Rammeaftaler adskiller sig fra offentlige kontrakter. Det slår seneste praksis på udbudsområdet fast. Selvom grænsedragningen mellem de to aftaletyper kan være vanskelig, er der store fordele at hente, hvis man er bevidst om forskellen.

Danske ordregivere benytter sig ofte af rammeaftaler, når de konkurrence­ud­sætter deres indkøb. Cirka hver anden opgave udbydes som en rammeaftale.

Kontraktformens betydning

Rammeaftalernes vide udbredelse skyldes formentlig, at kontraktformen giver offentlige ordregivere en høj grad af fleksibilitet. I modsætning til en offentlig kontrakt skal rammeaftalens nøjagtige omfang nemlig ikke fast­lægges på forhånd. Ordregiver kan nøjes med at oplyse en estimeret indkøbs­volumen, hvorefter der kan foretages bestillinger, efterhånden som behovet opstår.

Sondringen mellem rammeaftaler og offentlige kontrakter er vigtig, da der gælder særlige udbudsretlige begrænsninger for rammeaftaler. En rammeaftale må fx som udgangspunkt ikke have en løbetid på mere end fire år. Det gælder derimod ikke for offentlige kontrakter, der i princippet kan indgås uden slutdato.

Nyeste klagenævnspraksis

Kort inden årsskiftet afgjorde Klage­nævnet for Udbud en sag, hvor sondringen mellem de to begreber var afgørende for sagens udfald. En forbigået tilbudsgiver klagede over et udbud af en kommunal aftale om indsamling af kildesorteret affald. Klageren gjorde gældende, at den udbudte aftale reelt var en rammeaftale, og at kommunen derfor havde overtrådt udbudsreglerne ved at udbyde aftalen med en varighed udover det tilladte.

Klagenævnet afviste imidlertid klagen under henvisning til, at den valgte leverandør havde fået en eksklusiv ret til at afhente det kommunale affald i hele aftalens løbetid. Det forhold, at omfanget af opgaven kunne variere afhængigt af borgernes til- eller fra­melding, indebar ikke i sig selv, at aftalen skulle betragtes som en rammeaftale.

Hvornår tipper vægtskålen?

En rammeaftale er kendetegnet ved, at den indeholder de grundlæggende vilkår og betingelser, som skal være gældende for fremadrettede køb på aftalen og som sker i form af (nye) kontrakter, der først indgås i perioden efter rammeaftalens indgåelse.

Grænsedragningen mellem offentlige kontrakter på den ene side og ramme­aftaler på den anden kan være vanskelig i praksis. Det gælder især, når ordre­givers behov kan ændre sig i aftalens løbetid. Der er tale om en konkret vurdering, hvor det afgørende må være, om aftalen giver den valgte leverandør sikkerhed for at skulle varetage opgaven i hele aftalens løbetid, og om den over­vejende del af opgaven udføres på baggrund af bestillinger fra ordregiveren.

Genovervej kontraktformen

Kendelsen giver anledning til at gen­overveje, om kommunale opgaver, der traditionelt har været udbudt som rammeaftaler (fx rengøringsydelser og personbefordring), bør udbydes som offentlige kontrakter fremadrettet.
Som nævnt ovenfor vil fordelen hoved­sageligt være, at der ikke gælder nogen tidsmæssig grænse for aftalens varighed. Herudover undgås den væsentlige usikkerhed, der er forbundet med værdiansættelsen af rammeaftaler.


Kendelsen kan tilgås på Klagenævnet for Udbuds hjemmeside:
Kendelse af 7. oktober 2020, Remondis A/S mod Hedensted Kommune

Forfattere

Jesper Petersen Bach

Partner

Sidsel Marcussen

Advokat

Rasmus Kirk Christensen

Erhvervsjuridisk fuldmægtig