Regeringen har for nylig vedtaget tre initiativer, der alle har til formål at hjælpe virksomheder og lønmodtagere, der er økonomisk berørt af COVID-19. Initiativerne indeholder mulighed for lønkompensation til private virksomheder, udvidet adgang til sygedagpengerefusion og mulighed for fleksibel arbejdsfordeling. Alle initiativerne blev vedtaget med bred opbakning i Folketinget. Denne nyhed omhandler udelukkende lønkompensationsordningen og aftalen om udvidet adgang til sygedagpengerefusion.
Trepartsaftale om lønkompensation til private virksomheder
Regeringen og arbejdsmarkedets parter har indgået en aftale, som giver mulighed for lønkompensation til private virksomheder, som er væsentligt påvirket af situationen med COVID-19. Ordningen gælder foreløbigt i perioden fra den 9. marts til 8. juni 2020 og gælder private virksomheder inden for alle brancher.
Kompensationsordningen i hovedtræk:
Hvem kan bruge ordningen?
Ordningen gælder for virksomheder, som rammes ekstraordinært hårdt af situationen med COVID-19 og de tiltag, der følger heraf. Dette er defineret som virksomheder, der står overfor at skulle varsle afskedigelser:
-
af minimum 30 % af medarbejderstaben
-
eller mere end 50 ansatte.
Mulighed for rotation
Erhvervsstyrelsen har for nylig oplyst, at ordningen opgøres som et gennemsnit over lønkompensationsperioden. Når der ansøges om lønkompensation, opgøres kriteriet for hele den ansøgte periode.
Virksomheden kan altså fordele hjemsendelsen over perioden således, at flere ansatte hjemsendes i en del af kompensationsperioden, og færre ansatte hjemsendes i en anden del af kompensationsperioden. Det gennemsnitlige antal hjemsendte skal dog i så fald altid udgør minimum 30 % af medarbejderne eller mere end 50 ansatte.
Det bør angives ved indsendelsen af ansøgningen, hvis virksomheden allerede ved ansøgningstidspunktet ved, at der opstår behov for at genindkalde hjemsendte medarbejdere i den angivne kompensationsperiode. Kompensationsbeløbet vil herefter blive beregnet på grundlag af det angivne.
Skulle der opstå driftsmæssige behov, der ikke kunne forudses på ansøgningstidspunktet, kan virksomheden også tilbagekalde hjemsendte medarbejdere i en periode. Ved sådanne midlertidige tilbagekaldelser er det ikke en betingelse, at minimumskravene på 30 % eller 50 medarbejdere er opfyldt i hele kompensationsperioden. Virksomhedens kompensation vil dog reduceres forholdsmæssigt i hele påbegyndte arbejdsdage, uanset om arbejdet reelt svarer til en hel arbejdsdag. Der findes ikke nogen klar definition af driftsmæssige behov, men det kan fx være, hvis virksomheden modtager uventede ordrer.
Ved udvidelse af ordningen til at omfatte flere medarbejdere skal der ansøges på ny.
Hvilken form for kompensation kan virksomheden få?
Ordningen differentierer mellem kompensation til funktionærer og kompensation til ikke-funktionærer. Således indebærer ordningen at:
-
For fuldtidsansatte funktionærer får virksomheden 75 % af de pågældende medarbejderes løn i kompensation, dog maksimalt 30.000 kr. pr. måned.
-
For fuldtidsansatte ikke-funktionærer får virksomheden 90 % af de pågældende medarbejderes løn i kompensation, dog maksimalt 30.000 kr. pr. måned.
Virksomheden kan indtil videre maksimalt være omfattet af ordningen i tre måneder. Virksomheden kan godt træde ud af lønkompensationsordningen før tid, hvis situationen ændrer sig. Hvis virksomheden har søgt for en kortere periode og efterfølgende vurderer, at der er brug for en forlængelse, skal der ansøges på ny.
Hvilke betingelser er knyttet til ordningen?
Det er en forudsætning for at kunne blive omfattet af ordningen, at virksomheden rent faktisk hjemsender sine medarbejdere, således at disse ikke udfører arbejde i perioden, hvor virksomheden kompenseres.
