En advokatundersøgelse består typisk af tre elementer: Advokaten gennemgår sagen for at finde frem til det relevante fakta, derefter gennemgås de retlige regler, og endelig vurderer advokaten fakta holdt op mod de retlige rammer: Er lovgivningen overholdt? Netop ved vurderingen må advokaten være opmærksom på, at sagen for omverdenen ikke alene handler om overholdelse af egentlige lovregler, men i stigende grad også om andre normer, forklarer Rikke Søgaard Berth. Hun er advokat og partner hos Horten med speciale i de særlige forhold for offentlige myndigheder, og hun forestår jævnligt advokatundersøgelser.
”Advokatundersøgelsen handler jo både om at se tilbage og afdække en sag for at afklare, om der er lavet retlige fejl eller sket en uhensigtsmæssig håndtering. Men den handler i lige så høj grad om at se fremad, for selvom der ikke direkte er brudt nogen regler, giver undersøgelsen meget læring om, hvor man kan forbedre sin håndtering af sagstypen i fremtiden. Det gør det komplekst, for vurderingerne og anbefalingerne handler ikke alene om jura.”
Komplekse sager med flere vinkler
Denne kompleksitet går på tværs af de sager, der ender ud i en advokatundersøgelse. Typisk vedrører sagerne regler, som kan være vanskelige at anvende i praksis, samtidig med at der er sket fejl i forståelsen af det faktuelle i sagen. I sager med stor bevågenhed svarer mediernes fremstilling ofte ikke til det mere nuancerede billede, der ses efter undersøgelsen.
Hertil kommer, at sagens væsentligste oplysninger stadigt oftere stammer fra én eller flere whistleblowere, som selv vælger at stå frem med informa¬tion – og dét er en betydelig forandring fra tidligere.
”Samfundets forventninger har ændret sig. Der er en langt større forventning til, at eksempelvis det offentlige bør være en rollemodel i samfundet, og det handler ikke kun om, hvad der er lovligt, men også hvad der virker rigtigt. Det offentlige løfter vigtige opgaver, som berører os alle, og derfor tror jeg også, at borgerne i stigende grad forventer, at de opgaver løftes ordentligt,” fortæller Rikke Søgaard Berth.
Eksternt pres og et internt ønske
Den stigende efterspørgsel på advokatundersøgelser skyldes ifølge Rikke Søgaard Berth, at der er sket en kulturændring på to plan. For det første forventningen om, at det offentlige agerer som rollemodel og den mindre margin for tolerance af afvigelser. Det skaber et eksternt pres på ledelser i både det offentlige og det private, som oplever, at de ikke ”bare” kan vente på, at en sag forsvinder fra medierne igen. For det andet har ledelserne også selv fået et større fokus på at drive en compliant organisation, forklarer Rikke Søgaard Berth.
”Vi oplever, at rigtig mange gerne vil sikre lovlighed – og ordentlighed – i deres organisation. De har en proaktiv tilgang og vil ikke blot rette op på eventuelle fejl, for at det skal se godt ud, men de vil også drive en organisation, hvor fejl ikke sker. De ser advokatundersøgelsen som en mulighed for at kigge om bag gardinet og blive dygtigere.”
Gamle regler til et nyt mindset
På grund af den stigende bevågenhed og den øgede efterspørgsel på advokatundersøgelser har Advokatrådet i september 2022 udgivet en ny vejledning på området. Vejledningen - og den tilhørende guide til borgere og medvirkende – bliver et vigtigt skridt til at sikre, at advokatundersøgelser udføres i tråd med samfundets forventninger, forklarer Rikke Søgaard Berth, der deltog i Advokatrådets følgegruppe.
”Den gamle vejledning fra Advokatrådet var fra 2012, og der er sket meget de seneste 10 år i vores syn på advokatens rolle, og hvornår og hvordan man bruger en advokatundersøgelse. Det har ført til en række udfordringer, og jeg er tilfreds med, at vi nu har fået mere klare rammer for alle parter. Jeg er glad for, at jeg fik mulighed for at bidrage til arbejdet, for behovet for advokatundersøgelser kommer ikke til at gå væk.”
Luk advokaten helt ind i maskinrummet
Hos Horten ser efterspørgslen på advokatundersøgelser kun ud til at stige, og det er et juridisk værktøj, man som ledelse er nødt til at forholde sig til. Den centrale udfordring, som ledelsen oplever i den ofte hektiske tid, hvor undersøgelsen skal sættes i gang, er netop, hvordan man skal tage fat i sagen. Her er rådet klart fra Rikke Søgaard Berth: Man skal involvere advokaten så tidligt som muligt. Jo tidligere og jo mere proaktivt, man handler, jo bedre en proces får man. Allervigtigst er det dog, at man er villig til at “åbne bøgerne” og give advokaten adgang til al information. Også den, som man er mindre stolt af.
”Det er ikke nødvendigvis et problem at lave fejl – men det er et problem at lave fejl på fejl, og det risikerer man ved ikke at give advokaten adgang til al information. Man skal tage tidligt fat i advokaten og udvise fuld tillid til vedkommende. Så får man den bedste rådgivning,” opfordrer Rikke Søgaard Berth.