De nye klimatilpasningsregler trådte i kraft 1. januar 2021. Vi besvarer de fem mest stillede spørgsmål fra forsyninger om klimatilpasning.

Horten bistår løbende en lang række forsyninger og kommuner med råd­givning om klimatilpasning af byer for at håndtere fremtidigt regnvand. Vi gennemgår herunder de fem spørgsmål, vi oftest møder fra forsyningerne.

1. Gælder reglerne, når forsyningen laver regnvandsbassiner?

De nye regler gælder, hvis forsyningen udfører et projekt, der giver nytte for andre, eller et åbent anlæg (fx et bassin) på fremmed grund for at håndtere tag- og overfladevand.

Hvis forsyningen etablerer et bassin på en grund, som forsyningen ikke ejer, gælder de nye regler, og der vil bl.a. være krav om indgåelse af aftale om projektet og dokumentation af, at etablering af bassinet er selskabsøkonomisk omkostningseffektivt. Reglerne gælder også, hvis regnvandsbassinet kan siges at have nytte for andre end forsyningen.

2. HVAD GÆLDER, INDTIL SPILDEVANDSPLANEN FASTSÆTTER ET NYT SERVICENIVEAU?

Indtil der er fastsat et bindende service­niveau efter de nye regler, kan forsyningerne ikke indregne udgifter i taksterne til at etablere kloakering eller klimatilpasning til mere end en 5-års hændelse for områder med separat kloakering og en 10-års hændelse for områder med fælles kloakering. Serviceniveauet dimensioneres på baggrund af Spildevandskomitéens skrift 27.

Det er dog muligt for forsyningerne at klimatilpasse til et højere serviceniveau, hvis en anden betaler alle forsyningens meromkostninger.

Det kan fx være, at et regnvandsbassin dimensioneres større end nødvendigt, fordi det giver andre en rekreativ værdi. Så skal alle forsyningens meromkostninger herved betales af andre, fx en privat aktør eller kommunen.

3. Underlægges klimatil­pasningsprojekterne effektiviseringskrav?

Som reglerne er nu, bliver alle klimatilpasningsprojekter underlagt effektiviseringskrav. Det gælder dog ikke for forsyningernes udgifter til medfinansieringsprojekter, der er gennemført efter de tidligere regler om medfinansiering af kommunale eller private projekter.

Hvis forsyningen mod betaling af alle meromkostninger udfører et projekt til et højere serviceniveau, end forsyningen er forpligtet til, vil forsyningens meromkostninger dog ikke blive omfattet af effektiviseringskrav.

I lovprogrammet for folketingsåret 2021-2022 er der lagt op til en revision af den økonomiske regulering. Fremover vil der dog også være fokus på effektiviseringer, og derfor afhænger forsyningernes økonomiske stilling af, hvordan den endelige lovændring ser ud.

4. Gives der fuldt tillæg for omkostninger til klimatilpasning?

Nej. Hvis forsyningen søger om tillæg for sine omkostninger til klimatil­pasning, skal eventuelle realiserede afledte besparelser, som forsyningen opnår ved at udføre projektet, fratrækkes i tillægget.

Hvis forsyningen mod betaling af alle meromkostninger udfører et projekt til et højere serviceniveau, end den er forpligtet til, får forsyningen ikke tillæg for meromkostningerne.

5. Gælder aftalekravet også for samarbejder mellem to eller flere spildevands­selskaber?

Det korte svar er ja. Aftalekravet gælder også, hvis to spildevandsselskaber udfører et projekt sammen. Det gælder også, hvis selskaberne indgår i den samme forsyningskoncern.

Som udgangspunkt skal omkostningerne til den type projekter fordeles forholds­mæssigt, og der skal indgås en skriftlig aftale. Aftalen skal opfylde kravene i omkostningsbekendtgørelsen.

Aftalen skal desuden offentliggøres og sendes til Forsyningssekretariatet, inden man kan påbegynde opførelsen af anlægget.

Forfattere

Line Markert

Partner

René Frisdahl Jensen

Partner

Mads Peter Rosenius Olsen

Advokatfuldmægtig