets tidlige faser. Gode projekter går derfor i graven, selvom de kunne være blevet gennemført, hvis blot statsstøttereglerne var blevet håndteret rettidigt. Tænk derfor statsstøttereglerne ind fra starten i alle projekter, der direkte eller indirekte inde­bærer offentlig støtte.

Over de seneste år er det blevet markant lettere at bruge de EU-retlige statsstøtte­regler, når kommuner og andre myndig­heder giver offentlig støtte til projekter. Kommissionens modernisering af rammebestemmelserne og særligt de gældende fritagelsesmuligheder betyder, at det oftest vil være muligt at give lovlig statsstøtte, hvis betingelserne efterleves. Det er dog afgørende at overveje, indarbejde og forstå de statsstøtteretlige reglers rammer for et projekt – og tænke det ind fra starten.

Ny sag fra EU-Domstolen

Senest viser en sag om en kommunal lufthavnsoperatør fra EU-Domstolen (Comune di Milano, C-160/19), hvor vigtigt det er at tænke statsstøttereglerne ind fra starten.

I den konkrete sag havde en kommunalt ejet lufthavnsoperatør stillet garanti for kommercielle forpligtelser i et datter­selskab i forbindelse med indgåelse af en aftale mellem lufthavnsoperatøren, Milano Kommune og en række fag­foreninger.
Lufthavsoperatøren havde ikke forud for garantistillelsen vurderet, om forpligtelsen var rentabel og rationel (kriteriet om den private investor). Selvom Milano Kommune havde fået foretaget en økonomisk analyse af, om forpligtelsen var rentabel og rationel efter vedtagelsen af foranstaltningen, og denne pegede på, at betingelserne for den private investor var opfyldt, var det ikke tilstrækkeligt.

Gode fritagelsesmuligheder, men skal håndteres fra starten

I Danmark er statsstøtte reguleret i to regelsæt - et dansk regelsæt og et EU-regelsæt. De danske regler findes i konkurrenceloven, særligt § 11 a. De EU-retlige regler findes i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde artikel 107-109. Efter begge regelsæt gælder et forbud mod at yde stats­støtte, medmindre en række betingelser er opfyldt.

Efter de danske statsstøtteregler er støtten lovlig, hvis støtten gives med hjemmel i offentlig regulering, herunder kommunalfuldmagtsreglerne. De danske regler giver derfor ikke anledning til udfordringer, hvis man har sit hjemmels­grundlag på plads. Men i mange tilfælde vil offentlig støtte også være omfattet af EU-statsstøttereglerne.

Der findes dog gode muligheder for at give lovlig statsstøtte efter EU-stats­støtte­reglerne. Statsstøtte kan fx være lovlig, hvis støtten er inden for kategorierne i gruppefritagelsesforordningen og følger forordningens procedurer og betingelser. Det kan fx være støtte til havne, luft­havne, SMV’er, grønne initiativer, sport eller kultur. Støtte omfattet af gruppe­fritagelsesforordningen skal ikke god­kendes af Kommissionen, men støtten skal indberettes til Kommissionen og registreres i Erhvervsstyrelsens stats­støtteregister.

Er der tale om et mindre støttebeløb, kan støtten muligvis gives som de minimis-støtte, der hverken skal ind­berettes til eller godkendes af Kommissionen.

Både for de minimis-støtte og gruppe­fritaget støtte er det afgørende, at fri­tagelsesmulighederne overvejes, og betingelserne iagttages, inden der træffes beslutning om at give støtten.

EU-Domstolen har tidligere fastslået dette i en sag (Dilly’s Wellnesshotel, C-493/14), hvor betingelsen om, at en støtteordning skal indeholde en ud­­trykkelig henvisning til gruppe­fri­tagelses­forordningen for at blive fritaget, ikke var opfyldt fra starten. EU-Domstolen slog fast, at betingelserne ikke er simple formaliteter. Er betingelserne ikke opfyldt fra starten, kan støtten ikke blive fritaget efter forordningen.

