Ifølge miljøvurderingsloven kræver projekter, der kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet, en forudgående myndighedstilladelse. Projekter, der er omfattet af lovens bilag I, kræver altid tilladelse og skal altid miljøvurderes. Hvis et projekt er omfattet af lovens bilag II, skal projektet kun miljøvurderes, hvis myndighedens screening fører til, at projektet kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet.
Miljøstyrelsens praksisændring vedrører screening af bilag II-projekter, hvor der er behov for dispensation fra forbuddene i artsfredningsbekendtgørelsens § 10, stk. 1, nr. 1, og § 11, stk. 1.
Efter artsfredningsbekendtgørelsens § 10, stk. 1, nr. 1, er der forbud mod forsætlig indfangning og drab af de særligt beskyttede dyrearter, som fremgår af habitatdirektivets bilag IV, og som lever vildt og er naturligt forekommende i den danske natur. Efter artsfredningsbekendtgørelsens § 11, stk. 1, er der bl.a. forbud mod opbevaring og transport af dyre- og plantearter, som fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Det er Miljøstyrelsens vurdering, at hvis et projekt forudsætter dispensation fra artsfredningsbekendtgørelsens § 10, stk. 1, nr. 1, og § 11, stk. 1, må projektet som udgangspunkt forventes at have en væsentlig indvirkning på miljøet og skal derfor miljøvurderes.
Miljøstyrelsen oplyser, at denne fortolkning vil gælde i sager om screening af bilag II-projekter, som er indgivet efter 1. juli 2023.
Hvordan skal øvrige myndigheder forholde sig?
Miljøstyrelsens praksisændring bør give andre myndigheder anledning til at se på praksis i sager om screening af bilag II-projekter, hvor der kan være behov for dispensation fra artsfredningsbekendtgørelsen.
Ved screening af et bilag II-projekt bør myndigheden påse, om bygherrens miljøkonsekvensrapport i tilstrækkelig grad forholder sig til, om projektet kan have betydning for arter, der er beskyttet efter bl.a. habitatdirektivet. Herefter må det vurderes, om projektet forudsætter en dispensation fra forbuddene i artsfredningsbekendtgørelsens § 10, stk. 1, nr. 1, eller § 11, stk. 1.
Myndigheden må have sig for øje, at arterne er underlagt en streng beskyttelse, og at beskyttelsen gælder hvert enkelt individ, hvorfor Miljøstyrelsen – der træffer afgørelse om dispensation - kun i ganske særlige tilfælde vil være af den modsatte opfattelse.