Overalt i landet har kommuner og forsyninger travlt med at føre klimaprojekter ud i livet. Forsyningsselskaberne er ofte en vigtig medspiller i kommunens klimaplan, men hvad kan kommunen egentlig forlange af selskaberne i forhold til planlægning og udførelse af projekterne?
Vand- og spildevandsselskaber må som udgangspunkt kun udføre aktiviteter, der knytter sig til det enkelte selskabs hovedvirksomhed. Dette krav sætter derfor relativt snævre grænser for forsyningsselskabernes bistand i forbindelse med klimaprojekter.
Klimatilpasnings- og spildevandsplaner
Grundlaget for klimaprojekterne er kommunernes klimatilpasningsplaner. Disse planer realiseres ved hjælp af spildevandsplanerne, som kommunerne er pålagt at udarbejde efter miljøbeskyttelseslovens § 32. Forsyningsselskabets rolle i spildevandsplanerne er at sørge for etablering, drift og vedligeholdelse af de anlæg, som er beskrevet i spildevandsplanen. Dette medfører naturligt en række opgaver for selskabet.
Efter miljøbeskyttelseslovens § 32a, stk. 1, skal spildevandsselskabet i planlægningsfasen således stille alle de økonomiske og regnskabsmæssige informationer til rådighed, som er nødvendige for, at kommunen kan udarbejde spildevandsplanen.
I forhold til konkrete klimatilpasningsprojekter skal selskabet på kommunens foranledning og for egen regning inden for en af kommunen fastsat frist udarbejde eller udlevere oversvømmelseskort og i øvrigt oplyse om eventuelle oversvømmelser eller risiko for oversvømmelser som følge af kapacitetsproblemer i et nærmere angivet spildevandsanlægs separate regnvandsledninger og fællesledninger. Forsyningen skal på et overordnet plan bl.a. også oplyse om mulige tiltag, der vil kunne forebygge oversvømmelser. Det følger af spildevandsbekendtgørelsen, at kommunen kun kan anmode om oversvømmelseskort i relation til konkrete klimatilpasningsprojekter.
Den svære grænseflade
Indimellem kan der opstå tvivl om, hvordan enkelte opgaver i forbindelse med klimaprojekterne skal fordeles mellem forsyningen og kommunen. Fx er det ikke altid åbenbart, om kommunen kan pålægge forsyningen at udføre en bestemt opgave. Det er måske heller ikke åbenbart, om forsyningen må udføre opgaven, selvom den ikke skal.
Det kunne fx være deltagelse i robusthedsanalyser, hvor udledningsmyndigheden og forsyningen kan have en fælles interesse i at samarbejde om at få disse udført, men hvor forsyningen er usikker på, om den kan deltage.
Herudover kan der opstå tvivl om, hvilke oplysninger forsyningen er forpligtet til at udlevere til kommunen til brug for kommunens spildevandsplaner og planlægning af konkrete klimaprojekter. Fx er forsyningen alene forpligtet til at udlevere oplysninger, som forsyningen allerede er i besiddelse af, og som i forhold til klimaprojekterne er nødvendige for, at spildevandsselskaberne kan gennemføre en planlægning og indsats vedrørende klima- tilpasning i forhold til spildevandsanlægget.
Når der opstår sådanne tvivlstilfælde om, hvad forsyningen kan og skal foretage sig i forhold til kommunens spildevandsplaner og planlægning af konkrete klimatilpasningsprojekter, er det vores erfaring, at parterne altid kommer længst og hurtigst fremad med en dialog baseret på de nødvendige tekniske, økonomiske og juridiske oplysninger. En anden mulighed er at indhente vejledende udtalelser fra den relevante myndighed eller rådgivere.