Lovændringen, der har til hensigt at øge forbrugerbeskyttelsen i forbindelse med indgåelsen af forbrugerkreditaftaler, indebærer, at der indføres et loft over de årlige omkostninger i procent (ÅOP) på 35 % og et omkostningsloft på 100 %. Endvidere begrænses långiveres mulighed for at markedsføre kreditaftaler med en ÅOP på over 25 %.
Loven træder i kraft den 1. juli 2020, hvilket efterlader en meget kort tidsfrist til at indrette sig på reglerne for de långivere og andre aktører, der bliver omfattet af reglerne.
ÅOP-loft
Med lovændringen indføres et forbud mod indgåelse af forbrugerkreditaftaler (bortset fra boligkreditaftaler), der har en ÅOP på mere end 35 %.
ÅOP-loftet, der indføres med en ny bestemmelse i lov om forbrugslånsvirksomheder § 11 a, finder anvendelse for alle virksomheder, der indgår kreditaftaler med forbrugere, herunder pengeinstitutter og ejendomskreditselskaber. Loftet finder desuden anvendelse på fysiske og juridiske personer, der ikke er erhvervsdrivende, og kommer dermed altså også til at omfatte låneaftaler, der indgås mellem privatpersoner.
ÅOP beregnes – som hidtil – i henhold til kreditaftalelovens § 16, der ikke i sig selv fastsætter en grænse for størrelsen på ÅOP. Det betyder, at omkostninger, der kun skal betales i tilfælde af misligholdelse af kreditaftalen, herunder fx rykkergebyrer og inkassoomkostninger, som hidtil ikke skal medregnes i ÅOP.
Den civilretlige virkning af, at ÅOP-loftet overskrides er for professionelle kreditgivere, dvs. fx registrerede forbrugslånsvirksomheder og pengeinstitutter, en pligt til genberegning af kreditaftalen, således at kreditomkostningerne nedsættes til, hvad der svarer til en ÅOP på 35 %. For ikke-professionelle kreditgivere er konsekvensen af en overtrædelse, at den pågældende kreditgiver alene kan kræve det samlede kreditbeløb tilbagebetalt.
Omkostningsloft
Udover ÅOP-loftet indføres desuden et omkostningsloft på 100 %, dvs. et loft over de totale omkostninger for forbrugerkreditaftaler, der ikke er boligkreditaftaler. Ligesom ÅOP-loftet gælder omkostningsloftet for alle virksomheder, der indgår kreditaftaler med forbrugere samt fysiske og juridiske personer, der ikke er erhvervsdrivende herunder også låneaftaler mellem private.
Omkostningsloftet sætter altså en grænse for, hvor meget en forbruger i alt kan komme til at betale i omkostninger for en forbrugerkreditaftale i hele kreditaftalens løbetid. Det betyder, at en forbruger der optager et lån på kr. 4.000,00, maksimalt vil kunne pålægges at tilbagebetale kr. 8.000,00.
I modsætning til ÅOP-loftet, omfatter omkostningsloftet alle omkostninger, der pålægges forbrugeren, herunder misligholdelsesomkostninger fx morarenter, rykkergebyrer, inkassoomkostninger m.v. Omkostninger i forbindelse med sagens indbringelse for domstolene, herunder fogedretten, er dog ikke omfattet.
Bestemmelsen medfører, at når der er påløbet omkostninger, der udgør 100 % af det samlede kreditbeløb, må der ikke opkræves yderligere omkostninger af forbrugeren. Det gælder uanset, at forbrugeren (fortsat) er i misligholdelse med kreditten.
Har en forbruger betalt omkostninger, der overstiger 100 %, skal den andel, der overstiger 100 % af det samlede kreditbeløb, som udgangspunkt tilbagebetales til forbrugeren.
Omdannelse af en kredit uden afdrag til en kredit med afdrag
Da det ikke er muligt at beregne et omkostningsloft for kassekreditter, som ikke skal være fuldstændig indfriet inden en på forhånd fastlagt dato, finder omkostningsloftet ikke anvendelse på denne type af kreditaftaler. Der vil således i disse tilfælde kunne pålægges omkostninger på mere end 100 % af det samlede kreditbeløb. Undtagelsen gælder ikke ÅOP-loftet, der således finder anvendelse på kassekreditter.