Virksomheden forpligter sig ligeledes til at betale den resterende del af medarbejdernes løn, herunder pension mv., som er en del af medarbejderens fulde løn. Ordningen kan også anvendes over for deltidsansatte, og her modtager virksomheden forholdsmæssig kompensation.
Det er tillige en forudsætning for lønkompensationen, at virksomheden i den lønkompenserende periode ikke afskediger ansatte som følge af økonomiske årsager. Virksomheden skal dog ikke tilbagebetale den kompensation, som den allerede har modtaget. Virksomheden kan opsige medarbejdere af anden årsag end økonomiske.
Det er en forudsætning for at kunne blive omfattet af ordningen, at medarbejdere har et CPR-nummer og fast arbejdssted i Danmark. Det vil sige, at udenlandske statsborgere, der er ansat i en dansk virksomhed i Danmark, kan være omfattet, hvis de har et dansk CPR-nummer.
I henhold til bemærkningerne til lovforslaget er det muligt for virksomheden at opsige nogle medarbejdere af økonomiske årsager og så efterfølgende søge lønkompensation for andre medarbejdere. Der kan i så fald alene søges lønkompensation for perioden, efter at opsigelserne er varslet, da man ellers ikke opfylder de generelle betingelser for lønkompensation, som bl.a. omfatter, at man ikke må opsige medarbejdere i kompensationsperioden grundet virksomhedens økonomiske forhold.
Man kan ikke få lønkompensation for de afskedigede medarbejdere i opsigelsesperioden, ligesom disse heller ikke tæller med i opgørelsen af de påtænkte afskedigelser, som er afgørende for, om man kan anvende lønkompensationsordningen.
Ordningen kan ikke kombineres med arbejdsfordeling, hjemsendelse uden løn m.v.
Det er derimod muligt at indgå en aftale om lønnedgang med medarbejderne og samtidig anvende ordningen med lønkompensation. Det er vigtigt, at aftalen om lønnedgang indgås, før ansøgning om lønkompensation indgives. Aftalen skal indgås med en tillidsrepræsentant eller et flertal af de berørte medarbejdere. Hvis der ikke er en medarbejderrepræsentant på virksomheden, skal der indgås individuelle aftaler om lønnedgang.
Hvad skal medarbejderen bidrage med?
Den enkelte medarbejder, som virksomheden søger lønkompensation til, skal anvende ferie, afspadsering eller lignende svarende til fem dage i forbindelse med kompensationsperioden. I det tilfælde, hvor medarbejderen ikke har uafholdt betalt ferie eller anden opsparet frihed mv. svarende til fem dage tilbage, skal medarbejderen holde fem tjenestefri dage uden løn eller ferie fra det nye år.
Hvis virksomheden søger lønkompensation for en kortere periode end de tre måneder, mindskes antallet af feriedage forholdsmæssigt.
Virksomheden modtager ikke lønkompensation for disse dage.
Hvis der er aftalt lønnedgang i kombination med lønkompensationen, får virksomheden lønkompensation i hele perioden, og medarbejderne skal ikke anvende ferie i kompensationsperioden.
Hvor ansøges der?
Virksomheder, der ønsker at bruge ordningen, skal ansøge om kompensationen kan søge på virk.dk.
Erhvervsstyrelsen har oplyst, at de håber at kunne begynde at udbetale de første lønkompensationer i løbet af uge 14.
Ansøgning – dokumentation og udbetaling
Kompensation udbetales på baggrund af virksomhedens oplysninger om det antal medarbejdere, som ellers ville blive opsagt som følge af COVID-19.
For hver medarbejder, der hjemsendes skal følgende dokumentation haves klar:
- CPR-nummer
- Fulde navn
-
Periode start (første dag med kompensation)
- Periode slut (sidste dag med kompensation)
-
Ansættelsestype (hhv. funktionær, ikke-funktionær eller elev/lærling)
- Månedsløn (i kr.)
-
Antal dage undtaget (dage der ikke søges om kompensation)
-
Beskæftigelsesgrad (i timer), hvor 37 timer (eller derover) svarer til fuldtid.
