Solceller er for mange selskaber en central del i omstillingen til grøn strøm. Vi ser mange projekter i både privat og offentligt regi. Derfor giver vi et kort overblik over reglerne for offentlige solcelleselskaber – samt de nye muligheder for VE-egenforbrugere som følge af VE II-direktivets nye og bedre regler for direkte afregning.

Der har tidligere været et identitets­krav, hvilket har betydet, at forbrugeren og producenten skulle være samme juridiske enhed for at kunne egen­forbruge elektricitet. De nye regler åbner op for egetforbrug via tredjeparter.

Centrale regler for offentlige solcelleanlæg

Ifølge elforsyningsloven kan kommuner og regioner eje elproduktion. El­for­synings­­lovens § 4 stiller krav om, at kommunal og regional elproduktion skal udøves i selskaber med begrænset ansvar. Der er dog få undtagelser, hvor kommunen eller regionen kan eje sol­celle­anlæg i den kommunale eller regionale forvaltning.

Hvis solcelleanlægget opsættes i forbindelse med nybyggeri eller gennem­renoveringer og er en del af den energi­rammeberegning, der ligger til grund for byggetilladelsen for bygningen, og kommunen/regionen på den baggrund opnår dispensation fra kravet om selskabs­mæssig udskillelse, kan en selskabsgørelse undgås.

Kommunen eller regionen kan også lade en tredjepart (fx en solcellevirksomhed) eje solcelleanlægget, som bliver etableret på kommunens eller regionens ejendom.

Kommuners etablering af solcelle­selskaber

En kommune kan som udgangspunkt etablere et solcelleselskab i kommunens forsyningskoncern. Ifølge elfor­synings­lovens § 37a, stk. 4, skal solcelle­aktivitet dog være selskabs­mæssigt adskilt fra bl.a. vand- og affalds­hånd­terings­aktiviteter. Det har derfor stor betydning, hvordan et nyt sol­celle­selskab etableres.

VE-egenforbrugeres afregning af egenproduktion – krav og nye muligheder

Som egenforbruger af strøm er det potentielt muligt at spare på elpris, tariffer og/eller elafgiften. Man kan spare tarif og elpris ved selskabs­udskillelse eller egetforbrug via tredjepart. Er der der­udover givet dispensation fra elforsynings­lovens krav om selskabs­mæssig ud­­skillelse, jf. elforsynings­lovens § 2, stk. 4 (fx ved nybyggeri), kan el­afgiften potentielt også spares. I forhold til den eventuelle tarifbesparelse er det muligt at spare en del af den – men ikke det hele. Størrelsen på besparelsen af­hænger af den konkrete situation.

Det er væsentligt at understrege, at besparelserne altid vil afhænge af Energinet og den enkelte netvirksomheds tarifmodel. Når man etablerer sol­celle­selskaber, er det derfor også vigtigt at tage højde for aftaleforholdet mellem kommunen/forsyningen og tredje­parten.

På nuværende tidspunkt er det endnu uafklaret, hvilken pris der skal aftales mellem kommunen og solcelle­selskabet. Er det fx markedspris eller kostpris? Ud­gangspunktet er formentlig markeds­pris, men det giver også udfordringer i det nuværende volatile marked. Er markedsprisen høj, genererer selskabet et uforholdsmæssigt overskud. Hvis markedsprisen til gengæld er lav, risikerer man, at selskabet ikke får den fornødne finansiering og dermed går konkurs. Energistyrelsens holdning til spørgs­målet er endnu ikke kendt, men det er et spørgsmål, vi følger tæt i Hortens afdeling for Energi, Forsyning & Infrastruktur.

Forfattere

Line Markert

Partner (L)

René Frisdahl Jensen

Partner (L)

Mads Herdichek Langfeldt

Advokatfuldmægtig

Astrid Maj Blumensaadt

Advokatfuldmægtig