Med henblik på at give forbrugerne mulighed for at få en kredit ydet som kassekredit omfattet af omkostningsloftet, indføres en bestemmelse i lov om forbrugslånsvirksomheder § 11 c, hvorefter forbrugeren til enhver tid har ret til at få omdannet en kassekredit uden en indfrielsesdato til en kreditaftale med afdrag. Denne kreditaftale skal herefter overholde reglerne om omkostningsloft på 100 %.
Markedsføringsforbud
ÅOP-loftet på 35 % suppleres af væsentlige begrænsninger i markedsføringen, idet der i tillæg til de eksisterende regler om markedsføring af forbrugerkreditaftaler indføres et generelt forbud mod markedsføring af forbrugslån uden sikkerhed fra udbydere, der udbyder kreditaftaler med en ÅOP på mere end 25 %.
Markedsføringsforbuddet indebærer, at hvis en virksomhed udbyder forbrugslån med en ÅOP på 25 % eller derover, må virksomheden ikke markedsføre nogen af sine kreditaftaler til forbrugere. Det betyder, at en virksomhed, der fx udbyder forbrugslån med en ÅOP på 30 %, dvs. inden for rammerne af ÅOP-loftet, ikke vil kunne markedsføre nogen former for forbrugerkreditaftaler, uanset at disse måtte have en ÅOP på under 25 %.
Markedsføringsforbuddet omfatter som udgangspunkt alle former for markedsføring i det offentlige rum, uanset hvilket medie, der benyttes, dvs. på internettet, via sociale medier eller applikationer, i TV og radio, trykte medier, skilte og skærme i det offentlige rum samt markedsføring via influencere og låneplatforme.
Foruden det generelle markedsføringsforbud indføres desuden et totalforbud mod markedsføring af enhver form for kontante forbrugslån og af virksomheder, der udbyder kontante forbrugslån i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere.
Også dette forbud gælder, uanset hvilket medie, der benyttes til markedsføringen, og omfatter fx markedsføring i TV-reklameblokke, som programsponsorat m.v. Det er i den forbindelse forbrugslånsvirksomhedens ansvar selv at sikre sig, at der ikke købes reklametid eller sker anden markedsføring af spil eller spiludbydere fx i den samme TV-reklameblok.
Overgangsbestemmelser
Lovens ikrafttrædelsesdato er fastsat til den 1. juli 2020, og det fremgår i den forbindelse af loven, at den ikke finder anvendelse på kreditaftaler og handlinger foretaget før den 1. juli 2020.
Det fremgår dog af lovforslagets specielle bemærkninger, at indgåelse af en aftale om forlængelse af kreditaftalen, og herunder en aftale om henstand, skal anses som indgåelse af ny aftale. Henstandsaftalen vil derfor være omfattet af henholdsvis ÅOP- og omkostningsloftet. Er der tale om en aftale om afvikling af misligholdt gæld, hvor den oprindelige forbrugerkreditaftale er indgået før den 1. juli 2020 fremgår det af et svar fra Erhvervsministeren, at henstandsaftalen ikke skal medregne omkostninger fra den oprindelige kreditaftale ved vurderingen af, om ÅOP- og omkostningsloftet er overholdt.
Det er derfor fremadrettet væsentligt at holde sig for øje, hvornår en kreditaftale er indgået, idet en forlængelse af en "gammel" kreditaftale indgået før lovens ikrafttræden som udgangspunkt medfører, at de nye regler skal iagttages.
Sanktioner
Overtrædelse af reglerne om ÅOP- og omkostningsloftet kan medføre bødestraf. Bødestraffens størrelse er afhængig af: dels virksomhedens nettoomsætning, dels overtrædelsens karakter, herunder om overtrædelsen er bagatelagtig og enkeltstående eller grov og gentagende.