Ved juletid sidste år vedtog Folketinget et lovforslag som betyder, at et selskabs indfrielse af en konvertibel obligation nu kan udløse beskatning hos aktionæren, på trods af at selskabet blot tilbagebetaler lånet til aktionæren. 

Størstedelen af danske selskaber er ejet udelukkende eller i overvejende grad af en enkelt person. Kommer sådanne selskaber i økonomiske vanskeligheder, vil det ofte være hovedaktionæren, der må hjælpe, hvilket ikke sjældent sker i form af et lån fra hovedaktionæren til selskabet. Kommer selskabet over sin økonomiske krise, kan et lån være en god ide, men hvis selskabet går konkurs, vil hovedaktionæren ikke få fradrag for sit tab på lånet. Af denne grund har pengelån fra en hovedaktionær til selskabet ofte været ydet i form af en konvertibel obligation, idet sådanne behandles efter samme regler som aktier. Det betyder, at der er mulighed for et skattemæssigt fradrag for tab på konvertible obligationer.

Hvad er en konvertibel obligation?

En konvertibel obligation er et gældsbrev, udstedt af det selskab, til hvem der er ydet et pengelån, men som giver långiveren (aktionæren) ret til at konvertere sin fordring på selskabet til kapitalandele i selskabet. Indehaveren af en konvertibel obligation kan altså vælge mellem at kræve sit tilgodehavende indfriet ved kontant tilbagebetaling eller lade sit tilgodehavende konvertere til kapitalandele i selskabet. Konverteringsretten er typisk tilgængelig på et nærmere fastsat tidspunkt eller inden for et nærmere afgrænset tidsrum.

Udstedelse af konvertible obligationer har ofte været anvendt i forbindelse med en hovedaktionærs tilførsel af likviditet til sit selskab. Efter de tidligere regler gav en konvertibel obligation långiver (aktionæren) mulighed for kontant tilbagebetaling af lånet uden beskatning, hvis det gik selskabet godt, og et skattefradrag for sit tab i tilfælde af selskabets konkurs.

Virkning for den nye opgørelsesmetode

De nye regler trådte i kraft den 1. januar 2020. Den nye opgørelsesmetode har imidlertid virkning for afståelser og afdrag, der sker den 1. oktober 2019 eller senere. Opgørelsesmetoden gælder tilsvarende for konvertible obligationer, udstedt forinden denne dato. Efter de nye regler kan det derfor nu udløse en teknisk skattegevinst, i tilfælde hvor en hovedaktionær vælger en kontant indfrielse af sit tilgodehavende på selskabet i stedet for at konvertere sit tilgodehavende til kapitalandele i selskabet, såfremt indfrielsen sker på et tidspunkt, hvor selskabets kapitalandele har en værdi, der overstiger kurs 100.

Eksempel

Et selskab er finansieret med 1.000.000 kr., hvoraf de 500.000 kr. er tegnet som aktier, mens de resterende 500.000 kr. er udstedt på en konvertibel obligation. Ved indfrielsestidspunktet er selskabets værdi – inklusiv det konvertible gældsbrev – steget til 2.000.000 kr.

Husk at indfrielse af konvertible obligationer kan medføre beskatning - Horten 2020


Som det fremgår af tabellen, vil aktionæren ved indfrielse af sit lån blive beskattet med 250.000 kr.

Begrundelsen er, at den oprindelige finansiering på 1.000.000 på indfrielsestidspunktet vil skulle allokeres til henholdsvis den konvertible obligation og aktieposten baseret på handelsværdien af henholdsvis den konvertible obligation og aktieposten på indfrielsestidspunktet.

Overvejelser

Såvel indehavere af gamle obligationer som aktionærer, der overvejer udlån til sit selskab mod udstedelse af en konvertibel obligation, anbefales at orientere sig om de skattemæssige konsekvenser ved afdrag og indfrielse. Ønsker du at indfri dine konvertible obligationer, står vi gerne til rådighed med rådgivning.

kontakt

Henrik Stig Lauritsen

Partner

Johanne Vestergaard Oggesen

Advokatfuldmægtig