Desuden skal virksomheden have dokumentation klar for følgende:
- Ansættelseskontrakt på nyansatte
Efter at kompensationsperioden er udløbet, skal virksomheden indsende yderligere dokumentation i form af:
-
Dokumentation for at virksomheden har hjemsendt de berørte medarbejdere i den angivne periode.
- Dokumentation for at medarbejderne var ansat før den 9. marts 2020.
-
Hvis der er en faglig repræsentant ansat, skal der i dokumentationen indgå en bekræftelse fra denne på, at medarbejderne har været hjemsendt uden arbejde. Hvis der ikke er en faglig repræsentant, kan den relevante faglige organisation gøre indsigelse.
Erhvervsstyrelsen vil som udgangspunkt pålægge enhver virksomhed at anvende revisorbistand i den efterfølgende kontrolfase.
Lønkompensationen beregnes på ansøgningstidspunktet med udgangspunkt i historiske tal fra SKAT. Det vil sige, at lønkompensationen beregnes ud fra den forventede indkomst, som opgøres på baggrund af den gennemsnitlige indkomst for henholdsvis de sidste 3 eller 12 forudgående måneders indkomst i virksomheden for den enkelte medarbejder.
Hvis dette ikke svarer til den reelle løn, har virksomheden mulighed for at rette dette. Virksomheden skal i denne situation fremsende dokumentation for den reelle løn, eventuelt på baggrund af lønsedler og ansættelseskontrakt. Mere information kan findes i Erhvervsstyrelsens ansøgningsvejledning til ordning om midlertidig lønkompensation.
Hortens ansættelsesretseksperter står til rådighed, hvis du har spørgsmål til ordningen, din virksomheds håndtering af COVID-19 eller har brug for sparring i forhold til at finde ud af, om kompensationsordningen er relevant for din virksomhed.
Udvidet adgang til sygedagpengerefusion
Folketinget vedtog den 17. marts 2020 en hastelov vedrørende en udvidet adgang til refusion for løn og sygedagpenge.
Det nye tiltag vedrørende den udvidede adgang til refusion for løn og sygedagpenge indebærer bl.a., at arbejdsgiverperioden delvist suspenderes. Virksomhederne kan derfor få økonomisk refusion i form af sygedagpenge allerede fra den første dag, når en medarbejder bliver syg eller sat i karantæne på baggrund af en anbefaling fra sundhedsmyndighederne på grund af COVID-19.
Efter dagældende regler havde arbejdsgivere som udgangspunkt først ret til sygedagpengerefusion efter de første 30 dage. Arbejdsgiveren skal anvende det almindelige indberetningssystem Nemrefusion i forbindelse med anmodning om refusion.
Desuden har selvstændige erhvervsdrivende fået ret til sygedagpenge fra første fraværsdag, når de bliver syge eller sættes i karantæne på baggrund af en anbefaling fra sundhedsmyndighederne. Efter tidligere gældende regler havde selvstændige erhvervsdrivende som udgangspunkt først ret til sygedagpenge efter de første to ugers fravær. Anmeldelse af fraværet skal ske til kommunen senest tre uger efter første fraværsdag ved at udfylde en blanket, som udleveres af kommunen.
Både selvstændige erhvervsdrivende og arbejdsgivere kan søge refusion med tilbagevirkende kraft fra den 27. februar 2020, hvor det første tilfælde af COVID-19-smitte ramte landet. Det betyder således, at virksomheder, der har haft COVID-19 relaterede sygemeldinger eller karantæneramte medarbejdere, inden denne lov blev vedtaget, kan søge refusion for perioden, der ligger tilbage fra den 27. februar 2020.
Er en medarbejder sygemeldt af andre grunde, eller hvis en selvstændig er syg af andre grunde end COVID-19, så gælder de almindelige sygedagpengeregler.
Den udvidede adgang til sygedagpengerefusion er ikke gældende, hvis arbejdsgiver selv hjemsender medarbejdere af forsigtighedsårsager.
Ordningen vil gælde fra den 27. februar 2020 til den 1. januar 2021.
Horten følger situationen nøje
Hos Horten har vi nedsat et COVID-19 beredskab, der løbende følger de juridiske konsekvenser af COVID-19 og myndighedernes tiltag og anbefalinger. Har du spørgsmål?
Tag fat i den relevante ekspert fra COVID-19 beredskabet