I fremtiden forventer vi mere regn. Klimaforandringer fører til ekstremvejr, og der foregår allerede et omfattende arbejde med at sikre Danmark mod ekstremregn. Vi ser nærmere på den nye regulering af kommunernes planlægning af spilde­vands­forsyningernes indsats for at håndtere de øgede regnmængder.

Kommunens opgave i forhold til hånd­tering af ekstremregn er i første række som planmyndighed at fastlægge rammerne for klimatilpasning i kommunen. Kommunen beskriver fx i sin spildevands­plan, hvordan tag- og overfladevand bort­skaffes. Fra 1. januar 2021 skal kommunen som udgangspunkt fastsætte et serviceniveau for håndtering af tag- og overfladevand i spildevandsplanen efter en samfundsøkonomisk metode, som er fastsat i serviceniveau­bekendt­gørelsen i medfør af miljøbeskyttelses­loven.

Ved et serviceniveau forstås:

Hvor ofte må der forekomme regnvand på terræn i en mængde, som forvolder skade.

Hvem fastsætter serviceniveauet?

Som udgangspunkt er det kommunen, som beregner og fastsætter service­niveauet (spor A). Spildevands­forsyningen kan dog være forpligtet til at fastsætte serviceniveauet (spor B), hvis 1) kommunen har pålagt forsyningen at gøre det, eller 2) kommunen endnu ikke har fastsat et serviceniveau efter de nye regler.

Kommunen eller spildevands­forsyningen kan altid fastsætte serviceniveauet, så det svarer til en fem-årshændelse for et separatkloakeret område eller en ti-årshændelse for fælleskloakeret område.

Vigtigt med analyse af relevante løsningsmuligheder

Formålet med beregningen er at sikre, at spildevandsselskabets klimatil­pasnings­indsats er samfundsøkonomisk hensigts­mæssig. Den samfunds­økonomiske metode skal fastlægge et serviceniveau, hvor skadesomkostningerne ved en ekstrem regnhændelse reduceres med mere, end det koster at udføre et klima­tilpasningsprojekt, der afværger skaderne.

Kommunen skal analysere på relevante løsningstiltag og kan i den forbindelse bede spildevands­forsyningen om oplysninger om mulige løsninger. Det er ikke reguleret, hvornår et løsnings­tiltag er relevant. Derfor må det i sidste ende afhænge af et skøn.

Selvom spildevandsforsyningen ikke er forpligtet til at udføre den løsning, som ligger til grund for beregningerne, er det vores forventning, at spildevands­forsyningen ofte gennemfører netop de projekter, som har ligget til grund for beregningerne. Kommunerne og spilde­vandsforsyningerne har derfor stor mulighed for i fællesskab at finde gode løsninger.

Hvem skal være med?

Når parterne ser på relevante løsnings­tiltag, bør de være opmærksomme på, om de enkelte løsninger kræver deltagelse fra andre parter, før de kan blive til virkelighed. Det kan give udfordringer, hvis en løsning kræver, at nogen medvirker frivilligt. Det kan fx være private grundejere, hvis arealer indgår i løsningen.

Hvis løsningen fx involverer åbne render i private fællesveje eller bassiner på private grunde, vil det i praksis kræve frivillige aftaler herom, hvis der ikke er hjemmel til ekspropriation. Det risikerer at blive en væsentlig barriere for at opnå den tilsigtede klimatilpasning.

Irrelevante løsninger

Kommunen skal foretage en gen­beregning af serviceniveauet, når der sker en ændring af forudsætningerne. Det fremgår ikke, hvornår det er tilfældet. Hvis spildevandsforsyningen ikke kan gennemføre den løsning, som lå til grund for fastsættelsen af service­niveauet, og alternativet fx er en meget dyrere traditionel løsning, bør spilde­vandsforsyningen og kommunen gå i dialog om eventuelt at genberegne serviceniveauet.

Forfattere

Line Markert

Partner (L)

Anne Sophie Kierkegaard Vilsbøll

Partner (H)

Mads Peter Rosenius Olsen

Advokatfuldmægtig