Højesteret har i en nylig dom slået fast, at ændring af forsikringsvilkår vedrørende definitionen af "nærmeste pårørende" og andre begunstigede ikke kan ske ved passiv accept. En sådan ændring forudsætter derimod en aktiv tilkendegivelse fra forsikringstageren. 

Dommen vedrører en ændring af et vilkår om begunstigede i en livsforsikring. I forbindelse med den lovmæssige ændring af begrebet "nærmeste pårørende" havde PFA ændret forsikringsvilkårene, således at nærmeste pårørende omfattede samlevende. Ændringen var sket således, at forsikringstageren ifølge ændringsskrivelsen antoges at have accepteret vilkårsændringen, såfremt forsikringstageren vedblev at indbetale til forsikringen – altså ved såkaldt passiv accept.

Højesteret ændrede både by- og landsrettens dom i sagen og slog fast, at passiv accept ikke var tilstrækkelig til at anse den indgåede forsikringsaftales vilkår om "nærmeste pårørende" for ændret. Livsforsikringen skulle derfor udbetales til afdødes datter som eneste livsarving i overensstemmelse med de oprindelige forsikringsvilkår.

Nærmeste pårørende

I medfør af forsikringsaftalelovens bestemmelser om livsforsikringer udbetales forsikringssummen til forsikringstagerens "nærmeste pårørende", hvis der ikke er indsat en anden begunstiget i forsikringen.

I dag er den lovmæssige definition af "nærmeste pårørende" som begunstigede følgende i prioriteret rækkefølge:

  • Forsikringstagerens ægtefælle
  • samlever,
  • børn eller andre arvinger.

For at en samlever kan anses som omfattet af begrebet "nærmeste pårørende", skal vedkommende have levet sammen med forsikringstageren på fælles bopæl og enten vente, have eller have haft et barn med forsikringstageren eller have levet sammen med forsikringstageren i et ægteskabslignende forhold på den fælles bopæl i de sidste 2 år forud for dødsfaldet.

Muligheden for at anse samlevere for nærmeste pårørende blev indført med en ændring af forsikringsaftaleloven med virkning fra 1. januar 2008. Før ændringen var "nærmeste pårørende" defineret som forsikringstagerens livsarvinger. Den ændrede definition af "nærmeste pårørende" har ikke virkning for indsættelser af begunstigede, der er sket før lovens ikrafttrædelse. Hvis der ønskes ændringer i forhold til, hvem der skal anses for at være "nærmeste pårørende" i en aftale om livsforsikring indgået før 1. januar 2008, skal det ændres som andre vilkårsændringer i en forsikringsaftale.

Ændring af forsikringsvilkår om begunstigelse kræver aktiv accept

Både by- og landsretten var i sagen kommet frem til, at forsikringsvilkårene var blevet ændret ved nu afdødes fortsatte betaling til forsikringen, dvs. ved passiv accept. PFA havde i sit brev vedrørende ændringen også forudsat, at ændringen kunne accepteres ved passiv accept. "Nærmeste pårørende" var ifølge begge retsinstanser afdødes samlever og ikke afdødes datter.

Højesteret slog imidlertid fast, at ændring af, hvem der skal anses som en forsikringstagers nærmeste pårørende, i medfør af forsikringsaftaleloven og forarbejderne til ændring heraf, forudsætter en aktiv tilkendegivelse fra forsikringstageren, og en sådan ændring kan derfor ikke gennemføres ved passiv accept.

Højesteret ændrede derfor landsrettens dom, således at der ikke kunne anses for at være sket ændringer i den oprindelige tilkendegivelse om, hvem der var "nærmeste pårørende". Forsikringssummerne skulle derfor udbetales til afdødes datter, der som hans eneste livsarving var hans nærmeste pårørende i medfør af forsikringsaftalen.

Højesterets afgørelse er interessant, da passiv accept anvendes i vid udstrækning ved ændring af forsikringsvilkår. Det er dog værd at bemærke sig, at domme ikke generelt tilsidesætter muligheden for anvendelse af passiv accept ved vilkårsændringer.

Læs Højesterets dom: Ændring af forsikringstagers ”nærmeste pårørende

kontakt

Christina Steen

Partner