Den nye lov om erhvervsfremme trådte i kraft 1. januar 2019. Sammen med de seks nye tværkommunale erhvervshuse og den digitale erhvervsfremmeplatform udgør kommunerne kernen i den decentrale erhvervsindsats. Vi ser på strukturen og opgavefordelingen i det nye erhvervsfremmesystem.
Indsatsen med erhvervsfremme er i det nye erhvervsfremmesystem inddelt i en lokal erhvervsfremmeindsats, der varetages af kommunerne, den specialiserede vejledning, der er forankret i de seks erhvervshuse, og den højt specialiserede vejledning, som udføres på statsligt niveau.
Det er en væsentlig forudsætning bag reformen, at man ville undgå overlapning mellem opgaverne – og det stiller krav til aktørerne om tæt samarbejde og forståelse for hinandens opgaver.
Erhvervsindsatsen må ikke være konkurrenceforvridende i forhold til det private erhvervsliv. Udføres en opgave i forvejen på det private marked, må kommunerne eller erhvervshusene ikke varetage opgaven.
Kommunerne – den lokale indsats
Kommunerne varetager de lokale erhvervsfremmeaktiviteter. Begrebet erhvervsfremmeaktiviteter omfatter her både erhvervsservice og erhvervsudvikling. Erhvervsservice kan fx være information og vejledning om opstart, drift og udvikling af virksomhed. Erhvervsudvikling omfatter udviklingen af gode rammevilkår for iværksættere og virksomheder med henblik på fx at styrke væksten.
Kommunerne – eller de lokale enheder, som får kommunale tilskud – fungerer i dag som den lokale indgang til erhvervsfremmesystemet for mange virksomheder. Der er mulighed for ved fx erhvervsråd og erhvervscentre at udføre lokale erhvervsserviceydelser, herunder grundlæggende 1:1-vejledning, der kan hjælpe virksomhederne videre.
Har en virksomhed brug for mere specialiseret vejledning, skal kommunen henvise virksomheden til det erhvervshus, kommunen er tilknyttet.
Erhvervshusene – specialiseret vejledning
Erhvervshusene dækker efter reformen et bredt felt og skal fx både kunne vejlede den håndværksmester, der skal gennem et ejerskifte, rengøringsvirksomheden, der ønsker hjælp til at digitalisere sin bogføring, og smykkebutikken, der vil opstarte e-handel rettet mod udlandet. Erhvervshusene er også et tilbud til virksomheder med større vækstambitioner. Hvis et erhvervshus derimod kontaktes af en person, som har brug for grundlæggende vejledning, fx en før-starter, skal erhvervshuset henvise til den relevante kommunale enhed.
Specialiseret vejledning vedrører faglige problemstillinger i virksomhedens forretning, fx digitalisering og implementering af avanceret teknologi mv. Vejledningen kan have form af et eller flere møder i erhvervshuset eller hos virksomheden.
Erhvervshusene er de regionale knudepunkter for erhvervsfremmeindsatsen. For at give den bedst mulige vejledning skal erhvervshusene udnytte spidskompetencer på tværs af erhvervshusene, når virksomhedens udfordringer begrunder dette. Det betyder, at en virksomhed godt kan blive henvist til et andet erhvervshus – dér hvor vejledningen er bedst.
De seks erhvervshuse er placeret i København, Odense, Sorø, Vojens, Aalborg og Aarhus.