Regeringen afsætter en milliard kroner til sandfodring på Vestkysten i den nye Klimatilpasningsplan. Den foreslår desuden, at der udarbejdes nye modeller for organisering af projekter, der gør det nemmere for kommunerne at gennemføre store kystprojekter.
Ovenpå den seneste voldsomme stormflod, der betegnes som en 100-års hændelse, er regeringens nye udspil om en klimatilpasningsplan vel timet. Horten har lang erfaring med etablering og vedligeholdelse af store og mindre kystsikringsanlæg samt mange typer af klimatilpasningsprojekter, så det bliver spændende at se, om planen realiseres. I det følgende dykker vi ned i centrale punkter og ser nærmere på planens juridiske betydning.
Land og by i Klimatilpasningsplan 1
Klimatilpasningsplan 1 afsætter i alt 1.3 milliarder kroner til indsatser, der fordeler sig på sandfodring af Vestkysten til kystprojekter for kystnære kommuner samt højtstående grundvand i byer. Den største bevilling går til beskyttelse af Vestkysten.
Beskyttelse af Danmarks Vestkyst – fællesaftaler
Det fremgår af Klimatilpasningsplanen, at der afsættes godt 1 milliard kroner til sandfodring på Vestkysten. Ved sandfodring tilføres ekstra sand, ral eller lignende til kysten for at kompensere for det tab af sediment, som bølger og strømninger er årsag til. Det vurderes, at 10.000 ejendomme til en værdi af 13,6 milliarder kroner vil være i fare for oversvømmelse, hvis der ikke gøres en præventiv indsats.
Finansieringen skal ske via fællesaftalerne, som staten har haft med kystkommunerne siden 1983. Fællesaftalerne indebærer, at finansieringen deles mellem staten og kystkommunerne. Derudover afsættes 45 millioner kroner til vedligeholdelse af to statslige anlæg på Vestkysten.
Nye rammer for kommunale kystprojekter og statslig hjælp i særligt udsatte områder
Med Klimatilpasningsplanen vil man prioritere de kollektive kommunale kystprojekter frem for private grundejeres kystsikring af egen grund. Det foreslås derfor, at der udarbejdes nye modeller for organisering af sådanne projekter, der gør det nemmere for kommunerne at gennemføre store kystprojekter. Kommunerne vil fortsat være den kompetente myndighed, og nytteprincippet fastholdes. Nytteprincippet indebærer, at de grundejere, der får nytte af projektet, bliver bidragspligtige og skal være med til at finansiere projektet.
I seks særligt udsatte områder tilbyder staten desuden de relevante kommuner hjælp til kystbeskyttelsesprojekterne. Hjælpen omfatter faglig hjælp og videndeling, så kommunerne kan rådgives om valg af tekniske løsninger, forslag til sikringsniveau, bidragsfordeling mm. Slutteligt forlænges kystbeskyttelsespuljen i 2024 med 150 millioner kroner, som kan søges af alle kommuner.
Højtstående grundvand i byer
Ikke kun kystkommuner har problemer med stigende vandstand. Flere byer lider under et stigende grundvandsspejl, der kan resultere i oversvømmelser på private grunde. I dag står grundejerne alene med udfordringerne, og regeringen vil derfor skabe lovhjemmel og muligheder for spildevandsselskaber til at gennemføre kollektive løsninger på udfordringerne.