Mange kommuner og kommunale forsyningsvirksomheder gennemgår i øjeblikket deres driftsmæssige aktiviteter og administrative opgaver for at vurdere, om der kan være fordele ved at varetage enkelte opgaver eller et samlet opgaveområde sammen med andre. I forsyningssektoren er der allerede mange eksempler på samarbejder. Samarbejdernes karakter og materie er vidt forskellige, ligesom baggrunden for etablering af de enkelte samarbejder varierer meget. Vi forsøger her at give et billede af mange af de forskellige samarbejder i indhold og form.
Hos ejerkommunerne og forsyningsvirksomhederne møder vi en stigende professionalisering i opgavevaretagelsen. Der er fokus på, at modtagerne af forsyningsydelserne er kunder – uanset om de kan vælge ydelsen fra eller ej – og at forsyningsvirksomhederne hele tiden er nødt til at forfølge mulighederne for at optimere virksomheden. En måde at opnå en øget service og en mere effektiv drift kan være at varetage opgaver i fællesskab med andre.
Dette afføder en lang række spørgsmål. Nogle spørgsmål kræver kendskab til reguleringen af de enkelte, specifikke aktiviteter, f.eks. varmeforsyningsaktiviteter eller affaldshåndtering. Andre spørgsmål er oplagt at søge besvaret ved at se på eksisterende strukturelle, organisatoriske og strategiske overvejelser i ejerkommunerne eller i virksomhederne.
Hvad skal forsyningsvirksomhederne samarbejde om?
Et samarbejde mellem forsyninger kan omfatte håndtering af en enkelt opgave, f.eks. vagtordning eller udbud af kemikalier til renseanlæg. Det kan også være en opgaveportefølje – it-drift eller de samlede it-afdelinger, indkøbsopgaverne, kundeservice eller lignende. I en del tilfælde har flere forsyninger valgt at samle alle eller en stor andel af deres drifts- og administrationsopgaver. Der er også nogle kommuner, som har valgt at dele ejerskabet til deres forsyningsaktiviteter som helhed. Dette er ikke nyt på affaldsområdet. Vi har også set enkelte fælleskommunale renseanlæg. Men på de “nære forsyningsydelser” har kommunerne tidligere hovedsageligt løftet opgaverne selv.
Hvorfor vælger forsyningsvirksomhederne at samarbejde?
Vurderingen af, om et samarbejde giver mening for den enkelte forsyning, er meget individuel og ikke kun en nøgtern vurdering af forsyningens økonomiske og praktiske forhold. Geografi, økonomi, ejernes politiske forhold og lokalpolitiske interesser, erhvervsforhold, vandskel i oplandet mv. kan have stor betydning for beslutningen om at løfte en opgave sammen med andre.
I praksis er langt de fleste samarbejder båret af en forventning om en økonomisk og kvalitetsmæssig gevinst, som kan komme forbrugerne til gode direkte eller indirekte. Det seneste eksempel herpå er etablering af NOVAFOS-koncernen mellem Allerød, Ballerup, Egedal, Frederikssund, Furesø, Hørsholm, Gentofte, Gladsaxe og Rudersdal kommuner. Særligt for vand- og spildevandsselskaberne er det ofte også en væsentlig faktor, at samarbejder kan imødekomme udfordringerne med at overholde selskabernes indtægtsrammer, som sætter et loft over indtægterne og dermed omkostningerne. Det er også ofte årsagen til etablering af f.eks. indkøbssamarbejder – større rabatter på fælles indkøb – eller it-samarbejder.
Der er dog også kommuner og forsyningsvirksomheder, som er drevet af andre hensyn (helt eller delvist). Etablering af Fors-koncernen (Holbæk, Lejre og Roskilde kommuners forsyningskoncern) udsprang bl.a. af et ønske om at styrke kommunernes erhvervsprofiler. En stærk forsyning kan være en stærk medspiller i forhold til det lokale erhvervsliv.
Hvis forsyningerne indledningsvist afprøver et uformelt og uforpligtende eller et afgrænset samarbejde, kan det også fungere som trædesten for et tættere samarbejde mellem de involverede parter. Det afgrænsede samarbejde er testcenter for parternes evne og vilje til at samarbejde.
Hvordan skal forsyningsvirksomhederne organisere samarbejdet?
