Kommunale selvstyrehavne skal drives i overensstemmelse med havnens interesser, men hvem bestemmer, hvad der er i havnens interesse? Kommunen? Havnen? Havnevirksomhederne?

Havne ejet af kommuner kan være organiseret på flere forskellige måder: Kommunal havn, kommunal selvstyrehavn eller aktieselskabshavn.

En kommunal selvstyrehavn er karakteriseret ved at være ejet og styret af den kommune, som havnen ligger i. Selvstyrehavnen er en selvstændig virksomhed med en økonomi adskilt fra kommunens økonomi, i dag hæfter kommunen for havnens forpligtelser. Selvstyrehavnen har sin egen havne­bestyrelse.

Forskellige interesser i spil

Både kommunalbestyrelsen og havnebestyrelsen skal ifølge havneloven varetage havnens interesser. En havn har stor betydning for mange mennesker og virksomheder – og hvem afgør i sidste ende, hvad havnens interesse er?

Skal havnen understøtte den kommunale byudvikling, fiskeriet, det lokale erhvervsliv, søtransport eller noget helt femte? Er det fx i strid med havnens interesse at nedlægge havnearealer, som bruges af lokale havnevirksomheder?

Transportministeren har i december 2020 besvaret en række spørgsmål, der alle relaterer sig til Kolding Havn, hvor kommunen ønsker at byudvikle en del af havnen. Svarene er udtryk for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens opfattelse af, hvordan havneloven skal forstås.

Kommunen definerer havnens interesser

Transportministeren udtalte, at det helt grundlæggende er kommunen, der sætter rammerne for selvstyrehavnen – særligt for beslutninger, der angår havnens overordnede udvikling.

Transportministeren udtalte herefter, at en selvstyrehavn kan nægte at forlænge lejekontrakter med havnevirksomheder, hvis havnevirksomhedens virke ikke stemmer overens med havnens strategiske mål – som defineret af kommunalbestyrelsen.

Omdannelse af havnearealer til boliger

Det betyder, at havnens interesser kun er sammenfaldende med havne­virksomhedernes interesse, hvis dette i øvrigt er sammenfaldende med kommunens planer for havnen.

Netop derfor er det ifølge transport­ministeren heller ikke i strid med havnens interesse at nedlægge havnearealer og omdanne dem til boliger, selvom det vil have den konsekvens, at lokale havne­virksomheder må ophøre med at drive virksomhed, fordi de på sigt vil miste adgangen til de bygninger på havnen, hvorfra de driver virksomhed, efter­hånden som havnearealerne nedlægges.

Hvornår skal havnens interesse varetages?

Ifølge transportministeren pålægger havneloven kommunen og selvstyre­havnen at varetage havnens interesse i forhold til anvendelse af havnens økonomiske midler eller pris­fast­sættelse af arealer.

Daglig administration

Havnelovens § 9, stk. 13, fastslår, at havnens daglige administration skal holdes adskilt fra kommunens. Det ligger således fast, at det er selv­styre­havnen selv, der har kompetence til at træffe de daglige beslutninger.

Transportministeren udtalte, at denne bestemmelse er indsat i havneloven for at understrege, at havnen skal have en selvstændig administration, der varetager de daglige opgaver vedrørende havnens drift.

Spørgsmålet er naturligvis, hvor grænsen går for, hvornår noget er daglig administration – og dermed hvad det konkret betyder, at en kommunal selv­styrehavn er en selvstændig virksomhed.

Transportministeren forholdt sig ikke direkte til spørgsmålet. Ifølge transport­ministeren er det kommunen, der fast­sætter rammerne for havnens selvstyre og havnens strategiske mål. Efter vores vurdering afhænger det af, hvordan ejerkommunen konkret afgrænser selvstyret – og hvordan den konkrete selvstyrehavn i øvrigt sædvanligvis er blevet drevet historisk.

Forfattere

Klavs Gravesen

Partner (L)

Line Markert

Partner (L)

Rikke Søgaard Berth

Partner

Mads Peter Rosenius Olsen

Advokat