En ny lov om urimelig handelspraksis i landbrugs- og fødevareaftaler er vedtaget og træder i kraft 1. juli 2021. Horten har bistået brancheorganisationen MLDK med juridiske aspekter af deres arbejde for et bæredygtigt marked med fair ramme- og samhandelsvilkår i den lovforberedende proces. Få et overblik over de nye regler her.

Formålet med den nye lov om urimelig handelspraksis

Loven er den første danske lov, der regulerer urimelig handelspraksis i handelsaftaler og indeholder en række forbud, som erhvervskøbere skal overholde ved køb af landbrugs- og fødevareprodukter. Formålet med loven er at sikre samhandel på rimelige vilkår og dermed øge effektiviteten i branchen. Loven fastsætter, hvilke former for handelspraksis der er urimelig og dermed forbudt. Derudover fastsætter den sanktioner og klageadgang for leverandører, som udsættes for urimelig handelspraksis.

Loven implementerer et EU-direktiv om urimelig handelspraksis (2019/633/EU af 17. april 2019). Baggrunden for direktivet er at forbedre vilkårene for landbrugsvirksomheder og de små og mellemstore virksomheder i fødevaresektoren.

Urimelig handelspraksis – hvem gælder reglerne for?

Den nye lov om urimelig handelspraksis gælder for samhandel med landbrugs- og fødevareprodukter. Lovens forbudsbestemmelser gælder uanset størrelsen på køberens og leverandørens omsætning. Det vil sige, at forbuddene mod urimelig handelspraksis som udgangspunkt gælder for alle leverandører og købere af landbrugs- og fødevarer i Danmark.

Dog gælder forbudsbestemmelserne om betalingsfrister kun i aftaleforhold, når køberen har en årlig omsætning på over 2 mio. euro, og der er forskellige frister, alt efter om leverandøren har en årlig omsætning på over eller under 350 mio. euro.

For lange betalingsfrister er urimelig handelspraksis

Loven indeholder regler om maksimale frister for kundens betalinger. Det vil sige, at en aftale om længere betalingsfrister vil være urimelig handelspraksis i strid med loven.

Maksimale betalingsfrister

Den maksimale betalingsfrist afhænger af aftaleparternes omsætning, og om aftalen vedrører letfordærvelige varer:

Figur Maksimale betalingsfrister


Hvornår er handelspraksis urimelig?

Loven om urimelig handelspraksis indeholder også et forbud mod forskellige former for konkret handelspraksis, som er urimelig og dermed forbudt. Nogle former for urimelig handelspraksis er altid forbudt, mens andre kun er lovlige, hvis der er indgået en klar og tydelig aftale om det mellem aftaleparterne (fx i en samhandelsaftale).

Handelspraksis, der altid er urimelig og forbudt

Følgende adfærd fra en køber er altid forbudt som urimelig handelspraksis:

  • Annullering af ordrer på letfordærvelige varer med kort varsel.
  • Ensidige ændringer af vilkårene i leveringsaftalen.
  • Opkrævning af betalinger fra leverandøren, som ikke vedrører salg af leverandørens varer.
  • Opkrævning af betaling for forringelse eller tab, som er sket hos køberen, hvis forringelsen eller tabet ikke skyldes fejl eller forsømmelse hos leverandøren.
  • Nægtelse af indgåelse af en skriftlig leveringsaftale.
  • Misbrug af leverandørens forretningshemmeligheder.
  • Trusler om repressalier over for leverandøren, hvis leverandøren udøver sine rettigheder i aftaleforholdet. Fx hvis leverandøren klager over urimelig handelspraksis fra køberen.
  • Krav om kompensation fra leverandøren for omkostningerne ved at behandle klager fra kunder i forbindelse med salget af leverandørens produkter, selvom der ikke er sket fejl fra leverandørens side.

Handelspraksis, der kan være urimelig og forbudt

Følgende adfærd fra en køber er kun lovlig, hvis det er aftalt klart og tydeligt mellem aftaleparterne:

  • Returnering af usolgte varer.
  • Krav om betaling fra leverandøren for oplagning, udstilling eller anden præsentation af produkter.
  • Krav om, at leverandøren bærer alle eller dele af omkostningerne ved prisnedslag for varer, som køber sælger som led i et salgsfremstød.
  • Krav om betaling for købers reklame og markedsføring af produkterne.
  • Krav om betaling for personale, der indretter lokaler til salg af leverandørens produkter.

Klager over urimelig handelspraksis

I Danmark er det Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der håndhæver reglerne i loven om urimelig handelspraksis. Det vil sige, at virksomheder kan klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, hvis en samhandelsparter overtræder reglerne. Det er ofte vanskeligt at indgive en klage over en kunde, og derfor er det også muligt, at en brancheorganisation kan indgive klage på vegne af et medlem. Den danske leverandørforening MLDK er blandt de klageberettigede organisationer.

Hvis Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kommer frem til, at en køber har overtrådt et forbud mod urimelig handelspraksis, kan styrelsen give køberen påbud om at stoppe med den ulovlige handelspraksis og straffe overtrædelsen med bøde.

Er jeres leveringsaftaler compliant med reglerne om urimelig handelspraksis?

Den nye lov om urimelig handelspraksis træder i kraft 1. juli 2021. Alle leveringsaftaler om landbrugs- og fødevareprodukter, som indgås fra den dato, skal overholde reglerne om urimelig handelspraksis i loven. Det vil sige, at samhandelsaftaler, som indgås for efteråret 2021 eller for 2022, er omfattet af reglerne.

Leveringsaftaler, der er indgået, før loven træder i kraft, skal være bragt i overensstemmelse med loven senest 30. april 2022.

Det er derfor en god idé allerede nu at gennemgå leveringsaftaler og finde ud af, om der er behov for at ændre i gældende leveringsaftaler på landbrugs- og fødevareområdet.

Læs det vedtagne lovforslag

kontakt

Marie Løvbjerg

Senioradvokat

Andrea Hilt Dyrby

Advokat