Folketinget vedtog den 19. november 2020 et lovforslag, der giver arbejdsgivere adgang til at pålægge sine medarbejdere at blive testet for covid-19 og at oplyse arbejdsgiver om testresultatet.

I takt med en stigende smittespredning af covid-19 i flere brancher er der et stigende behov for, at arbejdsgivere kan få sine medarbejdere testet for covid-19 og få oplysning om testresultatet. Ifølge beskæftigelsesministeren er det på den baggrund helt afgørende, at der på landets arbejdspladser kan gennemføres tiltag og træffes de nødvendige forholdsregler for at begrænse smitten mest muligt.

Krav om saglig begrundelse

Det følger af lovforslaget, at en arbejdsgiver alene kan pålægge en ansat at blive testet for covid-19, hvis det er sagligt begrundet i hensynet til at begrænse smittespredningen, herunder arbejdsmiljøhensyn, eller væsentlige driftsmæssige hensyn, der foreligger i relation til den pågældende virksomhed.

Hvad der nærmere ligger i, at pålæg om test skal være sagligt begrundet for at begrænse smittespredning, er beskrevet i bemærkningerne til lovforslaget. Her er det anført, at der i relation til at begrænse smittespredningen blandt andet sigtes til de almindelige principper for udøvelse af ledelsesretten og myndighedernes regler og retningslinjer. Et pålæg om test skal således tjene et konkret formål og være proportionalt, ligesom det ikke må være til unødig ulempe for den ansatte. Beskæftigelsesministeren præciserer hertil, at når medarbejdere pålægges test på baggrund af relevante myndigheders gældende regler eller anbefalinger herom, vil arbejdsgiveren kunne gå ud fra, at saglighedskravet er opfyldt.

Saglighedskravet kan endvidere være opfyldt, hvis pålæg om test er begrundet i væsentlige driftsmæssige hensyn. I bemærkningerne til lovforslaget er det anført, at det vil bero på en konkret vurdering, om sådanne hensyn gør sig gældende, og at det i den forbindelse må tages i betragtning, at det ikke er et hvilket som helst driftsmæssigt hensyn, der kan begrunde et pålæg om testning, og at de ansatte, der testes, skal have væsentlig betydning for virksomhedens drift.

Af bemærkningerne til lovforslaget nævnes en række eksempler på, hvornår sådanne driftsmæssige hensyn sagligt kan begrunde pålæg af test. Det kan blandt andet være, hvis en virksomhed har været lukket på grund af smitte på virksomheden. Herudover fremhæves et eksempel, hvor en aftager af en virksomheds produkter stiller krav om, at produktionen har fundet eller finder sted under omstændigheder, hvor der er truffet foranstaltninger for at holde covid-19 ude af produktionen. Der må således tages hensyn til den enkelte virksomheds særlige situation ved vurderingen af, om saglighedskravet er opfyldt.

Ansatte skal informeres skriftligt

Arbejdsgiver skal skriftligt informere sine ansatte om, at de vil blive pålagt coronatest og begrundelsen for beslutningen. Informationen skal ske i overensstemmelse med relevant lovgivning og eventuelle overenskomster og aftaler. Det betyder i praksis, at informationen i visse tilfælde skal tilgå de ansatte via repræsentanter i samarbejdsudvalg, arbejdsmiljørepræsentanter eller lignende.

Tidspunktet og rammerne for test

En test pålagt af arbejdsgiveren skal så vidt muligt gennemføres i den ansattes sædvanlige arbejdstid. Såfremt det ikke er muligt, skal arbejdsgiveren kompensere den ansatte økonomisk for den tid, der bruges på testen. Derudover skal arbejdsgiveren dække eventuelle rimelige udgifter, der afholdes i forbindelse med den pålagte test. Testen skal endvidere foretages på en betryggende måde, uanset om testen gennemføres på eller uden for arbejdspladsen. Såfremt testen sker på arbejdspladsen af ansatte eller arbejdsgiver, kan en ansat, som ikke ønsker at blive testet af kolleger eller arbejdsgiver under forudsætning af, at formålet ikke forspildes, blive testet uden for arbejdspladsen.

Hvad hvis medarbejderen nægter?

En ansat der ikke efterkommer et pålæg om test, vil kunne mødes med ansættelsesretlige sanktioner. Det er dog en betingelse, at den ansatte skriftligt er blevet oplyst om konsekvenserne ved ikke at efterkomme pålægget. Lovforslaget ændrer ikke på, hvordan en arbejdsgiver kan reagere over for ansatte, som ikke følger arbejdsgivers anvisninger. Sanktionerne over for medarbejdere, der ikke efterkommer et pålæg om test, kan således eksempelvis være en påtale, en advarsel, hjemsendelse uden løn eller afskedigelse i overensstemmelse med gældende rammer for ansættelsesforholdet.

Ændring i udstationeringsloven

Lovforslaget indeholder endvidere en ændring af udstationeringsloven, hvorefter muligheden for at pålægge test også gælder, når en virksomhed udstationerer medarbejdere i Danmark, uanset hvilket lands ret der i øvrig regulerer ansættelsesforholdet. Udenlandske tjenesteydere pålægges herudover at give Arbejdstilsynet kontaktoplysninger på de medarbejdere, som virksomhederne udstationerer eller beskæftiger i Danmark. Dette sker for at sikre, at disse medarbejdere kan blive oplyst om tilbud eller krav om at blive testet.

Ikrafttræden

Loven trådte i kraft den 19. november 2020 og gælder foreløbigt indtil den 1. juli 2021.

kontakt

Jonas Enkegaard

Partner

Finn Schwarz

Managing Partner