Hovedelementerne er udbudspligten og kravet om selskabsgørelse. Kommuner bliver forpligtet til at udbyde det forbrændingsegnede affald og til at selskabsgøre deres affaldsforbrændingsvirksomhed.
Tilpasning af affaldsforbrændingssektorens kapacitet
Baggrunden for lovforslaget er Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi. Formålet med forslaget er at tilpasse affaldsforbrændingssektorens kapacitet til de danske mængder. Affaldsmængderne forventes at blive reduceret med 30 % i 2030 som følge af klimaplanens andre tiltag, der skal øge genbrug og genanvendelse af affald. Forslaget går ud på at konkurrenceudsætte forbrændingssektoren. Det er herved hensigten, at markedet vil regulere forbrændingskapaciteten, så den følger affaldsmængderne.
Frister
Lovforslaget forventes at træde i kraft 1. juli 2023.
Kommuner, der ejer affaldsforbrændingsanlæg, skal senest have selskabsgjort deres forbrændingsaktiviteter 31. december 2024. Det skal enten være i et aktieselskab (A/S) eller et anpartsselskab (ApS). Affaldsforbrændingsanlæg, der i dag ejes og drives af et kommunalt fællesskab (§ 60-fællesskab), skal derfor også udskilles til et selskab (A/S eller ApS).
Kommunerne skal senest 1. juli 2025 have indgået kontrakt om behandling af det forbrændingsegnede affald på baggrund af udbud. Affaldsforbrændingsanlæg med kraftvarmeproduktion vil fra 1. januar 2025 ikke længere være underlagt et samlet hvile-i-sig-selv-princip.
Varmeforsyning fra forbrændingsanlæg vil fortsat være reguleret af varmeforsyningsloven, mens el og affaldsforbrænding vil skulle drives kommercielt.
Udbudspligt
Udkastet indeholder en pligt for kommunerne til at sende alt indsamlet forbrændingsegnet affald i udbud. Det gælder således primært affald indsamlet fra husstande, herunder fra genbrugspladser, men også fra erhvervsvirksomheder, hvis kommunen tilbyder indsamling af forbrændingsegnet erhvervsaffald.
Kommunerne vil ikke længere kunne anvende inhouse reglerne. De kommunale affaldsforbrændingsanlæg skal derfor fremover byde på det forbrændingsegnede affald i konkurrence med andre.
Farligt affald er ikke omfattet af udbudspligten. Desuden kan forbrændingsegnet affald fra øer uden fast broforbindelse fortsat behandles uden udbud, hvis der på tidspunktet for ikrafttræden af lovforslaget på øen er etableret et kommunalt ejet affaldsforbrændingsanlæg, dog kun så længe anlægget er i drift.
Forsyningstilsynet vil føre tilsyn med, at kommunen ved afholdelse af udbud overholder reglerne. Forsyningstilsynets afgørelser vil kunne påklages til Energiklagenævnet.
Krav om selskabsgørelse
Kommuner må fremover kun eje og drive affaldsforbrændingsanlæg, hvis virksomheden udøves på kommercielle vilkår i et aktie- eller anpartsselskab. Forbrændingsydelsen skal således leveres til markedsprisen. Der stilles desuden udtrykkeligt krav om, at garantistillelse for affaldsforbrændingsanlæg skal gives på markedsvilkår. Det vil sige, at der skal opkræves en markedsmæssig garantiprovision.
Det kommunale selskab må alene drive affaldsforbrænding. Kommuner kan således ikke udøve forbrændingsvirksomhed i samme selskab som fx affaldsindsamling, varmedistribution eller anden varmeproduktion. Tilknyttet virksomhed kan heller ikke udøves i samme selskab. For private selskaber bliver kravene derimod lempet, så de fremover kan udøve anden elproduktions- og elhandelsvirksomhed i samme selskab som affaldsforbrænding.
Kommunernes vederlag i forbindelse med stiftelse af selskabet må udelukkende bestå af aktier eller anparter i selskabet.
I eksisterende kommunalt ejede forbrændingsanlæg skal en eller flere kommuner fortsat have bestemmende indflydelse i selskabet efter selskabsgørelsen og eje mere end halvdelen af kapitalandelene, så længe anlægget er i drift. Der bliver indført mulighed for tvunget debitorskifte, så kommunale lån og kontrakter kan overtages af de nystiftede selskaber. Til gengæld skal kommunen stille garanti over for disse kreditorer.
Eksisterende affaldsforbrændingsanlæg, som er etableret på en ø uden fast broforbindelse, er undtaget fra kravet om selskabsgørelse, ligesom de er undtaget fra udbudspligten.
Lukning af affaldsforbrændingsanlæg
Affaldsforbrændingsanlæg, der er projektgodkendt til lukning efter varmeforsyningsloven, eller hvor der er meddelt tilladelse til væsentlig ændring efter elforsyningsloven, skal ikke selskabsgøres. Betingelserne er, at godkendelsen eller tilladelsen er meddelt senest 31. december 2024, og projektet gennemføres senest tre år efter meddelelsen. Undtagelsen vedrører alene selskabsgørelsen. Udbudspligten gælder uændret.
Det fremgår af lovbemærkningerne, at der ved lukning af affaldsforbrændingsanlæg fortsat vil skulle tages hensyn til forsyningssikkerhed, og at det også omfatter økonomiske konsekvenser for varmeforbrugerne. Det vil betyde, at kommuner, der vil lukke deres anlæg, kan blive tvunget til at holde anlægget kørende, mens de risikerer at få et tab som følge af konkurrenceudsættelsen.
Ophævelse af hvile-i-sig-selv-princippet
I dag skal affaldsforbrændingsanlæg med kraftvarme hvile i sig selv som helhed. El sælges på markedsvilkår, mens forbrændings- og varmeydelsen skal leveres til en omkostningsbestemt pris. Affaldsforbrændingsanlæg skal anmelde en omkostningsfordeling til Forsyningstilsynet. Konkret fradrages elindtægterne de totale omkostninger, og de resterende omkostninger fordeles mellem affald og varme via en fordelingsnøgle.
Det samlede hvile-i-sig-selv-princip for affaldsforbrændingsanlæg med kraftvarmeproduktion bliver ophævet samtidigt med selskabsgørelsen. Det indebærer, at affaldsforbrændingsanlæg fra 1. januar 2025 kan opnå et overskud. Affaldsforbrændingsanlæg vil desuden blive skattepligtige.
Forslaget indebærer, at et eventuelt overskud fra salg og levering af el og af forbrændingsydelsen, som skal leveres til markedspris fra 1. juli 2023, skal anvendes til at nedsætte varmeprisen indtil 1. januar 2025.
Levering af varme vil fortsat være underlagt prisreguleringen i varmeforsyningsloven. Affaldsforbrændingsanlæg skal derfor som hidtil anmelde en omkostningsfordeling, som herefter skal være mellem el og affald på den ene side og varme på den anden side, til Forsyningstilsynet, og tilsynet vil kunne gribe ind, hvis det finder, at omkostningsfordelingen er urimelig for varmesiden.