Valget af organisering hænger tæt sammen med omfanget af samarbejdet. Er der tale om fælles håndtering af enkeltopgaver, vil det typisk ske efter aftale fra gang til gang. I mere omfattende samarbejder inden for et område, hvor deltagerne forpligter sig til at deltage for at opnå de forventede fordele, vil det typisk ske i form af et selskab – der er f.eks. etableret fælles indkøbsselskaber (SamAqua og Nordkøb) eller fælles kundeservice (Hillerød og Helsingør). Halsnæs og Hillerød forsyninger har etableret et samarbejde om ét forsyningsområde, nemlig dagrenovationsopgaver.
KLAR Forsyning (Greve, Solrød, Køge og Stevns kommuners forsyningsvirksomheder) er et eksempel på et fælles serviceselskab, hvor alle opgaver knyttet til drift, administration og projektstyring i forsyningsselskaberne bliver varetaget af det fælles serviceselskab. Ejerskabet til forsyningsselskaberne og dermed anlæggene er fortsat 100 % ejet af den enkelte kommune, der har fuld råderet over de enkelte forsyningsselskaber, herunder serviceniveau og prioriteringer.
En fælles forsyningskoncern med fælles ejerskab til anlægsaktiverne bliver mere og mere almindelig. Karakteristisk for de fælles holdingstrukturer er, at ejerkommunerne fastholder en gensidig respekt for den enkelte kommunes ønske om og behov for fortsat at have en udstrakt indflydelse på “sin” lokale forsyning, selvom de formelt er fælleseje. Alligevel indebærer det fælles ejerskab et skridt længere ind i det forpligtende fællesskab og dermed også en større binding.
Kun få forsyninger har – ud over at dele det formelle ejerskab – også valgt at fusionere forsyningsvirksomhederne, så der reelt er tale om én virksomhed, som leverer på tværs af kommunegrænser med en samlet plan for udbygning, drift og vedligeholdelse af forsyningsnettet. Vandcenter Syd var den første fulde fusion mellem Nordfyn Spildevand A/S og Odense Vandselskab A/S. Varde og Esbjerg kommuner har besluttet at fusionere deres multiforsyninger, så kommunernes fælles forsyningsvirksomhed, DIN Forsyning, fra 1. januar 2018 vil varetage forsyningsaktiviteterne inden for vand, varme og spildevand som samlede forsyninger i de to kommuner samt affaldshåndtering for Varde Kommune.
Hvornår skal samarbejdet etableres eller indledes?
Timing kan have meget stor betydning for, om det lykkes at etablere et samarbejde eller at tage første skridt i retning af en fusion. I den sammenhæng er der mange interessenter, som er vigtige at tage højde for. I lyset af kommunalvalget i november 2017 er det særligt aktuelt at være opmærksom på betydningen af den politiske parathed hos ejerkommunerne til at indlede et samarbejde.
Det vil ikke altid kræve ejernes samtykke at indlede et samarbejde af mere uformel karakter. Mange kommuner har derimod i selskabernes vedtægter bestemt, at det kræver byrådets samtykke, hvis deres forsyningsselskaber vil indtræde i mere forpligtende og strategiske samarbejder. I et år med kommunalvalg kan det nogle steder være vanskeligt at rejse et spørgsmål om tættere samarbejde med andre forsyninger eller måske fusion. Andre steder kan en beslutning om samarbejde og eventuel fælles selskabsdannelse være gavnlig før valget, da det giver mulighed for at etablere en ny bestyrelse, som ikke direkte eller indirekte er bundet af den allerede indgåede konstitueringsaftales indhold. Alternativt er det muligt at bruge tiden på at få afklaret spørgsmål om organisationernes parathed og villighed til at indgå i et tættere samarbejde på et senere tidspunkt – en uformel dialog mellem kommunale forvaltninger eller forsyningernes ledelsesorganer kan forberede eventuelle politiske drøftelser efter valget.
Ledelsen i en forsyningsvirksomhed, som ser frem mod et tættere samarbejde med andre, kan parallelt med en formel eller uformel dialog begynde at gøre virksomheden klar til fusion eller samarbejde. Det kan f.eks. ske ved en gennemgang af virksomhedens processer og formelle rammer – f.eks. tinglysning af deklarationer, dokumentation af aftaler med entreprenører, håndværkere mv., kvalitetssikring af større kontrakter, afdækning af ansættelsesforhold og eventuelt behov for oprydning mv. En sådan “oprydning” kan lette en fusionsproces og særligt den efterfølgende tilpasning af organisationerne betydeligt.