Alle Folketingets partier bortset fra Liberal Alliance og Nye Borgerlige har 6. december 2019 indgået en aftale om Danmarks første klimalov. Klimaloven skal sikre, at Danmark når regeringens mål om at reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 % i forhold til 1990.

Danmarks klimaambitioner bliver lovfæstet i den nye klimalov. Det er planen, at klimaloven skal fremsættes i Folketinget i februar 2020. Derefter vil loven blive suppleret af en klimahandlingsplan, der skal indeholde konkrete tiltag, som skal være med til at reducere Danmarks udledning af drivhusgasser.

Herunder gennemgår vi hovedpunkterne i aftalen om klimaloven.

Bindende mål og delmål

Klimaloven skal binde den siddende og kommende regeringer på en række klimamål. Ud over målet om, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser med 70 % i 2030 i forhold til niveauet i 1990, indeholder aftalen også en langsigtet målsætning om klimaneutralitet i 2050.

Derudover skal loven indeholde en mekanisme for, hvordan den til enhver tid siddende regering skal fastsætte klimadelmål. Delmålene skal fastsættes hvert 5. år med et 10-årigt perspektiv. Målene skal fastsættes ved lov, og de må ikke være mindre ambitiøse end det senest fastsatte mål. Der vil allerede gælde et delmål for 2025, som skal fastsættes efter anbefaling af Klimarådet.

Klimahandlingsplan

Der skal på kort sigt udarbejdes en klimahandlingsplan, som skal sikre, at det første delmål i 2025 bliver overholdt. Klimahandlingsplanen vil indeholde sektorstrategier og indikatorer for en række væsentlige sektorer såsom energi, landbrug, transport, byggeri og industri.

Klimahandlingsplanen skal fremsættes i 2020. I forbindelse med udarbejdelsen af planen bliver der oprettet et borgerting, hvor borgerne får mulighed for at blive hørt omkring tilrettelæggelsen af klimapolitikken.

Handlepligt

Klima-, energi- og forsyningsministeren bliver pålagt en handlepligt, som indebærer, at ministeren skal fremlægge nye initiativer, hvis der er risiko for, at delmålene eller de langsigtede mål ikke kan opfyldes med de initiativer, der er iværksat med planen.

Ministeren skal derudover udarbejde et årligt klimaprogram, hvor der gøres status på, om klimamålene kan opnås. Hvis ikke det er tilfældet, vil handlepligten også indtræde.

Folketinget beslutter om handlepligten træder i kraft, og om regeringen overholder den. Disse beslutninger træffes på baggrund af Klimarådets vurdering.

Reduktionerne skal ske på dansk grund

Reduktionen af drivhusgasser skal alene skal være på dansk grund. Det betyder, at det som udgangspunkt ikke vil være muligt at opnå målene ved at købe CO2-kvoter fra andre lande. Hvis det frem mod 2030 bliver tydeligt, at klimamålene ikke kan opnås, er der dog indført en udvejsklausul, der åbner for alternative løsninger, hvilket bl.a. kan være at være købe CO2-kvoter.

Dog fastslår aftalen, at Danmark skal tage ansvar internationalt – for en global indsats for klimaet (myndighedssamarbejde) og for muligheden for eksport af dansk viden og teknologi.

Den grønne omstilling skal ikke skade erhvervslivet

Det er i aftalen pointeret, at den grønne omstilling ikke må forringe den danske konkurrencekraft. Det er fremhævet, at klimaloven skal sikre en bæredygtig erhvervsudvikling i Danmark og ikke svække danske virksomheders mulighed for at konkurrere internationalt.

Parterne anerkender i aftalen, at man ikke kender alle løsninger og initiativer, der er nødvendige for at komme i mål. Derfor er aftalen også rimelig fleksibel og giver mulighed for, at der undervejs bliver vedtaget og tilføjet nye tiltag.

Kontakt

Søren Hornbæk Svendsen

Partner

Line Markert

Partner (L)

René Frisdahl Jensen

Partner (L)