For at naboen bliver part i forvaltningslovens forstand og derfor skal partshøres, skal naboens interesse i byggesagen være individuel, væsentlig og retlig relevant.
En del af de gener, som naboer oplever - eller frygter at komme til at opleve - fra nybyggeri, vedrører imidlertid ikke forhold, som byggemyndigheden lovligt vil kunne inddrage i byggesagsbehandlingen. Det gælder fx støj fra byggepladsen, en forringet udsigt eller (forventede) lugtgener fra et udsugningsanlæg. Disse gener kan eventuelt påtales efter andre regler, fx miljølovgivningen, men de er ikke relevante for byggetilladelsen – og dermed heller ikke for vurderingen af partsstatus for naboen.
Nogle eksempler fra praksis belyser, hvad der kan lægges vægt på, men også, at det i nogle tilfælde er en vanskelig afvejning.
Case 1: Mistet havudsigt og indkigsgener
En nabo var ikke blevet partshørt, inden en kommune gav byggetilladelse til opførelse af hotellejligheder umiddelbart foran naboens feriebolig. Naboen mistede havudsigt og oplevede indbliksgener fra hotellet, der var i flere etager og ganske tæt på skel.
Folketingets Ombudsmand udtalte i FOB 2007.437, at indbliksgenerne var så betragtelige, at naboens interesse i sagen allerede af den grund havde en sådan intensitet og styrke, at naboen skulle have været betragtet som part. Det var ifølge ombudsmanden i øvrigt ikke udelukket, at hensynet til at bevare en udsigt kunne indgå i en samlet vurdering af, om den pågældende var part.
Sidste led må forstås sådan, at en forringet udsigt ikke i sig selv vil kunne medføre partsstatus, al den stund at udsigtsforhold ikke er et hensyn, der kan iagttages i byggesagsbehandlingen.
Case 2: Indbliks- og støjgener
En kommune meddelte byggetilladelse til etablering af en hævet terrasse i en baggård uden at partshøre ejeren af naboejendommen. Statsforvaltningen stadfæstede kommunens afgørelse om, at naboen ikke skulle have været partshørt. Naboen indbragte Statsforvaltningens afgørelse for domstolene og anførte, at terrassen medførte betydelige gener, herunder indbliks- og støjgener samt frygt for forskellig kriminalitet fra terrassens brugere.
Retten udtalte (MAD 2019.333), at der fra brugere af terrassen er indkig til flere lejligheder i naboejendommen, og at dette indkig, der kan forekomme fra en større personkreds, medfører væsentlige indbliksgener. På den baggrund fandt retten, at kommunen inden afgørelsen om byggetilladelse skulle have givet naboen lejlighed til at udtale sig som part, hvorfor Statsforvaltningens afgørelse var behæftet med fejl og derfor var ugyldig.
Dommen overrasker ved, at præmisserne synes at lægge vægt på et forventet stort antal brugere af terrassen, som vil kunne udøve indblik til naboerne. Det må nok forstås sådan, at selvom indblikket muligvis ikke i sig selv var væsentligt, jf. også Statsforvaltningens vurdering, så blev generne væsentlige på grund af den store brugerkreds. Forventninger til anvendelsen af et byggeri er imidlertid normalt ikke et hensyn, der kan indgå i byggesagsbehandlingen.
Case 3: Altaner og indbliksgener
En kommune gav byggetilladelse til at etablere boliger med altaner i en eksisterende kontorejendom. Altanerne vendte ind mod en baggård i indre København og blev lavet i en mur, der hidtil havde været uden åbninger. Ejeren af naboejendommen indbragte sagen for retten, da det var naboens opfattelse, at kommunen skulle have foretaget partshøring. Naboen gjorde gældende, at naboen havde partsstatus som følge af kort afstand til altanerne (12-15 meter), indbliksgener og øvrige gener i form af uro, støj og lugt fra brug af altanerne.
Østre Landsret stadfæstede 27. februar 2020 byrettens frifindelse af kommunen og tiltrådte præmisserne. Der var blandt andet lagt vægt på, at kommunen ved behandling af en byggetilladelse alene kan foretage en helhedsvurdering af afstande og de konkrete indbliksgener, men ikke af de øvrige påberåbte gener i form af uro, støj og lugt fra altanerne. Retten fandt ikke, at indbliksgenerne oversteg, hvad man må forvente i et tæt bebygget område. Naboen havde derfor ikke en sådan væsentlig og individuel interesse i sagen, at der var partsstatus.
Navnlig denne sidste afgørelse er klar med hensyn til, hvilke hensyn der kan lægges vægt på ved vurderingen af partsstatus for naboer i byggesager. Det er således vigtigt at huske på, at naboens interesse i sagen ikke blot skal være individuel og væsentlig – men også retlig relevant.