Kommunalvalg er en opgave, der fylder meget i kommunerne hvert fjerde år. Der er så lang tid mellem valgene, at det er vanskeligt at opnå faste rutiner, også selvom mere erfarne medarbejdere ofte har afviklet adskillige valg.

Der er mange ting at være opmærksom på, og der kan skrives mange bøger om procedurerne for afvikling af kommunal­valg. Vi har her udvalgt en række af de væsentligste pointer, der bør have opmærksomhed i forberedelserne frem mod 21. november 2017.

Vigtigste tidsfrister

  • Tirsdag den 19. september 2017 kl. 12 (9 uger før valgdagen):
    Sidste frist for at indlevere kandidatliste, som vil fritages fra kravet om at indsamle underskrifter(stillere). Gælder kun lister, der allerede er repræsenteret i kommunalbestyrelsen (ny regel).
  • Tirsdag den 26. september 2017 kl. 12 (8 uger før valgdagen):
    Kommunen/valgbestyrelsen skal senest have givet besked til kandidatlisten om fritagelse (ny regel).
  • Torsdag den 3. oktober 2017 kl. 12 (7 uger før valgdagen):
    Sidste frist for at indlevere øvrige kandidatlister ("nye" kandidatlister ikke er fritaget fra kravet om underskrifter fra et mindsteantal stillere).
  • Fredag den 6. oktober 2017 (fredagen 46 dage før valgdagen):
    Det tidligste tidspunkt, hvor kommunens valgbestyrelse kan godkende en kandidatliste.
  • Mandag den 9. oktober 2017 (mandagen 43 dage før valgdagen):
    Seneste tidspunkt for valgbestyrelsens godkendelse af en kandidatliste.
  • Tirsdag den 10. oktober 2017 (6 uger før valgdagen):
    Seneste tidspunkt for kommunens offentliggørelse af kandidaternes navne. Brevstemmeafgivning starter.
  • Lørdag den 28. oktober 2017 kl. 12 (4. lørdag før valgdagen):
    Valgplakater kan ophænges på veje i byer uden særlig tilladelse fra kommunen.
  • Fredag den 17. november 2017 inden kl. 16 (fredagen før valgdagen):
    Sidste frist for at brevstemme fra et ethvert borgerservicecenter i Danmark (ny regel - tidligere var det om lørdagen).

Stemmelokalet

Alle har som udgangspunkt adgang til stemmelokalet, men valgstyrerne har lov til at bestemme, at kun vælgere, der skal afgive stemme, må opholde sig i lokalet. Af ordensmæssige hensyn kan antallet af vælgere i lokalet også begrænses. Uvedkommende må ikke føre kontrol med vælgernes fremmøde.

Det er forbudt at forsøge at påvirke vælgerne i stemmelokalerne eller i umiddelbar tilknytning hertil, f.eks. på fortovet uden for indgangen. Forbuddet håndhæves af valgstyrerne.

Udlevering af stemmeseddel

En vælger stemmer ved personligt at møde op (ikke ved fuldmagt). Vælgeren skal vise sit medbragte valgkort og oplyse fødsels­dato og eventuelt fulde navn og bo­pæl.

Hvis en vælger ikke ønsker at oplyse sin fødselsdato mundtligt, kan vælgeren skrive det på valg­kortet eller på en blok.

Tøver vælgeren med at give oplysningen, skal valglisteføreren bede om legitimation eventuelt med billede. Det er derimod ikke i overensstemmelse med valgreglerne at bede samtlige vælgere om at fremvise ID. Valglisteføreren sikrer sig herefter, at vælgeren ikke allerede har brevstemt. I praksis sker det ved at afmærke vælgeren på valglisten og sætte et nummer ud for vælgeren og tilsvarende på valg­kortet. Derimod må en stemme­seddel aldrig påføres et nummer eller lignende, før den udleveres.

Stemmehemmelighed - en ret og pligt

Vælgeren afgiver sin stemme i stemme­rummet, og der må ikke være andre tilstede. Der sættes et kryds ved en kandidatliste eller et kandidatnavn. Stemmesedlen foldes, så ingen kan se, hvad der er stemt.

Stemmehemmelighed er ikke kun en ret, men også en pligt for vælgeren til at stemme, uden at andre ser, hvad man har stemt. En vælger må derfor ikke f.eks. tage et billede af sin udfyldte stemmeseddel og lægge billedet op på Facebook eller Instagram.

Uanset stemmehemmelighed kan det accepteres, at mindre børn går med en forælder ind i stemmerummet. Det afgørende er, at barnet ikke kan læse og dermed vil kunne røbe, hvad forælderen har stemt.

Hjælp til at afgive stemme

En vælger kan forlange hjælp til at sætte kryds. Hjælpen kan ydes af to myndighedspersoner eller af en myndighedsperson og en personlig hjælper. Men hjælpen kan også (igen) ydes af en person, som vælgeren selv udpeger, hvis vælgeren udtrykkeligt og utvetydigt ønsker dette.

Den vælger, der kræver hjælp, skal have en fysisk eller psykisk funktionsned­sættelse, som de tilforordnede kan se, f.eks. brug af kørestol eller førerhund, eller som kan dokumenteres f.eks. ved ledsagerkort eller parkeringskort for handicappede. Husk også, at der skal være mulighed for at stemme uden for lokalet, f.eks. i en parkeret bil. Der skal være en transportabel stemmekasse til formålet.

Optælling af stemmer

Umiddelbart efter valghandlingen optælles antallet af stemmer, der er afgivet for hver af kandidatlisterne og eventuelle listeforbund. Senest dagen efter fintælles stemmerne, så også de personlige stemmer optælles.

Kandidater kan ikke deltage i optællingen af stemmer på kandidatens egen liste.

Ugyldige stemmer

Stemmesedler kan være ugyldige af en række årsager. De vigtigste er, at stemmen ikke er afmærket med et kryds, men med en anden markering, eller det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvem vælgeren har ønsket at stemme på. Hvis en vælger har sat kryds ved både en kandidat og dennes kandidat­liste, anses stemmen for afgivet personligt på kandidaten.

God fornøjelse med valget 21. november 2017.

Forfattere

Rikke Søgaard Berth

Partner