EU-Domstolen fremhævede bl.a., at henvisningen gør det muligt for Kommissionen at udøve sin kontrol, og at konkurrenter kan blive orienteret om støtteforanstaltningerne. Konsekvensen ved, at en støtte ikke er lovlig, er, at støtten skal kræves tilbagebetalt med renter. Dette har store konsekvenser for støttemodtager og det planlagte projekt i sin helhed.

Eksempler fra hverdagen

Rundt om i landet igangsættes der mange gode og store projekter, hvor offentlig støtte er en forudsætning for, at projektet kan gennemføres i det plan­lagte format. Det kan fx være projekter inden for sport, kultur, transport og infrastrukturer. Sommetider ses det dog, at et projekt igangsættes med offentlig støtte, uden rammerne er på plads fra start. Nedenfor har vi samlet et par fiktive eksempler, som illustrerer statsstøtteproblemstillingerne i sådanne situationer.

Eksempel 1: Støtte til jazzfestival

Der er stor politisk opbakning i kommunal­­bestyrelsen til en jazzfestival, som en privat virksomhed ønsker at stable på benene. Derfor vil kommunen også gerne bidrage økonomisk til projektet. Politikerne vil gerne træffe beslutning om at give et stort støttebeløb med det samme for ikke at risikere, at festivalen rykkes til en anden by.

I en sådan situation er det vigtigt allerede fra starten at få de stats­støtte­retlige rammer på plads, selvom situationen er tids­presset. Her vil støtten formentlig kunne gives efter gruppe­fritagelses­forordningen, men det er nødvendigt, at det er undersøgt, om fx tærskel­værdierne er overholdt, inden der træffes beslutning om at give støtten. Det kræver altså, at statsstøtte­vurderingen laves, inden kommunal­bestyrelsen beslutter at give støtten, og de nødvendige skridt bliver iagttaget fra start.

Eksempel 2: Støtte til nyt kajanlæg

I en havnekommune ønsker kommunen at støtte opførelsen af et nyt kajanlæg for at forbedre havnen. Gruppe­fritagelses­­forordningen giver under visse betingelser mulighed for at støtte sådan en investering uden godkendelse. Måske er kommunen opmærksom på muligheden for fritagelse fra starten, men udskyder nærmere undersøgelser til senere, da det er tydeligt, at der er muligheder for at give lovlig støtte.

Men det er ikke nok. Er der tale om støtte, som kommunen vil give efter gruppefritagelsesforordningen, er støtten omfattet af en indberetnings- og registreringspligt. Her gælder der frister for, hvornår støtten skal være indberettet og registreret for at være lovlig. Hvis det ikke er gjort inden for fristerne, så er støtten ikke lovlig.

Eksempel 3: Udlejning af areal til sportsturnering

På sportsområdet ønsker en kommune at udleje et kommunalt areal til en stor kommerciel sportsturnering. Kommunen ved, at arrangøren også undersøger mulighederne i andre kommuner. Da kommunen gerne vil tiltrække turneringen til byen, tilbyder kommunen at leje arealet ud til en pris, der er langt under markedsniveauet.

Da udlejning under markedsprisen udgør offentlig støtte, skal den på­gældende kommune også i denne sag være opmærksom på, om de statsstøtte­retlige rammer er på plads. Der kan ikke “repareres” på dette senere.

Hav også styr på andre juridiske rammer

Udover de statsstøtteretlige rammer er det også vigtigt allerede fra starten at have de andre juridiske rammer på plads. Det kan fx være selskabsret, udbudsret og kommunalret, som spiller ind. Derudover skal myndigheden altid have hjemmel for at kunne yde støtten. Derfor er det altid vigtigt at få samlet de relevante kompetencer hos myndigheden fra begyndelsen, så projektet kommer godt fra start.

HORTENS STATSSTØTTEFOLDERE

Horten har udgivet fire temafoldere om reglerne og praksis for statsstøtte inden for områderne sport, luftfart, havne samt forskning, udvikling og innovation.

Du kan downloade folderne her: Hortens statsstøttefoldere

Forfattere

Andreas Christensen

Partner

Marie Løvbjerg

Senioradvokat

Andrea Hilt Nissen

Advokatfuldmægtig