Højesteret har i en ny dom afgjort, at en arbejdsgiver var erstatningsansvarlig for en medarbejders tilskadekomst, da han hoppede ned i lastrummet på en fiskekutter for at komme to fiskere til undsætning. Højesteret lagde afgørende vægt på arbejdsgiverens manglende instruktion om faren ved at færdes i lastrummet.

Skaden indtraf, da medarbejderen, der var ansat som pumpemand, hoppede ned i lastrummet på en fiskekutter for at komme to fiskere til undsætning. Han pådrog sig herved en hjerneskade som følge af forgiftning med svovlbrinte og ammoniak fra fisk i lastrummet, og de to fiskere døde. Medarbejderens arbejde foregik alene på kajsiden og ikke på kutterne, og det var derfor spørgsmålet, om arbejdsgiveren var ansvarlig for den skade, der skete i fiskekutterens lastrum.

Tæt sammenhæng mellem arbejdsopgaver

Højesteret fandt – med dissensen tre dommere mod to – at arbejdsgiveren var erstatningsansvarlig for medarbejderens skade.

Ved afgørelsen lagde Højesterets vægt på, at selvom medarbejderen var ansat til at betjene en pumpe på kajen, havde arbejdsopgaverne en sådan nær sammenhæng med det arbejde, som blev udført af fiskerne i lasten, at det var påregneligt for arbejdsgiveren, at der kunne opstå situationer med behov for at gå ombord på kutteren.

På den baggrund burde arbejdsgiveren have oplyst medarbejderen om den betydelige fare, der kunne opstå ved at gå ned i kutterens lastrum samt have instrueret medarbejderen om ikke at gøre det. Men den instruks havde medarbejderen, som i øvrigt ikke havde noget forudgående kendskab til havnearbejde, ikke fået.

Højesteret stadfæstede derfor landsrettens dom, hvorefter arbejdsgiveren var erstatningsansvarlig for medarbejderens skade.

Mindretallet fandt derimod, at arbejdsgiveren ikke kunne anses for at have handlet ansvarspådragende over for medarbejderen. Der blev lagt vægt på, at der ikke var grundlag for at fastslå, at arbejdsgiveren burde have instrueret medarbejderen om, hvordan han skulle forholde sig i sådanne ekstraordinære situationer. Desuden foregik situationen uden for medarbejderens arbejdsopgaver og arbejdssted.

Rækkevidden af arbejdsgiverens instruktionsforpligtelse

Dommen er interessant, idet den giver et bidrag til rækkevidden af arbejdsgiverens instruktionsforpligtelse. Arbejdsgivere er som udgangspunkt ikke forpligtet til at instruere medarbejdere i alt, hvad de ikke skal gøre, hvilket mindretallets begrundelse også bekræfter.

Dog er det vores vurdering, at det betydelige faremoment og den nære sammenhæng mellem arbejdsprocesserne på kajen og nede i kutteren i den konkrete sag har haft væsentlig betydning for flertallets afgørelse.

På den baggrund er dommen således udtryk for, at hvis medarbejderen potentielt kan blive udsat for betydelig fare, og at den fare kan opstå i nær sammenhæng med det arbejde, som medarbejderen udfører, så er arbejdsgiveren også forpligtet til at instruere om de farer, og hvordan de skal håndteres – selvom de ikke er direkte forbundet med medarbejderens konkrete arbejdsopgaver.

kontakt

Christina Steen

Partner

Signe Rydahl Werming

Senioradvokat