Er du i gang med faget aftaleret på jurastudiet? Hortens studentergruppe deler ud af deres viden i serien "Fagligt videofix for jurastuderende". I en serie på 16 videoer gennemgår vores jurastuderende en række centrale begreber inden for aftaleretten. Hver video slutter med konkrete tips til din eksamen.
Examsexempler: Aftaleret, erstatningsret og køberet
Hvis du vil vide mere om, hvordan man løser en konkret opgave, opgaveteknik, struktur og sprog, kan du se mere i hæftet ExamensExempler.
Her får du både generelle eksamenstips og en gennemgang af specifikke eksempler på besvarelser inden for områderne aftaleret, erstatningsret og køberet. Det er tænkt som et inspirations- og øvelseshæfte til at træne din eksamensteknik.
Hent "ExamensExempler: Aftaleret, erstatningsret og køberet" som pdf her.
Videofix: Aftaleretten
Videoen er en introduktion til aftaleretten, hvor vi opridser de generelle rammer og giver tips til eksamen.
Hvad er forskellen på tilbud og opfordring til at gøre tilbud? Aftaleretten skelner mellem de to begreber, og det ser vi nærmere på i denne video.
For at der er en helt gyldig og bindende aftale mellem to parter, kræver det, at der er fremkommet et tilbud fra tilbudsgiveren, og at tilbuddet accepteres af acceptanten. Vi stiller skarpt på, hvornår en accept kan siges at være nået rettidigt frem.
For sene accepter er relevante for bedømmelsen af aftaleindgåelsen. De for sene accepter, er de accepter, som er kommet frem enten efter den fastsatte frist eller efter den legale frist.
Denne video ser på de indholdsmæssige krav til accepten, og hvornår der er tale om en uoverensstemmende accept.
Hvornår er der tale om et afslag, og hvilke regler gælder for afslag på tilbud? Det ser vi nærmere på i denne video.
Som udgangspunkt er en aftale bindende, hvis tilbuddet er accepteret rettidigt. Dog findes der undtagelser, hvor man har mulighed for at tilbagekalde sin accept. Dem opridser vi i denne video.
Hvornår bliver man som fuldmagtsgiver bundet af aftaler, som indgås ved hjælp af en fuldmagt? Denne video sætter fokus på fuldmagtens grænser og det indre og ydre forhold i fuldmagtsrelationer.
Aftalelovens § 19 er relevant i de tilfælde, hvor der er en uvirksom eller tilbagekaldt fuldmagt, men hvor den fuldmægtige alligevel henvender sig til tredjemand for at indgå en aftale.
Aftalelovens § 25 omhandler erstatning som følge af, at der ikke har været den fornødne fuldmagt, og at der derfor ikke er blevet indgået nogen bindende aftale mellem parterne. Den regulerer alene forhold mellem tredjemand og den fuldmægtige. Bliv klogere i videoen her.
Hovedreglen i aftaleloven er, at når man har indgået en bindende aftale, kan man ikke komme ud af den. Undtagelsen er dog, hvis aftalen kan betragtes som ugyldig. I denne video ser vi nærmere på, hvornår vurderingen god/ond tro spiller ind på vurderingen af ugyldigheden.
I videoen ser vi nærmere på ugyldighedsgrunden svig, der er relevant i de tilfælde, hvor der er blevet givet urigtige oplysninger, eller hvor der er sket en fortielse.
Ugyldighedsgrunden fejlskrift er relevant i de tilfælde, hvor der er en viljeserklæring, der har fået et andet indhold end tilsigtet. Dvs. at der er en uoverensstemmelse mellem løftegivers vilje og den erklæring, som han rent faktisk afgiver.
I videoen ser vi nærmere på ugyldighedslæren og - nærmere bestemt - den ulovbestemte ugyldighedsgrund forudsætningslæren. Forudsætningslæren handler om, hvilke forudsætninger der, hvis de senere brister, kan gøre, at en aftale bliver ugyldig.
Hvilke metoder er gældende for aftalefortolkning? Denne video gennemgår principperne for den subjektive, objektive og normative fortolkning af aftaler.
Paragraf 40 er en del af aftaleretten og handler om forsendelsesrisikoen ved fremsendelse af meddelelser efter aftaleloven.