En driftsoverenskomst er et aftaleretligt dokument mellem kommunen og en selvejende institution, som fastsætter de indholdsmæssige og økonomiske rammer for institutionens drift af fx en børnehave eller et herberg, der ikke drives af kommunen, men af en selvejende institution.
Nedenfor sætter vi fokus på nogle af de forhold, kommunen bør inddrage i sit arbejde med driftsoverenskomsterne.
1. Hvem og hvad omfatter driftsoverenskomsten?
Mange driftsoverenskomster indeholder utilstrækkelige angivelser af, hvilken institution der er aftalepart i overenskomsten. Korrekt navn og CVR-nummer på institutionen bør derfor som minimum være angivet – dette kan slås op på cvr.dk.
Ofte mangler der også en konkret angivelse af, hvilken opgave driftsoverenskomsten omhandler og en korrekt henvisning til hjemmelsgrundlaget for opgaverne. Det er navnlig en udfordring, hvis en institution varetager opgaver efter flere regelsæt, og der er indgået forskellige driftsoverenskomster med institutionen. Opgaverne og hjemmelsgrundlaget kan fx fremgå således: "Driftsoverenskomsten omfatter institutionens drift af en børnehave efter dagtilbudslovens regler."
2. Kommunen har myndighedsansvaret og forsyningspligten
Selvom kommunen har delegeret opgavevaretagelsen til institutionen, er det ultimativt kommunen, der har ansvaret for den fornødne kvalitet, i den måde opgaverne udføres på. Det kan fx ske ved at indsætte en bestemmelse om, at institutionens drift skal ske inden for rammerne af gældende lovgivning og i overensstemmelse med kommunens gældende kvalitetsstandarder.
3. Forbud mod bestemmende indflydelse
En kommune må ikke udskille en opgave til en selvejende institution og samtidig bevare rådigheden over opgavevaretagelsen ved at have bestemmende indflydelse på institutionen. Det følger forudsætningsvis af kommunestyrelsesloven § 2 og er fastslået i retspraksis (UfR2010.8Ø). Kommunens styring gennem driftsoverenskomsten må derfor ikke føre til, at kommunen bestemmer for meget over institutionen. Omvendt skal kommunen have en ret tæt kontrol med institutionen, for at den udvidede inhouse-regel finder anvendelse, og aftalen med institutionen kan indgås uden udbud. Kommunen må derfor hverken bestemme for lidt eller for meget over den selvejende institution.
4. Aftaleretligt dokument
Driftsoverenskomsten er et aftaleretligt dokument, hvilket betyder, at parterne skal være enige for at indgå aftalen og for at ændre den. Når indholdet af en driftsoverenskomst forhandles, ønsker kommunen størst mulig indflydelse, og institutionen ønsker højst mulig grad af selvbestemmelse. Ofte er der ikke en reel forhandling, og det ses, at kommunen relativt ensidigt "dikterer" indholdet af overenskomsterne. Dette må ikke føre til, at kommunen opnår bestemmende indflydelse, jf. pkt. 3 ovenfor. Kommunen kan og skal fastsætte de overordnede krav og rammer for driften, men institutionen skal også gives rum til at disponere selvstændigt inden for de overordnede rammer.
5. Indhold af driftsoverenskomsten
Kommunen kan med fordel tage udgangspunkt i en skabelon, når indholdet af en driftsoverensomst skal fastsættes. Følgende punkter bør som minimum indgå i en overenskomst:
- Angivelse af aftalepart (korrekt navn og CVR-nr.)
- De opgaver, der er omfattet af driftsoverenskomsten
- Retsgrundlaget for de opgaver, der er omfattet af driftsoverenskomsten
- Særlige beføjelser for kommunen (fx godkendelse af institutionens leder og større lån mv.)
- Økonomi, budgetter og regnskab
- Hvad skal gælde i en ophørssituation (overskud, underskud, aktiver mv.).