En omfattende ændring af konkurrenceloven er vedtaget og træder i kraft 4. marts 2021. Med ændringen får konkurrencemyndighederne en række nye muligheder i arbejdet med håndhævelse og sanktionering af overtrædelser. Få et overblik over de væsentligste ændringer her.

Formålet med ændringen af konkurrenceloven er at styrke konkurrencemyndighedernes håndhævelse af konkurrencereglerne. Baggrunden for ændringen er at implementere ECN+-direktivet, som totalharmoniserer flere dele af den konkurrenceretlige håndhævelse med det formål at styrke håndhævelsesindsatsen nationalt.

Reglerne gør det lettere for konkurrencemyndighederne at efterforske og sanktionere overtrædelser af konkurrencereglerne. Det er en relevant anledning til at gennemgå complianceprogrammer og retningslinjer for dawn raids. Det gælder særligt virksomheder med datterselskaber, hvor der nu er en øget risiko for at ifalde bødeansvar for datterselskabers overtrædelser.

Nyt civilt bødesystem i konkurrencesager

Med lovændringen indføres et civilt bødesystem. Konkurrenceretlige sager behandles i dag enten som civile sager eller straffesager. De civilretlige sager angår Konkurrencerådets afgørelser om den materielle overtrædelse af konkurrencereglerne. Sådanne sager føres civilretligt i første instans ved Sø- og Handelsretten af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (KFST). Konkurrenceretlige straffesager omfatter derimod en strafferetlig sanktion, herunder bøde og fængsel, for overtrædelse af konkurrencereglerne. Sådanne sager starter ved byretten og føres af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) inden for straffeprocessens rammer og retssikkerhedsgarantier.

Fremover vil det være KFST, der fører bødesager mod virksomheder og andre juridiske personer ved Sø- og Handelsretten efter de civilretlige regler. Det bevirker blandt andet, at det er KFST, der efterforsker virksomheders overtrædelser af konkurrencereglerne. Derudover er de processuelle regler anderledes end strafferetsplejen, som hidtil har været gældende i bødesager. Virksomhederne bevarer dog visse processuelle rettigheder, særligt formodningen for uskyld, indtil andet er bevist, og princippet om, at enhver rimelig tvivl skal komme virksomheden til gode. De nye bøderegler omfatter ikke fysiske personer. Det vil sige, at fysiske personers overtrædelse af konkurrencereglerne fortsat behandles inden for straffeprocessens rammer og retssikkerhedsmæssige garantier, hvor sagerne efterforskes og føres af SØIK ved domstolene.

Afgørelser kan ankes direkte til domstolene

Hvis KFST har truffet en materiel afgørelse, kan virksomheden, som er genstand for afgørelsen, fremover vælge enten at klage til Konkurrenceankenævnet eller at gå direkte til domstolene. Med lovændringen går man dermed væk fra den nuværende ordning, hvor en materiel afgørelse kun kan indbringes for domstolene, hvis sagen har været behandlet af Konkurrenceankenævnet.

Moderselskabsansvar

Der indføres et bøderetligt moderselskabsansvar i sager om overtrædelse af konkurrencereglerne. Det betyder, at et moderselskab kan holdes ansvarligt for et datterselskabs overtrædelse af konkurrencereglerne. Moderskabet hæfter altså solidarisk for en bøde, som pålægges datterselskabet, hvis moderselskabet har udøvet bestemmende indflydelse på datterselskabet generelt. Det er som hovedregel tilfældet, hvis moderselskabet ejer størstedelen af kapitalen eller stemmerettighederne i datterselskabet. Konsekvensen er, at moderselskabet som udgangspunkt vil ifalde bødeansvar for datterselskabers overtrædelse af reglerne. Moderselskabet skal kunne føre tilstrækkelige beviser for, at datterselskabet optrådte selvstændigt på markedet, for at undgå et bødeansvar.

Denne ændring er i tråd med det EU-retlige princip om moderselskabsansvar, som senest er fastslået i EU-Domstolens dom i sag C-595/18 P om Goldman Sachs' ansvar for et datterselskabs karteladfærd.

Du kan læse Hortens nyhed om dommen her:
EU-dom om moderselskabsansvar i konkurrencesager

Hæftelsesansvar for bøder pålagt brancheforeninger

Brancheforeninger bliver forpligtet til at opkræve bidrag til betaling af bøder hos deres medlemmer, hvis foreningen er insolvent og dermed ikke er i stand til at betale bøden. Hvis det ikke efterleves inden for en fastsat frist, vil KFST kunne opkræve restbeløbet direkte fra brancheforeningens medlemmer.

KFST skal som udgangspunkt først opkræve bøden hos de virksomheder, der var repræsenteret i brancheforeningens bestyrelse, da overtrædelsen fandt sted. Hvis der stadig ikke kan opnås fuld betaling af bødebeløbet, kan den resterende betaling derefter opkræves fra ethvert medlem af brancheforeningen, som var aktiv på det marked, hvor overtrædelsen fandt sted. Der kan dog ikke opkræves betaling fra medlemmer, der beviser, at de ikke har gennemført brancheforeningens beslutning om overtrædelse, og som enten ikke har haft kendskab til beslutningen, eller som aktivt har taget afstand fra den, inden KFST's undersøgelse blev indledt.

Efterforskning og undersøgelser

Med lovændringen får KFST en udvidet adgang til at foretage efterforskning og undersøgelser:

Kontrolundersøgelser hos virksomheder

KFST får en udvidet adgang til at foretage kontrolundersøgelser hos virksomheder, idet styrelsen nu også får adgang til at foretage kontrol af virksomheders grunde. Efter gældende konkurrencelov har KFST ikke haft hjemmel til at foretage kontrolundersøgelser andre steder end i virksomheders lokaler og transportmidler.

Kontrolundersøgelser i det private hjem

Desuden får KFST beføjelse til at foretage kontrolundersøgelser i private hjem, som fx hos direktører, ledere og andre ansatte, hvis der er rimelig grund til mistanke om, at betydningsfulde oplysninger findes i det private hjem. Der skal dog foretages en ransagning af SØIK, hvis det private hjem tilhører en fysisk person, som med rimelig grund mistænkes for at have medvirket til virksomhedens overtrædelse.

Interviews

KFST kan efter de nye regler indkalde enhver repræsentant for en virksomhed, herunder direktører, ledere og andre ansatte i virksomheden, til at deltage i og besvare spørgsmål under et interview, hvis repræsentanten kan være i besiddelse af relevante oplysninger. Hvis repræsentanten undlader at deltage i eller besvare spørgsmål under interviewet, kan den pågældende virksomhed mv. pålægges daglige eller ugentlige tvangsbøder.

Udlevering af oplysninger

Med lovændringen får KFST desuden beføjelse til at kræve, at en virksomhed, der indgår i en koncern, skal udlevere alle oplysninger om den samlede koncern, virksomheden er en del af. Det er en konsekvens af det EU-retlige virksomhedsbegreb, hvorefter virksomheder inden for en koncern anses som en økonomisk enhed.

Andre vigtige ændringer

Lovændringen indeholder derudover en række andre vigtige ændringer af konkurrenceloven, herunder:

  • Mulighed for strukturelle påbud i overtrædelsessager, fx frasalg af aktiviteter
  • Bestemmelser om tvangsbøder og inddrivelse udenlandske bøder og tvangsbøder
  • Justerede regler om forældelse.

Læs lovforslaget, som er vedtaget her:
Forslag til lov om ændring af konkurrenceloven

kontakt

Andreas Christensen

Partner

Marie Løvbjerg

Senioradvokat